Fodbold-tvillingerne delte alt med hinanden. Men én ting kunne de ikke tale om

Der er tre ting, som Sanne og Lotte Troelsgaard altid har været sikre på: De ville være fodboldspillere, de ville være pædagoger, og de ville have børn.

– Fordi det bare har ligget til os, som Sanne forklarer.

I mange år var det med fodbolden vigtigst. Som seksårige begyndte de enæggede tvillinger at spille i deres lokale klub, Vejen SF, hvor der endnu ikke var et pigehold. Så Sanne og Lotte trænede som de eneste piger sammen med drengene – intet problem.

Dedikationen til fodbold havde de arvet fra deres far, og den holdt ved.

Det samme gjorde talentet, for begge søstre fik professionelle karrierer og har stillet til start på det danske A-landshold.

Fodboldspillere: Tjek.

Sideløbende med fodbolden har Sanne og Lotte også uddannet sig til pædagoger helt efter planen.

Og da de spillede på hold sammen i KoldingQ, var de samtidig kollegaer i en SFO.

Børneglæden kommer fra deres mor, der passede børn som dagplejemor i barndomshjemmet, imens Sanne og Lotte tjente deres lommepenge som barnepiger.

Det med selv at få børn har altid været en selvfølgelighed for Troelsgaard-søstrene – og så alligevel ikke. De har følt, at de måtte vælge.

Tilvalget af børn kunne kun ske på bekostning af fodbolden, for sådan har det bare altid været: Hvis en kvindelig fodboldspiller blev gravid, så stoppede hun karrieren og blev erstattet af en anden spiller.

Og det har gjort ønsket om børn til et stort tabu i kvindefodbold, fortæller de.

– Det er ikke noget, man snakker om i omklædningsrummet, hverken på landsholdet eller med ens klubkammerater. Heller ikke dem, man kender godt, siger Sanne, der stadig er aktiv på landsholdet og spiller i den engelske klub Reading FC.

En hemmelig graviditet

Sanne og Lotte ligner hinanden, taler som hinanden og har trådt i de samme spor hele livet.

De er endda også begge uddannet i butik, Sanne i Intersport og Lotte i Matas. Men i 2019 drejede de hver deres vej, da Lotte som 30-årig sagde farvel til fodbolden og opgav sin plads på førsteholdet i hjemmeklubben KoldingQ.

Valget om at stoppe var en konsekvens af hendes og kæresten Kaspers ønske om at stifte familie.

På det tidspunkt havde de været sammen i 13 år og udskudt familieforøgelsen af hensyn til Lottes fodboldkarriere. Så Lotte traf det valg, hun altid havde vidst, måtte komme en dag.

– Det lå slet ikke i kortene, at det var en mulighed at komme tilbage til klubben. Jeg følte ikke, at man ikke kunne komme og sige: ”Hov for resten, så er jeg gravid, men jeg er klar igen om et år”. Så det var et vilkår, at jeg stoppede, da jeg gerne ville være mor.

Men selvom planen var lagt, fortalte Lotte ikke til nogen, at hun og Kasper gerne ville være forældre. Heller ikke Sanne.

– Først ville jeg finde ud af, om jeg overhovedet kunne blive gravid, for det følte jeg mig ikke sikker på. Jeg havde presset min krop gennem så lang tid, så jeg vidste slet ikke, om det kunne lade sig gøre.

Det kunne det, for Lotte blev gravid næsten med det samme. Men efter otte uger aborterede hun spontant.

Ret hurtigt efter blev hun igen gravid, og denne gang valgte hun og Kasper at fortælle det til Sanne.

– Vi gav hende sådan en lille skotøjsæske, hvor der stod: ”Hej moster vil du med ud at se mig inde i min mors mave?”. Og så gik Sanne helt i chok.

Sanne nikker og tilføjer:

– Jeg tror ikke, jeg var klar til at blive moster på det tidspunkt, for det havde vi jo slet ikke aftalt. Jeg tror, det ramte mig at: ”Fuck, nu skilles vores veje virkelig”.

Det var ikke fordi, Sanne ikke havde tænkt tanken. Hun havde nok nærmere prøvet at skubbe den væk.

For det var som om elefanten i omklædningsrummet var flyttet med ind i Sanne og Lottes forhold, når det kom til snakken om børn.

Og det ærgrer søstrene i dag, at de har gået med deres overvejelser alene.

De håber, at det bliver mere almindeligt for kvindelige fodboldspillere at få børn undervejs i karrieren i stedet for at udskyde det eller stoppe tidligt. For jo flere gode eksempler, der findes, jo lettere bliver det at tale om.

Forandring kræver tid

Problematikken kender de også til hos den internationale spillerforening, FIFPRO.

