Sussi tjener 35.000 kroner om måneden. Hvad tjener du?

Det er noget nyt, at Sussi Bjørn Therkildsen taler åbent om, hvad hun tjener.

Hendes tidligere arbejdsgiver lagde op til, at løn var en privat sag. Det var ikke noget, man snakkede højt om, og det skræmte hende.

Hun var bange for at komme nederst i hierarkiet til en lønforhandling, og i yderste tilfælde var hun bange for at blive fyret.

Men noget ændrede sig i Sussi, da hun ventede sit andet barn og i den forbindelse skulle til lønforhandling på sit forrige job. Hendes chef forklarede, at fordi hun skulle på barsel, så kunne hun ikke forlange noget.

Det stillede Sussi sig undrende overfor. Hvorfor kunne hun ikke forlange noget, når hun havde ydet en indsats forinden, og ville gøre det, indtil hun skulle på barsel?

Hendes daværende chef var ikke i en position, hvor han kunne give hende mere i løn. Men han anerkendte hendes undren. Efterfølgende begyndte hun at tænke over at drøfte sin løn med sine kolleger, så hun kunne forholde sig kritisk til en fremtidig lønsamtale.

Og Sussi havde god grund til at undre sig. Det er nemlig i strid med reglerne. Men hun er langtfra den eneste, der har været i tvivl, om man godt må snakke højt om sin løn. Det viser en ny undersøgelse fra HK Privat.

Undersøgelsen viser, at det kun er halvdelen, der er af den opfattelse, at de må snakke åbent om deres løn med kollegerne. Og der er forskel på, hvad mændene og kvinderne svarer.

66 procent af mændene svarer, at de ved, at de må drøfte deres løn med kollegerne, mens det kun er 45 procent af kvinderne, der ved det.

Og det er et problem, for forskning viser, at løntransparens mindsker løngabet mellem mænd og kvinder, forklarer Birthe Larsen, der er lektor i økonomi ved CBS og en af dem, der står bag surveyen.

Birthe Larsen mener, at vi skal begynde med at kortlægge, hvad hinanden tjener.

– Man er nødt til at have fakta på plads for at vide, hvor man står, og hvad man får for det, man laver – på den måde kan vi rykke ved noget, siger Birthe Larsen.

Det kan Sussi nikke genkendende til. Ved at snakke højt om sin løn med sine kolleger, fandt hun ud af, at hendes mandlige kolleger i præcis samme stilling, der lavede præcis det samme arbejde som hende, tjente mere.

Selv om det er et godt skridt på vejen at snakke med sine kolleger om løn, så påpeger Birthe Larsen vigtigheden af en stor kortlægning.

– Hvis man kun har nogle enkelte observationer, kan det være svært at bruge, for hvad nu hvis de bare ligger som nogle outliers? Derfor er det super vigtigt, at man ved noget om hele niveauet. Det er afgørende for, at man kan handle, siger hun.

At Sussi én gang havde stillet sig kritisk over for en arbejdsgiver, gav hende selvtilliden til at gøre det igen.

I 2019 skulle hun til lønforhandling på sit nye arbejde. Hun var i tvivl om, hvad hun kunne forlange, og hvad hendes forhandlingsstrategi skulle være. Derfor besluttede hun sig for at drøfte det med sine kolleger.

Hun spurgte dem, hvad de tjente. Men det var ikke helt så ligetil at få svar på.

De første, hun spurgte, afviste hende blankt. En anden ville gerne sparre med hende om, hvordan hun skulle gå ind til lønforhandlingen, men hun ville ikke oplyse sin løn. Og så var der et par stykker, som gerne ville fortælle hende, hvad de tjente.

– At jeg havde rådført mig med mine kolleger gav mig en større selvsikkerhed og et gåpåmod. En følelse af at jeg havde ret til det, og det gav mig det sidste skub. Inden jeg rådførte mig, havde jeg en følelse af, at jeg ikke havde ret til at forhandle, og der kom nok alligevel ikke noget ud af det, siger Sussi.

Sparringen gav Sussi det skulderklap, hun havde brug for. Og hun gik ind til lønforhandlingerne og fortalte, at hun ønskede mere frihed og fleksibilitet på jobbet, så hun kunne få familielivet til at hænge sammen.

– Det accepterede de. Og mine skuldre faldt ned, for det gik op for mig, at jeg var i min gode ret til at stille mig kritisk og rent faktisk forlange noget af dem, siger Sussi.

Hendes løn forblev den samme, men for Sussi handlede, og handler, det ikke kun om kroner og ører.

– Det handler om at have en dialog, så det bliver en lønforhandling og ikke en løndiktering, siger Sussi.

Undersøgelsen viser også, at mænd og kvinder forbereder sig forskelligt, inden de skal til lønsamtale.

En tredjedel af mændene rådfører sig med deres kollegaer, hvorimod det er lidt under en femtedel af kvinderne, der gør det samme.

Birthe Larsen mener, at vi i Danmark har en norm om, at løn ikke er noget, vi snakker højt om – og kvinderne er mere tilbøjelige end mændene til at følge den norm.

Også Sussi har et bud på, hvorfor tallene ser sådan ud.

– Jeg tror, at kvinder er mere forsigtige, og mænd har mere spidse albuer på arbejdsmarkedet, siger Sussi.

Og det vil hun gerne være med til at udfordre. Derfor er hun begyndt at snakke højt om sin løn både på sin arbejdsplads og i sin omgangskreds. For som hun siger, så handler det om noget, der er større end hende selv.

– Jeg har en datter. Når hun en dag skal ud på arbejdsmarkedet, ønsker jeg, at hun skal tjene det samme som sine mandlige kolleger, afslutter Sussi.