Hun havde 40.000 kroner på sin opsparing. Da hun tjekkede et år senere, stod der 86.000 kroner

Aktier, depoter, afkast, udbytte … For Ann-Christina Lykke Motzfeldt, 48, var det ord, hun i sine yngre dage forbandt med ældre, velhavende mænd. At hun selv kunne investere, var ikke en mulighed. Men da hun i 2008 overhørte en samtale mellem sin daværende mand og eks-svigerfar, satte det nogle tanker i gang.

– Min eks-svigerfar fortalte min eksmand, at en specifik bankrente var så lav, at det var nu, han skulle investere i den. Da spidsede jeg ører, og så fortalte han mig, at alle kunne kontakte deres bank og få oprettet et aktiedepot, hvor man overfører penge, finder en aktie, skriver, hvor mange man ønsker, og trykker køb.

– Det lød da nemt, tænkte jeg, og både min eksmand og jeg fik oprettet et depot. Men hvor han købte bankaktien med det samme, tænkte jeg: ”Hmm, det lyder spændende, men jeg skal lige vide lidt mere”.

Ann-Christina tog forbi en boghandel og faldt over bogen med den lokkende titel ”Tjen en million på aktier” af Morten W. Langer og Bruno Japp. Den blev hun til sin egen overraskelse dybt indfanget af, og flere af bogens råd skulle hurtigt vise sig at komme til nytte.

–Jeg læste blandt andet, at når de siger, en aktie aldrig har været lavere, så kan den stadig godt blive lavere, så jeg ventede med at købe, fortæller Ann-Christina, der på det tidspunkt var ansat på et reklamebureau i Aarhus som art director.

På grund af en kronisk sygdom var Ann-Christina på en diæt, så i frokostpausen satte hun sig alene med sin madpakke og hyggede sig med at nærlæse de lyse­røde sider i Børsen med dagens aktiekurser. Da hun syntes, den udvalgte bankaktie var lav nok, slog hun til.

Glemte depoterne

Det var første gang, Ann-Christina følte, hun havde luret aktieverdenen, for hun endte med at købe i lavere kurs end sin eksmand og hans far, og dermed kom hun til at tjene mere på aktien. De penge skulle vise sig at få stor betydning året efter, da hun og eksmanden ville købe et byhus.

– I al hverdagstravlheden havde vi lidt glemt de to depoter, men da vi gerne ville betale så meget af udbetalingen i huset som muligt, tjekkede vi dem, og stor var min forbløffelse, da jeg så, at de 40.000, jeg havde sat ind, var blevet til 86.000 kr. Det var en åbenbaring for mig, at penge, jeg allerede havde tjent, kunne tjene så mange flere penge til mig, siger Ann-Christina.

Hun havde fået blod på tanden efter flere investeringer.

– Jeg måtte simpelthen finde en måde at få flere penge ind i aktiemarkedet, så det ikke kun var timerne, jeg lagde på reklamebureauet, der kunne give mig en indkomst.

Siden gymnasiet havde Ann-Christina haft sit eget, lillebitte reklamebureau ved siden af sit faste arbejde. Hun havde aldrig udbetalt løn til sig selv, men nu overførte hun 70.000 kr. fra bureauet til et pensionsdepot, og belært af erfaring fra blandt andet den bog, hun havde læst, spredte hun sin risiko.

– Jeg delte pengene op i 5.000 og 10.000 kroner og købte aktier inden for forskellige brancher, og på nær én i byggebranchen er det gået superfint for dem alle, siger Ann-Christina, der efter et par år åbnede endnu et pensionsdepot, hvor hun begyndte at overføre et fast månedligt beløb.

I 2016 blev hun både skilt, fyret og købt ud af huset af sin mand. Pengene fra hussalget blev brugt til at daytrade, som det hedder inden for aktiesproget, når man køber og sælger inden for en ultrakort tidsperiode, hvor man følger markedets svingninger. Det gjorde Ann-Christina i halvandet år med succes, dog uden at tage store risici.

Det var i denne periode, at hun begyndte at savne ligesindede at tale om investering med. Derfor meldte hun sig ind i nogle grupper med både mænd og kvinder. Her var tonen dog ofte nedladende, men i Facebook-gruppen ”Moneypenny – kvinder, som investerer”, følte hun sig godt modtaget.

Her var plads til alle spørgsmål, og da stifteren, svenske Linnea Schmidt, og Ann-Christina mødtes første gang til en investeringscafé, var der straks god kemi. Det viste sig, de havde en række fælles visioner. De blev partnere og har skabt ”Moneypenny and More”, der er paraplyen over alle de tiltag, de drømmer om – med det mål at få flere kvinder til at investere.

Penge er magt

– Alle kvinder skal vide, at de kan få deres penge til at lave flere penge til dem – det er da smart! Penge er magt, og der er en stor ulighed blandt kønnene. Fædrene fortæller sønnerne om det, men mange kvinder tapper ind i myten om, at investering er risikofyldt og kompliceret – ligesom jeg selv gjorde i mine helt unge dage, siger Ann-Christina og indskyder, at det også kan handle om, at kvinder generelt tjener mindre end mænd og derfor har et mindre råderum til investering.

– Men sandsynligheden for, at man får et afkast på syv-otte procent over en årrække, er stor, og hvis kvinder investerer fornuftigt, bredt og langsigtet i for eksempel ETF’er og fonde, er risikoen for at miste penge minimal.

– Hvis de derimod står på en konto, er det ikke bare en risiko, men fakta, for pengene bliver spist af inflationen, lyder det fra AC, der opfordrer til, at man starter med at investere et lille beløb som 500-1.000 kr.

– Det kan alle undvære, og tænk, hvis du har købt en bluse og får en revne i den, det er ikke værre end dét.

Hun ved godt, at det for mange er en ny tanke, at man kan tjene penge på andet end sit arbejde.

– Living paycheck to paycheck hedder det i USA, og det er sådan, jeg selv er opvokset – med forældre, der gik på arbejde og ikke tjente det store. Men det kendetegner faktisk de succesfulde mennesker, jeg har læst om, at de har minimum tre indkomstkilder: Som regel løn fra et job, investering og boliginvestering.

– Det kan være ret sjovt at kigge på, hvad man kan have af ekstra indtjening foruden sin løn, siger Ann-Christina.

Af samme grund har hun i en årrække drømt om endnu en bolig, hun kunne tjene penge på at udleje. Det lykkedes for nogle år siden.

– Jeg boede med min nuværende kæreste og hans tre skønne børn i hans hus i Rønde, da vi så en lejlighed til salg i Aarhus Ø. Vi spinkede og sparede og købte den med henblik på udlejning, men endte med selv at flytte ind i den, og hver dag nyder vi den smukke vandudsigt. Så nu udlejer vi huset i Rønde i stedet, siger Ann-Christina, der endnu en gang fik glæde af sit aktiedepot, som hun solgte for at kunne betale så meget af udbetalingen i lejligheden som muligt.

Hun har stadig sine ratepensions­depoter og en Lysa-konto, hvor hun sætter småbeløb over. Så snart hun har tjent penge igen, opretter hun et nyt depot. For det handler også om det gode liv.

– Det er en rar tanke selv at kunne bestemme, hvordan jeg vil bruge min dag, og hvornår på dagen jeg vil arbejde, om det er fra en café, udlandet eller hjemmefra. Jeg synes jo, alle kvinder burde have denne her økonomiske frihed.

Artiklen blev første gang udgivet i SØNDAG uge 39/2024, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.