I 2017 viste deres undersøgelse (link) blandt mere end 3000 kvindelige spillere, at kun to procent havde børn. Hele 47 procent sagde, at de ville stoppe karrieren tidligt for at starte en familie.

Siden har organisationen arbejdet på at få indført barselsrettigheder, der gør det nemmere for spillerne at blive forældre og vende tilbage på banen.

Så den 1. januar 2021 trådte en ny aftale med FIFA i kraft, der blandt andet sikrer 14 ugers betalt barsel og et skærpet erstatningskrav, hvis klubben ophæver spillerens kontrakt på grund af hendes graviditet.

En af kræfterne bag aftalen er Alexandra Gomez Bruinewoud, som er juridisk seniorrådgiver hos FIFPRO.

Hun er glad for de nye barselsregler, men kæmper fortsat for at gøre kvindernes kontrakter bedre.

Blandt andet så hun gerne en tilføjelse i reglerne, der sikre, at spillerens kontrakt er mindst 180 dage lang efter en spiller har født.

– I kvindefodbold er længden på kontrakter gennemsnitligt et år. Hvis man ser meget firkantet på reglerne, kan man ende i den åndsvage situation, at for benytte sig af sine rettigheder, skal man skrive under på en kontrakt og så straks blive gravid. Det giver ingen mening, siger hun.

Desuden ønsker FIFPRO, at fædre og medmødre får ret til 15 dages barsel, så de har tid med deres helt nyfødte børn.

– Der kan være et pres fra klubben, som siger: ”Den her spiller vælger at spille med os, og du vælger at tage hjem”. Der kan være en masse manipulation.

– Vi ved, hvordan industrien fungerer, og det er ikke let. Så det er noget, vi virkelig eftersøgte og desværre ikke har fået igennem endnu, siger Alexandra Gomez Bruinewoud.

Hun tror, at de nye barselsregler har brug for lidt mere tid til at virke ude i klubberne, før vi ser en større andel af mødre på banen.

For mange vil være lidt tilbageholdende, indtil de ser andre spillere i klubben komme tilbage på deres position. Og så skal klubberne også vænne sig til de nye regler.

– Vi bryder os ikke om at sammenligne graviditet med en skade, men sandheden er, at hvis du får revet et korsbånd over, så bliver du også nødt til at være væk fra banen i lang tid, uden det er et problem. Men hvis det er en graviditet, så kollapser verden.

– Så jeg tror mest, det handler om, at alle skal vænne sig til spillere, som også er mødre, siger Alexandra Gomez Bruinewoud, som understreger, at det altid vil være en balance at finde en rigtig løsning for den enkelte spiller.

– Det handler om at vise klubberne, at det er muligt, uden at lægge en masse pres på spillerne.

– Der er eksempler på spillere, der er i topform fire måneder efter en fødsel, men kvinders kroppe er forskellige, og så det kan vi ikke forvente af alle. Istedet handler det om at give spilleren støtte og selvtillid.

Føler sig snydt

For Lotte Troelsgaard er det stadig svært at se en fodboldkamp med sit gamle hold.

Når hun sidder på lægterne, bliver savnet til at snøre fodboldstøvlerne for stort, og hun kan ikke lade være med at føle sig snydt for flere gode år på banen.

– Jeg har været ude at se dem meget få gange, simpelthen fordi jeg ikke har kunnet være i det. Det lyder mærkeligt, men jeg føler, at det er mig, der burde løbe inde på den bane der.

– Så tænker jeg: “Nå, dem der kunne jeg sagtens rende fra”, eller “der kunne jeg lige være”. Den følelse får jeg faktisk stadigvæk.

Efter datteren Mathilde kom til verden, blev det klart, at hun led af nogle spiseproblemer, som krævede en del ekstra af Lotte og hendes kæreste.

Derfor tror Lotte heller ikke, at det havde været nogen nem tilbagevenden til fodboldbanen, hvis det havde været muligt at give det et forsøg.

Men hun kan stadig ærgre sig over, at det ikke blev hende, som satte det gode eksempel i dansk kvindefodbold.

– Det havde nok været svært i starten. Men jeg tror godt, at man kunne, hvis man ville og havde opbakningen fra sin klub og sine medspillere, siger hun.

Når man spørger, om det er lige så hårdt at se Sanne spille i sin engelske Super League-klub eller på landsholdet, svarer Lotte lidt anderledes. Så rammer selverkendelsen:

– De er nok rendt fra mig, siger Lotte med et lidt tøvende smil. Hun skulle jo nødig indrømme for meget foran Sanne.

Mændene kunne ikke vente

Sanne Troelsgaard har stadig halvandet år tilbage af sin kontrakt med klubben i Reading.

Og som det ser ud nu for den 34-årige midtbanespiller, tror hun heller ikke, at hun når at blive mor i den tid.

