Feministisk ikon: Da jeg blev gift, sendte folk breve til min mand for at advare ham

– Jeg fik installereret en panikalarm i mit hus, da min bog ’Mænd som hader kvinder’ udkom. Det var på politiets opfordring, for der skete en stor stigning i antallet af konkrete trusler mod mig.

– Mænd, der poserede med en stor kniv, mens de sagde, at de ville voldtage mig, dræbe mig og komme efter min familie. Det siger noget om, at det, jeg skriver i min bog, er virkeligt – der findes mange mænd, der virkelig HADER kvinder.

Hun sidder her, i en blød sofa på Hotel Bella Sky lige ved Bella Centret, mens tusmørket falder på udenfor. En smilende, imødekommende kvinde med en blid udstråling.

Laura Bates er i København i anledning af, at hendes nye bog, ’Mænd som hader kvinder’, udkommer på dansk.

Mens turister defilerer forbi hotellets lobby med deres rullekufferter, går Laura Bates i gang med at fortælle om, hvordan hun – med en falsk identitet som den unge mand Alex – har infiltreret det mørke internet og fundet en understrøm af kvindehad.

Og at hun, som fremtrædende feminist og aktivist, også selv er blevet et mål for de mænd, der hader kvinder.

– Jeg bor i London sammen med min mand. Da vi blev gift, var der mange mænd, der skrev åbne breve til min mand og advarede ham om, at han en dag ville komme hjem og opdage, at jeg havde brændt vores hus ned, stjålet alle hans penge og var løbet væk for at tilslutte mig en sekt af lesbiske hekse. Laura Bates griner lidt af de groteske breve, men bliver hurtigt alvorlig igen.

– Gennem de seneste år har jeg modtaget tusindvis af trusler, nogle af dem meget alvorlige, og det har haft en dramatisk indvirkning på mit liv

–. Jeg kigger mig en ekstra gang over skulderen, når jeg går på gaden, og truslerne påvirker alle områder af mit liv. Men jeg er heldig at have en utrolig støttende gruppe af gode venner omkring mig. Og feministkolleger, der ved, hvordan det er at blive udsat for disse ting – det hjælper mig, når det hele føles lidt for hårdt.

I feministernes superliga

Laura Bates befinder sig i toppen af feministernes superliga.

I 2012 tog hun initiativet til Everyday Sexism Project, der indsamler historier om hverdagssexisme og i dag er blevet en verdensomspændende bevægelse:

Intet mindre end 240.000 mennesker, fortrinsvis kvinder, i 25 lande over hele verden har delt deres personlige historier om hverdagssexisme.

– Det, at så mange mennesker kom ud med deres historie, har åbnet folks øjne for, hvor stort et problem, hverdagssexisme er.

–Tavsheden er brudt, og i dag bruger jeg de mange historier til at forsøge at skabe forandring på et strukturelt niveau, så de kommende generationer ikke skal gå igennem de samme ting, siger Laura Bates, hvis Everyday Sexism Project var med til at kickstarte feminismens fjerde bølge.

Hvor tænker du, at feminismen som bevægelse står lige nu?

– Det er opmuntrende med alle de initiativer, der er spiret frem i løbet af det seneste årti. Endelig taler vi om seksuel chikane og erkender, at problemet eksisterer. Så jeg føler mig håbefuld omkring feminisme-bevægelsen, især fordi de sociale medier har gjort, at den unge generation er blevet aktiveret.

– Jeg møder skolepiger, der er ’fired up’ – de brænder for feminisme og går ind i bevægelsen med power og aktivistisk ånd. Det gør mig glad, for dengang jeg selv gik i skole, vidste jeg nærmest ikke, hvad ordet ’feminisme’ betød, smiler Laura Bates.

Så du tænker, at der generelt er en positiv vibe omkring ordet feminisme?

– Ja, jeg tror, at tonen er ved at ændre sig og er blevet mere positiv, end den var for ti år siden. Der er en fantastisk generation af unge mennesker – af alle køn - der kæmper for ligestilling.

– Feminisme er blevet populært, også blandt mænd. Mange indflydelsesrige mænd, blandt andet Barack Obama, er begyndt at tale åbent om feminisme. Laura Bates kigger frem for sig og siger med alvor i stemmen:

– But we are also at a moment of high risk. Lige nu ser vi en stor modbevægelse mod feminismen, der spreder sig online og specifikt er målrettet teenagedrenge mellem 13 og 16 år.

–Der er en radikalisering i gang, og den spreder sig fra det mørke internet og ud i virkeligheden. Blandt drenge og unge mænd bliver der udbredt løgne om, at kvinder er i gang med at fratage mænd deres rettigheder og overtage verden, fortæller Laura Bates.

– Det er stærkt bekymrende, for det truer de fremskridt, feminismen har gjort i løbet af de seneste ti år.

Radikalisering af teenagedrenge

Som aktivist og forfatter er Laura Bates ofte ude på de britiske skoler for at tale med eleverne om kønsstereotyper, sexisme og seksuel vold.

Og hendes alarmklokker begyndte at ringe, da hun pludselig mærkede et skift i attituden hos flere teenagedrenge, når hun bragte disse emner på banen.

– Jeg har arbejdet med tusindvis af børn, og i løbet af de seneste to år har jeg lagt mærke til en meget bekymrende forandring i den respons, jeg får fra unge drenge, når samtalen drejer ind på køn, siger Laura Bates.

– Jeg lagde mærke til, at mange teenagedrenge begyndte at gentage nogle myter og fejlopfattelser, som jeg havde set florere på internettet. Sådan noget som, at ’de fleste voldtægtsanklager er falske’, og at ’mænd er de sande ofre for vold i hjemmet’.

– Langsomt gik det op for mig, at de unge teenagedrenge var blevet udsat for en radikalisering, der havde spredt sig fra online-universet og ud på skolerne, uden at nogen havde opdaget det. Hverken forældre eller lærere var opmærksomme på det, siger Laura eftertænksomt.

– Så vi går rundt med denne her håbefulde følelse: ’Yes, feminismen virker – samfundet er på vej fremad, og den sexistiske opførsel er ved at uddø.’ Men sandheden er, at jeg mærkede en ekstremt sexistisk attitude hos mange teenagedrenge mellem 13 og 16 år.

Så du opdagede det simpelthen, da du talte med drengene?

– Ja, jeg har gennem længere tid været opmærksom på de online-fællesskaber der udviser et indædt kvindehad, og da jeg talte med de unge drenge, fandt jeg ud af, at de ekstreme ideer siver gennem sprækkerne alle mulige steder på internettet og spreder sig til de sociale medier.

– Det er som et kaninhul, du bliver langsomt suget ned i det, og som teenagedreng er du ofte sårbar og et let ’offer’, siger Laura Bates. Og fortæller videre:

– I sidste uge var jeg ude på en skole, hvor en 13-årig dreng sagde til mig: ’Hvad med alle de falske voldtægtsanklager, der ødelægger mænds liv. Det sker HELE tiden! ’

– Og jeg spurgte: ’ Virkelig, hvorfra ved du det?’ Og så sagde han: ’Jeg så det på TikTok.’

– Jeg har også talt med en 14-årig dreng, der var blevet forelsket i en pige fra sin klasse. Han vidste ikke, hvordan han skulle nærme sig hende, så han skrev i et onlineforum for at bede om et godt råd. Det var lidt sødt, men efter få minutter kom der svar fra en lidt ældre mand. Han skrev bare: ’Rape it’ – og så med et link til et ekstremt kvindehadende forum.

På listefødder omkring mænd

I sin nye bog ’Mænd som hader kvinder’ går Laura Bates tæt på de onlinefællesskaber, som er arnested for det stigende kvindehad.

Hvilke tanker har du gjort dig omkring bogens titel?

– Jeg ville skrive åbent om det, der foregår - for vi er rigtig gode til at gå på listefødder omkring mænd. Vi taler om vold mod kvinder, og vi taler om antallet af kvinder, der bliver voldtaget hvert år, men vi taler ikke særlig meget om de mænd, der begår voldtægten eller udøver volden.

–Mændene er usynlige i debatten – og det betyder ikke, at min bog handler om at anklage alle mænd i verden for alt muligt. Selvfølgelig ikke, siger Laura Bates med eftertryk.

Men er der ikke en risiko for at forstærke polariseringen mellem mænd og kvinder med sådan en titel?

– Tja, jeg tror, det er vigtigt at chokere folk lidt, for det ER chokerende, at denne form for ekstremisme findes. Der findes en understrøm af kvindehad, som florerer på det mørke internet, og hvis vi ikke er opmærksomme på det, så kan vi ikke tackle det og beskytte vores unge imod det.

– Noget af det, jeg kigger på i min bog, er, hvor meget disse mænd skader andre mænd – og skader sårbare unge drenge. Så det handler på ingen måde om at starte en kønskamp, hvor det er ’mændene mod kvinderne’, understreger Laura Bates. Og tilføjer:

– Kønsstereotyper og kvindehad skader os alle, og det er en vigtig pointe ved min bog.

Et kig ind i manosfæren

I ’Mænd som hader kvinder’ tager Laura Bates os med ind i manosfæren – et sammensurium af alle mulige forskellige internetgrupper, der har det tilfælles, at de mener, at feminismen er gået for vidt, og at mænd er samfundets virkelige ofre.

– Manosfæren er en betegnelse for de online fællesskaber, der alle har det udgangspunkt, at de er fjendtligt indstillet overfor kvinder.

– Herfra tager grupperne mange forskellige former: I den ekstreme ende har vi incels – altså mænd, der lever i ufrivilligt cølibat. Incels mener, at det er kvinders skyld, at de ikke får noget sex, og i incel-forums kører en ophedet tone, der handler om, at kvinder skal voldtages, skal have frataget deres stemmeret – og at mænd skal gå ud i verden og massakrere kvinder, lyder det bekymret fra Laura Bates.

– Det er den ekstreme ende af det. Så har vi de såkaldte scorekunstnere (pickup artists, red.), som ser kvinder som sexobjekter – de mener, at man kan lære at snyde kvinder til sex. Scorekunstnerne afholder bootcamps, hvor mænd lærer at krænke og genere kvinder, så de til sidst giver efter.

– Vi har også manderetsaktivister, som hævder, at de bekymrer sig om ligestillingen, men i virkeligheden angriber de kvinder og har en stærkt antifeministisk agenda, forklarer Laura Bates.

Men er disse typer ikke bare nogle tosser på internettet?

– Ja, jeg ved, at det her lyder så skørt og ekstremt, at det er let at tænke: ’Ja, ja, hun taler om et par hundrede mennesker, der sidder i deres mors kælder og altid er online.’

– Men virkeligheden er, at nogle af de store incel-hjemmesider får omkring 2,5 millioner besøgende om måneden. Vi taler om hjemmesider, hvor der er mænd, der skriver om voldtægt hvert 29. minut, siger Laura Bates.

– I løbet af den seneste tid har vi set flere steder i verden, at incels har begået drab. Blandt andet i Plymouth, hvor den 22-årige incel Jake Davison skød og dræbte fem mennesker, før han skød sig selv. I Toronto i Canada var der en ung mand, der kørte ind i en menneskemængde med en lastbil og dræbte ti mennesker – og han viste sig også at være en incel – så det sker ude i virkeligheden.

– I år var der en mand i Aalborg, der blev anholdt for at have planlagt at skyde kvinder - og politiet fandt senere ud af, at han var en incel. Så det findes overalt, selv i Danmark.

Normalt vil man tie ekstremister ihjel. Hvorfor give dem opmærksomhed gennem din bog?

– Ja, i lang tid tænkte jeg også, at jeg ikke ville give disse grupper ’the oxygen of publicity’. I min bog er jeg meget omhyggelig med ikke at nævne navne på nogen af grupperne eller linke til dem. Men ideerne siver ud i virkeligheden – på arbejdspladser, i magtens korridorer og ikke mindst i skolerne.

– Da det stod klart for mig, at de ekstreme ideer finder vej til tusindvis af unge teenagedrenge, besluttede jeg mig for, at det ER vigtigt at tale om det.

Fandt trusselsvideoer om sig selv

Laura Bates fortæller, at kvindehadet blandt andet spreder sig gennem TikTok videoer, Instagram-stories og klip på Youtube.

– Det starter med nogle uskyldige jokes, for eksempel om en kvinde i en populær film, og gradvist bliver det mere og mere alvorligt.

– Faktisk er det svært at sætte fingeren på, hvornår det stopper med at være en joke – men pludselig står du et sted, hvor det er blevet ’normalt’ at skrive, at kvinder skal voldtages og myrdes. Og så er det ikke en joke længere.

Som kvinde, hvordan var det for dig at dykke ned i denne verden af kvindehad?

– Det var virkelig hårdt og opslidende, og som en kvinde, der stiller sig frem og taler offentligt om sexchikane og feminisme, er jeg også selv et mål for disse mænd, fortæller Laura Bates.

For at komme tæt på manosfæren oprettede hun en falsk profil som den 22-årige fyr Alex.

– Jeg gik ind i manosfæren som Alex hver dag gennem to år, og nogle dage stødte jeg på hjemmesider, hvor mænd udvekslede fantasier omkring, hvordan de ville voldtage mig med møbler for at ødelægge mit underliv. Det var et kæmpe chok for mig, siger Laura Bates.

Blev du ikke bange?

– Jo, det var så umenneskeligt, at der var dage, hvor jeg måtte lukke computeren ned. Hvor jeg bare sad og græd. Men det var også med til at opildne mig.

– Mange mennesker ved ikke, at der eksisterer de her ’blomstrende’ fællesskaber af mænd, der samler sig omkring en idé om at kvinder skal voldtages, myrdes og gøres tavse. Så jeg følte et påtrængende behov for at skrive denne her bog, siger Laura Bates bestemt.

Fandt du ud af, hvorfor der er det her kvindehad?

– Jeg tror, det handler rigtig meget om frygt. Der spreder sig en fejlopfattelse af feminismen, og de ekstreme grupper bruger nogle meget effektive propagandastrategier for at overbevise mænd om, at #MeToo er et kæmpe plot, der handler om at fratage mænd deres magt og position i samfundet, forklarer Laura Bates. Og bruger den fiktive person Alex som et eksempel.

– Alex er en ung fyr i starten af 20’erne. Han er uheldig i kærlighed, og han føler sig som en taber, men han får hele tiden at vide, at han som ung, hvid mand skal føle sig privilegeret.

– Alex føler sig bare ikke særlig heldig som individ, og når han træder ind i de her online forums, bliver han forført: Rollerne mellem undertrykker og undertrykte er byttet rundt – og Alex er pludselig ikke er en taber, men en underdog.

– Det er et forførende bedrag, hvor mænd, der traditionelt har haft en magtfuld position i samfundet, bliver gjort til ofrene.

– Det giver unge, usikre mænd som Alex en følelse af at være en del af et fællesskab, hvor man er ’brothers in arms’. Den følelse er svær at finde ude i den virkelige verden, så det er ikke overraskende, at mange unge mænd bliver tiltrukket af de her online fællesskaber, hvor man står sammen om at hade kvinder.

Men hvordan får vi bremset den massive understrøm af kvindehad, der også siver ud i virkeligheden?

– Først og fremmest skal vi anerkende, at kvindehadet eksisterer, og at det viser sit ansigt på alle mulige forskellige måder i vores samfund. Vi skal tale højt om den ekstremisme, der breder sig lige nu, for den bliver endnu mere farlig, når den foregår i det skjulte, siger Laura Bates.

– Så det gælder om hele tiden at udfordre de fejlopfattelser, der florerer.

– Jeg synes også, vi skal tale meget mere om, hvordan man kan blokere de mest ekstreme grupper fra internettet. Med min bog håber jeg at have fået alarmklokkerne til at ringe – for vi står i en trist virkelighed af radikalisering, siger Laura Bates. Og tilføjer:

– Det har jeg også mærket, da min bog udkom. Der var en boghandel i London, der havde min bog i vinduet – og de fik sedler med dødstrusler hængt på døren og måtte til sidst dreje nøglen om og lukke boghandlen.

Men går du stadig ud offentligt og taler om de her ting?

– Ja, jeg synes ikke man skal lade sig true til stilhed. Overalt i verden lever kvinder i langt farligere situationer, end jeg gør. De fleste mænd prøver ’kun’ at skræmme mig med deres ord – men der er hele tiden eksempler på mænd, der fører deres bestialske fantasier ud i livet og pludselig står i en kvindes baghave med et gevær.

– Så det skræmmer mig, ja. Men jeg vil ikke svigte de tusindvis af unge kvinder, som oplever dette kvindehad på daglig basis. For hvis jeg løber væk, hvem skal så kæmpe for dem?