Mette-murer: Jeg har tusser for cirka 70.000 kroner på det ene ben

Hvad lærte du om penge som barn?

Jeg lærte, at man skulle ud og bestille noget, at man skulle tjene pengene, før man brugte dem.

Jeg er opvokset på landet i Sønderjylland, hvor min far var landmand, og så er man altid på arbejde.

Han talte altid om penge, så jeg vidste, at hvis jeg lavede noget for ham, så skulle jeg også have noget for det. Jeg malkede køerne og passede stalden, når min far ikke kunne.

Min familie siger, at jeg konstant snakkede om penge, og at jeg brugte mange penge som barn.

Jeg samlede flasker, når jeg besøgte min bedstemor, der var på camping på Rømø. Hun kunne ikke finde mig, men så kom Kurt, der ejede pladsen, og fandt mig kravlende inde i affaldscontaineren i min søgen efter flasker.

Hvornår føler du økonomisk frihed?

Når jeg har en konto og et budget, der kører, så jeg ikke skal gå rundt og spekulere på, hvornår jeg får råd til at betale regningerne. Det giver sådan en ro.

Nogle siger, at penge ikke er alt, men penge er jo alt i den forstand, at du kan få en bedre livskvalitet, ro i maven og sikre dig selv, hvis du har nogen.

Hvad brugte du din første løn på?

Jeg var måske 10 år gammel, da Nokia 3310’eren kom, og alle snakkede om den. Den kostede 810 kroner ved den lokale elektriker, så jeg spurgte min far, hvad jeg kunne få for at røgte for ham – altså malke.

Det tog halvanden til to timer, og jeg fik 20 kroner pr. gang. Hver gang, vi var færdige, indkasserede jeg pengene. Min mor var lidt nemmere at snøre: Jeg lugede ukrudt for hende i en halv time og tjente 50 kroner.

Til sidst havde jeg tjent 800 kroner og endte med at gå halvvejs i en malkning, fordi jeg havde tjent den sidste 10’er.

Min far kiggede forbavset på mig og spurgte, hvor jeg skulle hen. Jeg sagde, at jeg skulle ind til min sparegris.

Jeg skulle ikke arbejde et sekund mere end nødvendigt for den løn. Min far har flere gange fortalt om episoden, og han syntes vist, det var lidt flabet og sjovt gjort på den fede måde.

Dagen efter tog vi over og købte telefonen.

Hvad er din største økonomiske last?

Klart take away, for sådan en leverpostejsmad er eddermandeme klam, hvis man ikke har et køleskab, og den ligger i en 30 grader varm bil, mens man arbejder.

Jeg spiser tit pølsehorn fra Circle K, og jeg er sygt træt af det. Jeg køber dem hver morgen, for jeg står og kigger og tænker: ”Hvad skal jeg have? Jeg ved det ikke” – og så køber jeg dem igen.

Og så tatoveringer – på mit ene ben har jeg tatoveringer for cirka 70.000 kroner. Når man har fået den første, kan man slet ikke styre det, så skal man bare have flere.

Jeg tror, jeg har modbevist myten om, at tuscher er dumt, hvis man vil frem i verden. Jeg owner mine tuscher såvel som min baggrund som arbejder, når jeg står på talerstolen i Danmark, men også i udlandet.

De fine folk i FN til 8. marts elskede mig åbenbart så meget, at en Oscar-nomineret skuespiller og guvernør ville have billeder med mig. Det var helt surrealistisk, for jeg er jo bare mig.

Kvinde, murer, lesbisk og med et andet kønsudtryk, end hvad der forventes. Det modsatte af, hvad de normalt har på scenen for at tale for verden.

Hvad er det dummeste, du nogensinde har brugt penge på?

Det tror jeg, er skrabelod, for hvis man tænker over det: What are the odds? Jeg ved godt, du kan være heldig, men chancen er minimal i forhold til den gevinst, du for eksempel kan få ved at investere dine penge.

Og ellers burde man hellere give de penge til en velgørenhedsorganisation.

Beskriv dit forhold til penge med en sang?

Det er Alicia Keys med “This girl is on fire”. For jeg er ikke bange for at sige, hvad jeg tjener eller for at tale om penge.

I min fars familie har de altid haft mange penge, men jeg har ikke fået noget forærende. Ingen børneopsparing, kørekort fik vi heller ikke, det måtte vi låne til. Jeg har selv kæmpet for det hele.

Min far og min bedstefar har været meget fornuftige, og der er jeg lidt mere yolo. De har holdt på deres penge, men jeg vil hellere gøre noget med dem.

Er du en sparegris, eller en Flottenheimer?

Jeg er en Flottenheimer. Mit problem er, at jeg godt kan lide at give en omgang. Nogle gange siger min venner: ”Mette, nu skal vi ikke have mere,” og så er jeg sådan: ”Nejnej! Shooots!”

Nogle gange har jeg brugt et par tusind i byen på den måde. Mine venner hader mig dagen efter for deres tømmerkvinder.

Fra Luksusfælden til Nationalbanken, hvor økonomisk ansvarlig er du?

Selvfølgelig skal man være fornuftig, men man skal sgu også leve. Jeg tjener ret godt og betaler topskat for mit arbejde som murer. Lønnen er god, fordi det er et traditionelt mandefag.

Jeg bruger selvfølgelig ikke flere penge, end jeg tjener, men jeg kunne måske godt forvalte dem lidt bedre.

Det er for kedeligt at sige, at jeg ligger i midten, så jeg er nok 46 procent Luksusfælden og 54 procent Nationalbanken.

Men jeg laver også meget aktivistisk arbejde, og det har kostet mig allermest på bundlinjen. I et år betalte jeg for at have en ugentlig fridag.

Her tog jeg til møder og holdte oplæg – ofte gratis. Jeg gør det, fordi jeg brænder for det, men jeg synes, det kan være problematisk, at man bruger rigtig meget tid på det uden at få løn for det.

Pensionsopsparing – satser du på Arne-pension, eller har du for længst investeret i alverdens aktier?

Jeg har pensionsordning gennem mit arbejde, og så har jeg investeret i en lejlighed. På den måde er det en opsparing på over et par hundred tusinde.

Jeg spekulerer også i at blive medlem hos Female Invest og begynde at investere i aktier, for mit problem er, at jeg ikke aner en skid om det, og jeg vil ikke have, at min bankrådgiver gør det for mig – jeg vil selv lære det.

Hvad er din bedste handel?

Når jeg lykkes med at prutte om prisen, hvilket jeg gør i nærmest alle butikker. Hvis jeg finder en liter mælk i Bilka, der er gået over dato, så gør jeg det. Men jeg er ikke irriterende.

Jeg gør det på en charmerende måde: ”Synes du ikke lige, du skal give mig …” og ”Nu har jeg jo tit handlet herude ...” Så har vi en fest over det.

Da jeg købte en computer til min ekskæreste, fik jeg pruttet prisen ned, fik en Chromecast med og i øvrigt to sleeves – hvilket var totalt åndssvagt, men jeg skal da ha’!