Sidste år satte hun i TV2-programmet “Det, vi ikke taler om” ord på sin frygt for, at fodboldkarrieren skulle koste hende muligheden for at blive mor, fordi det pludselig bliver for sent.

For rullende kamera lå hun på en fertilitetsklinik med benene i bøjlerne, imens en læge ultralydsscannede hendes æggestokke.

Undersøgelsen skulle give Sanne vished om hendes chancer for at blive gravid. De så heldigvis gode ud.

– Jeg tror, det gav mig en vis tryghed i, at så satser jeg lige på fodbolden de sidste par år, fortæller Sanne.

Hendes håb med programmet var at vise yngre elitesportsudøvere, at de ikke må gå på kompromis med at stifte familie, ligesom hun har gjort.

Særligt ikke kvinderne, der i langt mindre grad får børn end deres mandlige kollegaer.

– Jeg bliver provokeret, når jeg ser finaler i herrefodbold, hvor alle deres små børn kommer løbende ind på banen til deres fædre.

– Det er så lykkeligt et moment for dem, men vender man den om og ser på kvinderne, så er der måske kun et barn en gang imellem. Ellers så er det alle vores niecer og nevøer, vi skal låne, når vi vinder pokaler, siger Sanne.

Hun har også i privatlivet mærket konsekvenserne af det pres, hun har følt for at udskyde familiedrømmen. Derfor rammer det ekstra hårdt, når hun ser mandlige fodboldspillere have kone og børn med på stadion.

– Det har kostet mig nogle forhold, at jeg har spillet fodbold.

– Jeg har været i tre forhold de seneste fem-seks år, hvor manden gerne ville have børn og ikke kunne vente på, at jeg var færdig med at spille fodbold. Det er noget, der virkelig gør ondt.

Savner rollemodeller

Når Sanne og Lotte taler højt om at bryde graviditets-tabuet i dansk kvindefodbold, så anerkender de, at de ikke selv har været rollemodeller for deres sag.

Men det åbenlyse fravær af rollemodeller i fodboldverden er netop det, de håber, vil ændre sig for fremtiden.

– Vi vil jo gerne have, at børn og barsel bliver normaliseret i fodbold, ligesom det er ved at blive i håndboldverdenen.

– Det, vi mangler allermest, er nogen, som man kan spejle sig i og se op til. For jeg synes, vi ser en masse powerkvinder, der er mødre og dominerer i andre sportsgrene, siger Sanne og nævner blandt andre triatleten Michelle Vesterby, der gennemførte en ironman tre måneder efter sin første fødsel.

Og en lignende kulturændring i fodbolden vil ikke kun være til gavn for spillernes privatliv, mener Troelsgaard-tvillingerne.

– For når spillerne smutter, flere år inden de fysisk ikke længere kan følge trop, så bliver klubberne også snydt for en helt særlig talentmasse.

– I kvindeligaen herhjemme synes jeg, der er tendens til, at spillerne er meget unge.

– Sanne og jeg har holdt fodboldcamps med nogle af de piger, der spiller på eliteplan nu, og de bliver yngre og yngre, fordi der er flere i den anden ende af aldersskalaen, der stopper før tid.

– Men hvis man vil ud at spille EM og spille med de bedste i verden, så bliver man også nødt til at have nogle erfarne spillere med på holdet, som har prøvet det før.

– Derfor tænker jeg, at klubberne og landsholdet også har interesse i, at kvinderne forlænger deres karriere ved at få børn, imens de er aktive, slår Lotte fast.

Vi har været i kontakt med kvindedivisionsforeningen, som er de danske kvindeeliteklubbers interesseorganisation.

De har ikke ønsket at stille op til interview inden artiklens deadline, men foreningens forperson, Katja Moesgaard, har givet et skriftligt svar:

Har divisionsforeningen drøftet, hvordan man som klub håndterer en graviditet?

“Vi ønsker altid at understøtte vores klubber i at være de bedst mulige arbejdsgivere, hvilket også gælder ved graviditet hos en ansat spiller. Klubberne er dog meget individualiserede og kan have forskellige gode løsninger. Vi vil dog altid gerne forsøge at facilitetere sparring og erfaringsudveksling mellem Kvindedivisionsforeningen og klubberne, samt klubberne imellem.”

Kan du genkende, at graviditet og barsel er et tabubelagt emne i klubberne?

“Vi ser rigtig positivt på at der nu er skabt nogle gode rammer for det at være kvindelig fodboldspiller både før, under og efter en graviditet. Kvindefodbolden har udviklet sig meget i Danmark og flere og flere kvindelige spillere får kontrakter og bliver ansat i klubberne. Derfor er det - også siden 2021, blevet en del af det at drive kvindeelitefodbold i Danmark at snakke om og forholde sig til graviditet.”