Alex og Ole stemte nej til en handlingsplan mod kvindedrab. Jeg har fire spørgsmål til dem

Katrine Rosenbæk er journalist på femina. Dette er en kommentar. Den er udtryk for skribentens holdning.

I et hav af grønne, små prikker lyser to røde op. Hov, hvad er det?

Det var formand for Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, og hans kollega Ole Birk Olesen, der stemte imod en handlingsplan mod kvindedrab.

Selvom kvindedrab er den største enkeltstående drabstype i dette land, ser d’herrer åbenbart ikke nogen grund til aktivt at bakke op om en handlingsplan, der skal redde kvindeliv.

De vil heller ikke stille op til interview og svare på, hvorfor de modarbejder kvinderettigheder, og det kan man jo så tænke lidt over, hvorfor de ikke vil, men derfor skal de ikke snydes for fire gode spørgsmål.

1. Hvorfor er I imod en handlingsplan mod kvindedrab?

Det første helt oplagte spørgsmål, som jeg ikke har fantasi til at forestille mig nogle gode og slet ikke meningsfulde svar på. Var det noget med, at I savnede fokus på mænd og ikke kun kvinder?

For så kan I jo tænke lidt over, at 298 kvinder blev slået ihjel af deres partner eller ekspartner mellem 1992 og 2016, og at 79 mænd blev slået ihjel i samme periode.

Det her er ikke noget, vi finder på. Det er ikke noget, vi råber op om, fordi vi synes, det er fedt, at kvinder bliver slået ihjel. Vi ville ønske, vi kunne bruge tiden på noget andet. Ligesom I tydeligvis også gør.

2. Hvis I alligevel gerne vil hjælpe kvinderne, men bare er imod planen, hvordan vil I så gøre det?

Det virker jo kontraintuitivt at være imod planen, hvis man gerne vil forhindre kvindedrab og som udgangspunkt abonnerer på nogle liberale ideer om, at individet er frit, og at vores samfund skal være tolerant.

Hvor ligger tolerancen i ikke at anerkende, at kvinder bliver slået ihjel, fordi de er kvinder?

Nå, jeg har lavet lidt research og kan se, I tidligere har stemt for handlingsplaner – eksempelvis en om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme og en mod jøde-had. Jeres pressemedarbejders sagde ellers i telefonen, at en handlingsplan var en gratis omgang. Hvorfor er den det, når det lige præcis handler om kvindedrab?

Og hvordan vil I ellers løse det problem, som er åbenlyst for alle andre end jer?

3. Hvorfor er I så sure på kvinder?

Alex Vanopslagh, du skrev engang et debatindlæg under overskriften ”Kvinder elsker dominerende mænd.” Du skrev, at mænd egner sig bedre som ledere end kvinder på grund af deres biologi og sexologi.

Nogle år senere sammenlignede du så feminister med islamister.

- De moderne feminister kæmper hver dag en brav kamp for at bombe det frie, oplyste vestlige samfund tilbage til middelalderens tilstande. På den måde minder de meget om nutidens islamiske mørkemænd, skrev du.

Ole Birk Olesen, du anklagede engang kvinder for at være ude af stand til at opbygge og opretholde en levedygtig menneskelig civilisation, for at være uden moral, ære og selvdisciplin, for at være tyranniske hjemmematriarkater. Den beklagelse, du sidenhen gav, virker lidt ligegyldig, når du stemmer imod handlingsplanen.

Så kære venner, hvorfor er I så sure på kvinder?

4. Kunne I ikke bare være blevet hjemme den dag?

Det her kommer måske til at lyde, som om jeg ikke har respekt for vores folkevalgte politikere, vælgerne, de repræsenterer, demokratiet og alt det der, men helt ærligt – kunne I ikke bare være blevet hjemme den dag?

Kan I ikke finde nogen andre at bekrige end halvdelen af befolkningen? Kan I ikke nøjes med at brokke jer over arveafgiften, registreringsafgiften eller topskatten?

Hvis I ikke synes, I får nok opmærksomhed, så opret et nyt parti og kald det for, hvad jeres ”nej” til handlingsplanen kun kan tolkes som: kvindehadsk.

Og til sidst…

Mens I morer jer over, at jeg har gidet bruge min tid på at skrive denne kommentar, så send en tanke til de otte kvinder, der frem til dags dato er blevet dræbt i år, fordi de er kvinder.