Hvis sygeplejerskerne ikke skal have mere i løn, hvem skal så tage sig af mig, når jeg bliver syg?

Katrine Rosenbæk er nyhedsredaktør på femina update. Kommentaren er udtryk for skribentens holdning.

Da jeg hørte nyheden i morges, var jeg slet ikke overrasket.

Lønstrukturkomitéen, som blev nedsat efter sygeplejerskernes strejke i sommeren 2021, er endelig færdig, og et af dens resultater er, at sygeplejerskerne ikke bør få en højere løn.

Da jeg interviewede sygeplejerskerne i forbindelse med strejken, tænkte jeg ellers, at nu sker der noget. Jeg oplevede dem stålsatte på forandring.

Men det viste sig hurtigt, at mange afdelinger i forvejen havde så få sygeplejersker ansat, at de faktisk ikke kunne undvære nogen af dem. Så de måtte simpelthen undlade at strejke. De var allerede i nødberedskab, hed det sig.

De var heller ikke ret langt inde i strejken, før det viste sig, at danskernes opbakning var tvivlsom, og ved afslutningen blev den kaldt for "fiaskoramt".

Det hjalp heller ikke, at der var forvirring om, hvilken løn en sygeplejerske tjente, og hvilken lønforhøjelse de egentlig krævede. Forskellige tal fløj rundt i medierne, og Dansk Sygeplejeråd formåede ikke at tage styringen i den debat.

Og på den måde gik der 10 uger, mens den daværende regering med Peter Hummelgaard i front brugte hele strejken på at sige, at de ikke vil bryde ind af respekt for den danske model, som de omtalte som en form for hellig gral.

Altså indtil de alligevel stoppede strejken med et regeringsindgreb.

Ligelønsproblemet, der forsvandt

Bagefter nedlagde sygeplejersker landet over flere gange arbejdet i protest – i én time ad gangen. Så måtte de skynde sig ind til deres patienter igen.

De kunne ikke tillade sig at være lige så iskolde som for eksempel piloterne, der strejkede sommeren 2022 og efterlod mange feriehungrende danskere på landjorden, eller de DSB-ansatte der for ganske nylig efterlod en masse danskere på perronen.

Vi dør jo ikke af ikke at komme på ferie eller arbejde. Men vi kan dø af, at vores sygeplejerske ikke er der.

Efter strejken nedsatte regeringen en lønstrukturkomité, der skulle undersøge lønforholdene i den offentlige sektor. Sygeplejerskerne, jeg talte med, kaldte den for en syltekrukke. Og selv om jeg ikke er sygeplejerske, var det også det, jeg tænkte om komitéen. For hvis politikerne virkelig ønskede at gøre noget, at sætte lønnen op, kunne de have gjort, hvad der skulle til i 2021.

Der fandtes allerede dengang forskning, som viste, at kvinder generelt bliver lønnet lavere end mænd, og der fandtes også forskning, som viste, at vi generelt lønner kvindedominerede fag lavere end mandsdominerede fag.

Det var derfor, jeg ikke blev overrasket i morges, da komitéen præsenterede sine resultater.

Her har den medregnet sygeplejerskernes genetillæg, når den har udregnet deres samlede løn. Men de får jo tillæggene af en grund: Fordi det er til gene at arbejde om natten og i weekender, mens deres familier og venner holder fri. Selvfølgelig bør de tillæg ikke være medregnet, når komitéen sammenligner sygeplejerskernes løn med andre grupper, der ikke modtager tillæg.

Men komitéen er altså nået frem til, at sygeplejerskerne ikke bør få mere i løn i forhold til deres uddannelsesniveau, erfaring og ansvar.

Det passer fint med regeringens retorik.

Den er helt stoppet med at forbinde manglen på sygeplejersker med manglen på ligeløn, selv om alle sygeplejersker bliver ved med at nævne netop lønnen som årsagen til, at de ikke vil tage jobs. I stedet taler regeringen nu blot om en rekrutteringskrise.

Gør noget nyt

Vi har da også massiv mangel på sygeplejersker.

Ifølge en analyse, som Damvad Analytics har lavet for Danske Professionshøjskoler, vil vi mangle 8.000 sygeplejersker i 2030. En fremskrivning foretaget af Dansk Sygeplejeråd og Megafon viser, at sundhedsvæsnet i 2025 kommer til at mangle 6.000 sygeplejersker.

Konsekvensen? Dem ser vi allerede i dag.

For eksempel kræftskandalen fra Aarhus Universitet, hvor patienter har ventet fatalt længe på operationer, fordi der manglede personale - særligt sygeplejersker.

Der er altså allerede patienter, som ikke bliver opereret, fordi sygeplejersken, der skal operere, har sagt op, og hende, der skulle have taget sig af patienten på opvågningsstuen, heller ikke er der længere. Det betaler patienter allerede i dag den dyreste pris for.

Så måske er det på tide, at politikerne vender blikket mod virkeligheden og væk fra det, de plejer at gøre. For det virker ikke længere.

134 år efter den danske models fødsel bør de spørge sig selv, om modellen stadig er den bedste løsning til at sikre, at vi kan skabe arbejds- og lønvilkår, som kan få sygeplejersker til at uddanne sig, tage job og blive i dem.

Måske er det nu, politikerne skal gøre noget nyt. Jeg gruer i hvert fald for, hvad der sker, hvis de ikke gør det.

Hvor mange af os kommer til at betale prisen, og hvor dyr bliver den? Bliver det mig selv eller en, jeg elsker, der bliver syg og ikke kan få hjælp i tide?