De bliver kaldt "lykkebringere", men kæmper for at blive accepteret: "I halvanden måned var jeg bundet til en radiator"

Mange hijras mister kontakten med deres familie og føler sig fremmedgjort i samfundet. De bliver ofte udsat for chikane og vold, men de har stadig en særlig status, hvor de inviteres til at danse til bryllupper og vigtige begivenheder, fordi de anses som hellige.

Hijras lever sammen i grupper, der tager sig af hinanden. De får en ny udvidet familie og et fællesskab. De har en "guru" - en ældre hijra. Guruen skaffer dem et sted at bo og hjælper dem med at begå sig i deres nye liv. Mange Hijras lever af at optræde som dansere, tigge på gaden og prostitution.

Guruen er også den, der tager sig af henvendelser om for eksempel danseshows og interviews. Hijras giver en vis andel af deres indtægter til deres guru.

Jeg møder Nilou Rana, som er en kendt guru og forkæmper for hijras og deres rettigheder i samfundet.

Nilou Rana

– Min far accepterede mig ikke som barn, og han slog mig. Der var meget vold i hjemmet. Som otte-årig stak jeg af hjemmefra og sov i en park i tre dage.

– Der mødte jeg en kvindelig sexarbejder. Hun tog mig med til et hus, hvor der boede hijras, og hun troede, de ville passe på mig. Der kom en kunde ind og spurgte guruen i huset, om han kunne have sex med mig. Guruen sagde ja!

– Det lykkedes mig at stikke af. Jeg mødte senere den samme kvinde og fortalte hende, hvad der var sket. Hun blev meget ked af det. Hun hjalp mig med at finde et andet hus, hvor jeg kunne bo med hijras, der levede af at danse til fester. Jeg boede der i 20 år og arbejdede sammen med de andre, som danser til private fester og bryllupper.

– Engang optrådte vi til et bryllup, hvor mændene havde drukket og taget stoffer. De overfaldt os. Der var ingen hjælp hos politiet. Sådan startede min kamp som aktivist. Det var i 1997.

– Jeg arbejder med drabssager og voldssager. Jeg tager med de unge hijras på politistationen og arbejder sammen med advokater.

– For 20 år siden var vi bange for at blive overfaldet eller voldtaget, når vi sov om natten. Efter 20 års kamp har tingene ændret sig, og vi føler os mere trygge.

– Jeg har været med til at starte en skole for hijras, hvor de kunne lære at sy, brodere, grafisk design og lave mad. Men desværre er den lukket nu på grund af økonomiske vanskeligheder.

– Siden jeg var ganske ung, har jeg drømt om, at der skulle være et plejehjem for ældre hijras. Et hjem hvor de kunne få mad og blive passet.

– Det skulle også være et sted, hvor de unge kunne komme og tale med dem og lære af deres erfaringer. Folk udefra kunne komme og lære om vores kultur.

Ashvanja

Ashvanja betyder "sandsigersken" på urdu. Hun er 22 år gammel og har aldrig været udenfor storbyen Lahore. Hun drømmer om en dag at tage ud og besøge en landsby.

Hun fandt ud af, at hun var anderledes, da hun var 10 år gammel.

– Jeg kunne godt lide at klæde mig i mine søstres tøj, og jeg tog min mors læbestift på. Min far inviterede hijras til at komme og danse hjemme hos os, han kunne godt lide at se på dem.

– Mine forældre accepterer mig, som den jeg er. Det er gud, som har skabt mig. Jeg elsker at danse og lever af det.

– Vores guru hjælper os med alt.

– Jeg er muslim, og to mænd må ikke gifte sig, og vi kan ikke få børn sammen. Men jeg kan godt have en kæreste eller en livsledsager.

– Jeg drømmer om at have min egen virksomhed og tjene penge til at købe et stort hus, en bil og at kunne give noget til de fattige.

Ladi

– Allerede fra da jeg var helt lille, kunne jeg godt lide at lege med mine søstre og hjælpe til i køkkenet. Min far syntes, at jeg var forkert, og mine brødre slog mig ofte.

– Jeg var den ældste ud af søskendeflokken. Jeg stak af hjemmefra, da jeg var 11 år gammel og fandt min guru.

– Jeg har ingen kontakt til min familie mere, og jeg føler mig så alene.

– Jeg beder fem gange om dagen, og det giver mig ro. Jeg håber, at jeg en skønne dag får mit eget hjem.

– Jeg har tit drømme om, at jeg er barn sammen med mine venner i landsbyen, og alt er godt.

Kashi Jaan

Kashi vidste allerede, at hun var hijra som 10-årig. Hun voksede op i en lille landsby.

Hendes forældre bankede hende, fordi hun var anderledes. Det er almindeligt, at forældre tror, at de kan banke uønskede personlighedstræk ud af deres børn.

– Der var en guru, der plejede at komme til vores landsby. Hun havde et hus i landsbyen. Jeg tog altid hen til hende. Jeg følte mig hjemme der, og en dag sagde hun: "Du er en af os."

– Jeg elskede at danse og danser stadigvæk. Jeg lever af at tigge på gaden og danse til fester.

– Jeg er glad for det liv, gud har givet mig.

– Mine forældre er døde nu, og mine søskende har deres eget liv. Min familie er de andre hijras, som jeg bor sammen med. Hvis vi har brug for noget, er det ikke vores egen familie, der kommer og hjælper os.

– Det er min guru og de andre hijras, der støtter mig, når jeg har brug for det. Jeg drømmer tit om mine forældre. De beder for mig i mine drømme.

– Min ene bror er også død, og jeg sørger for hans tre børn, der bor hos min søster hjemme i landsbyen. Jeg betaler for deres skolegang, mad og tøj.

Noor

Noor er 26 år gammel. Hun har boet i Lahore de seneste 10 år. Hun læser på universitetet.

Tidligere arbejdede hun som sygeplejer. Som barn holdt hun meget af at være sammen med sine fire ældre søstre og fik lov til at gå i en pigeskole sammen med dem.

– Min familie har altid støttet mig i at være den, jeg er. Min drøm er, at alle skal have det godt. Folk respekterer mig her i nabolaget. Ude i samfundet er det ellers svært at få respekt, fordi vi er anderledes.

– En nat drømte jeg, at nogen kriminelle bortførte mig. Et par uger senere blev jeg kidnappet af nogle kriminelle, der ville have løsesum.

– Jeg var indespærret i en uge. Min guru skaffede pengene og fik mig ud.

Shista

Shista er 19 år gammel og kommer fra en landsby tæt ved Lahore.

– Min familie syntes ikke om, at jeg tjente penge på at danse og optræde. De sagde, at jeg skulle lade være med at klæde mig som kvinde.

– Min far døde, da jeg var ganske lille. Vi er otte søskende, og de blander sig ikke længere i mit liv.

– De er bange for, at jeg slår hånden af dem, hvis de kritiserer mig for meget. Jeg havde en god barndom. Der var ikke nogen bekymringer. Mine forældre sørgede for, at vi havde mad og et sted at bo.

– Som barn drømte jeg tit om at danse og være performer. Alle mine drømme er blevet opfyldt nu. Jeg elsker at stå på en scene og danse!

Preeto

– Naboerne og folk i byen, hvor jeg voksede op, talte dårligt om mig, fordi jeg var anderledes. Mine brødre hørte det og var rasende på mig, det var jo deres ære, der var på spil.

– Mine forældre behandlede mig nogenlunde, men de var selv meget traditionelt opdragede.

– Som 16-årig tog jeg til storbyen Karachi og arbejdede i huset hos en familie, der behandlede mig godt. De hjalp mig med at få et job på en tøjfabrik.

– Da arbejderne på fabrikken fandt ud af, at jeg var hijra, begyndte de at chikanere mig. Jeg kom til Lahore og har boet her siden. Jeg lever af at tigge på gaden.

Bitli

Bitli er et kælenavn og betyder "lyn" på urdu. Hun er 32 år gammel.

– Der var en guru i nærheden af mit hjem. Jeg bad ham om at tage mig ind og lære mig at danse.

– Selv om jeg føler, at de andre hijras er min udvidede familie, savner jeg min egen familie rigtig meget. Jeg hjælper min familie økonomisk og sørger for, at de har det godt.

Rupa

Rupa er 29 år gammel. Navnet Rupa betyder "åndernes dronning".

– Da mine forældre fandt ud af, at jeg var hijra, blev de meget kede af det. Nu er mine forældre døde. Om natten drømmer jeg om dem. De krammer mig og taler kærligt til mig.

– Mens de levede, formåede de ikke at være kærlige overfor mig. Jeg er bekymret for fremtiden, og hvad livet vil byde på. Jeg lever af at tigge på gaden.

– Uanset hvordan vi klæder os, om vi så fik fuldskæg, så kan folk stadigvæk se, at vi er hijra, bare på vores måde at bevæge os på.

– Vi hijras tror på, at man skal behandle alle kvinder med respekt, som var de vores døtre. Det er vores pligt at passe på dem.

Shabnam

Shabnam er guru for 120 unge hijras. Hun er født i en velhavende familie og er den ældste i en søskendeflok på syv børn.

Første gang hun forlod sit hjem, var hun kun 10 år gammel.

Hun stak af med nogle dansere for at optræde med dem. Hun var væk fra familien i tre år.

– Min familie fandt mig, tog mig med hjem og sagde, at de ikke ville have, at jeg skulle leve af at danse. Det var ikke velanset. Min far købte en butik, som jeg skulle passe.

– Jeg blev der et stykke tid, og så stak jeg af igen. Efter nogle måneder fandt de mig igen og tvang mig hjem. I halvanden måned var jeg bundet til en radiator.

– Da der var Eidfest, og resten af familien skulle komme på besøg, løsnede de mig. Jeg så mit snit til at stikke af igen.

– Da de fandt mig igen, sagde de til mig: "Du er vores eget kød og blod. Vi kan ikke lade dig gå. Uanset hvad du gør, eller hvor du tager hen, vil vi gerne beholde kontakten med dig. Vi vil ikke miste dig igen eller finde ud af, at du pludselig er død."

– Nu har jeg har startet en koranskole, hvor jeg sørger for, at unge hijras lærer at læse koranen.

– Der er et formål med mit liv nu. Jeg arbejder for, at hijras får respekt, at de studerer og får gode jobs.

– Jeg ville ønske, at de ikke blev nødt til at tigge på gaden, men de har svært at få andre jobs.

Candy

Candy er 18 år gammel og kommer fra Lahore.

– Siden jeg var ganske lille, undrede min familie sig over, at jeg kunne lide at lege med dukker og andre pigeting. Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg var en dreng.

– Alle kan se, at jeg er en dreng, tænkte jeg. Min familie mobbede mig og sagde, at jeg var en blanding af pige og dreng – en bøsse.

– Min familie ønsker, at jeg skal lade være med at opføre mig som kvinde. Jeg skal komme over det, men det kan jeg ikke. Det er min ånd og den, jeg er. Min familie har dog støttet mig i, at jeg skal studere.

– For et par år siden var jeg tit ude at gå gaden med nogle venner om aftenen. Her mødte jeg en hijra, som jeg blev gode venner med. Hun tog mig med til sin guru, som straks tog mig ind.

– Da jeg begyndte at komme der, blev jeg mere og mere bevidst om, at jeg var meget feminin og havde lyst til at klæde mig som kvinde.

– Jeg kunne godt tænke mig at få bryster og tage hormoner for at ligne en rigtig kvinde, men jeg har ikke turdet tage springet endnu.

– Jeg følger mange hijras på Youtube og beundrer dem.

– Derhjemme skjulte jeg det for min familie. Jeg har tit mareridt om natten, de startede efter, at jeg sprang ud som hijra. Jeg er bange for, om jeg begår en synd. Jeg ser kirkegårde i mange af mine mareridt.

– I en af mine tilbagevendende drømme er min bedste ven og jeg ude at gå en tur ved stranden. Vi bader, og da jeg kigger ned i vandet, ser jeg en kirkegård under havet. Der er døde, der rækker ud efter mig. De forfølger mig. Det skræmmer mig.

– Jeg går aldrig på gaden alene. Vi går altid to og to eller i flok. Folk råber og kaster ting efter os.

Lakshmi

Lakshmi bor sammen med de andre hijras i et hus i Lahore. Hun ønskede ikke at blive interviewet, men hun ville meget gerne stille op og blive fotograferet.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: