Hun tænkte, andre kvinder måtte have det som hende. Så blev hun mor-mentor

Hun ligger på sofaen, helt udkørt.

Bunden er nået, og nu kan hun ikke mere.

Lærke Wendelboe er netop blevet mor til sit tredje barn, og hverdagen føles efterhånden som et langt maraton af opgaver, hun dag efter dag skal kæmpe sig igennem. Den ene opgave afløser den anden i en endeløs strøm, og timerne løber hurtigere, end hun kan nå at følge med.

- Det blev begyndelsen på en proces, hvor jeg fandt ud af, at det ikke behøver være så hårdt. Der er en anden vej, hvor jeg naturligt kan finde roen i både at være mor og være mig selv på samme tid, fortæller Lærke.

Hun startede på en uddannelse i selvudvikling og begyndte at fokusere på sine egne behov. I takt med at hun langsomt fik det bedre, gik det op for hende, at der også måtte være andre kvinder, der kæmpede med at balancere rollen som mor.

Dem ville hun gerne hjælpe, og hun besluttede sig derfor for at tage hul på en karriere som mor-mentor.

Det er i dag cirka tre år siden, at Lærke ramte muren, og hun arbejder nu på fuldtid som mentor for andre mødre.

Men hvad er en mor-mentor, tænker du måske?

For Lærke indebærer det at bruge sine egne erfaringer til at støtte mødre, der har det svært og hjælpe dem igennem en proces, så de lander et sted, hvor de trives og har det godt.

Af konkrete opgaver rådgiver hun dem i alt fra, hvordan de bedst strukturerer deres tid og fordeler arbejdsopgaverne i hjemmet, til hvordan de kan navigere i de forventninger og det pres, der ofte ligger på mødrenes skuldre.

Men hvis mødrene føler sig presset, er løsningen så ikke snarere, at deres partner, typisk faren til børnene, bør hjælpe hende lidt mere, i stedet for at hun skal snakke med en mor-mentor om, at det hele er for meget? Er det ikke at reproducere gamle kønsmønstre, hvor mor er chefen i hjemmet og for børnene?

- At bede faren, eller andre for den sags skyld, mere om hjælp er netop noget af det, som vi arbejder med i mine forløb. Moren skal netop ikke klare alting selv. Helt ubevidst ender det ofte med at være os mødre, der står for alt fra at planlægge fødselsdage, købe vintertøj til at koordinere legeaftaler og så videre.

- Vi arbejder i mine forløb med at finde ud af, hvad er det, jeg er god til, hvad giver mig glæde, hvad dræner mig for energi, og hvordan kan jeg så uddelegere eller skære ned på noget af det, der dræner mig?, siger Lærke.

Kan mødre ikke få hjælp den samme hjælp gratis andre steder - for eksempel i deres omgangskreds?

- Nogle mødre kan, men samfundet i dag er indrettet sådan, at der er flere, der måske sidder alene i deres hjem, ikke har den tillid til andre eller oplever, at de ikke har den støtte omkring sig, som de har brug for, siger hun.

For de mødre, der oplever ikke at have andre at læne sig op ad, kommer Lærke ind i billedet og kan være en skulder at støtte sig op af, forklarer hun.

Kan du som mor-mentor ikke komme til at insinuere, at det at være mor er noget, du nærmest skal have en slags uddannelse i og ikke noget, som du er god nok til naturligt?

- Jeg ønsker på ingen måde at puste til en perfekthedskultur, tværtimod. Jeg tror på, at vi er skabt til at være mødre og til at passe på vores børn, men der, hvor det knækker for nogen, er på grund af de rammer, som vi lever under i vores samfund i dag.

- Vi har ikke længere det samme netværk og den der “stamme eller flok”, hvor man deles om opgaverne og løfter i flok, så jeg vil egentlig mere puste til en hjælperkultur, hvor man føler, at det er okay at bede om hjælp, forklarer Lærke.

Nu har du selv en uddannelse i personlig udvikling, men du er jo ikke uddannet psykolog. Kan det ikke være et problem, hvis kvinder f.eks. lider af en efterfødselsreaktion, stress eller depression og kontakter dig, men i virkeligheden har brug for professionel sundhedsfaglig hjælp?

- Jeg spotter ret hurtigt, om det er en kvinde, jeg kan hjælpe eller ej, og hvis ikke - hvis der ligger noget dybere, hun skal tage fat på, før hun er klar til at arbejde med det på et “hverdagsplan”, så sender jeg hende videre til den relevante faggruppe, siger Lærke.

Hvis Lærke oplever, at kvinderne er egnede til et forløb hos hende, så tilbyder hun dem et rådgivningsforløb, der typisk varer et halvt års tid.

Og for hende er det tydeligt, at de kvinder, hun har været mentor for, har fået det mærkbart bedre efter at have deltaget i et af hendes forløb.

- Når jeg snakker med dem første gang, så har de tit en slukket gnist, øjne, der ikke smiler og en modløs og opgivende følelse. Men til sidst i forløbet, når vi siger farvel, så er der smil på læben, energi og de føler, at de har fundet ind til sig selv igen, fortæller Lærke.

Vil du lytte til femina? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: