Jeg oplevede, at der var et A- og et B-hold på ungdomsuddannelserne. Det bliver kun værre med den nye reform

Sigrid Luna Nielsen er journalist på femina. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Da jeg lige var blevet student, tilbage i 2015, blev en af mine venner overfaldet.

Mens de sparkede og slog ham, fortalte de, at årsagen var hans studenterhue.

Han havde den samme som mig - den lyseblå. HF-huen.

Og som der ofte bliver sunget i tiden omkring studentergilder, vognkørsel og dimissioner, så mener mange, at ”der er kun én rigtig hue, den er rød”.

Det vil regeringen, SF og DF nu forsøge at ændre på med deres nye uddannelsesreform, og tilføjelsen af en ny studenterhue - den grønne. EPX-huen.

Som en del af den nye reform vil de indføre en ny toårig erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, kaldet EPX.

I udgangspunktet synes jeg egentlig, at det er en rigtig god idé. Jeg kan sagtens se værdien i, at de unge, der gerne vil tage en professions- eller erhvervsuddannelse, ikke behøver at vælge hvilken, allerede når de er omkring 16 år.

En af de vigtigste pointer ved den nye EPX er, at den skal forsøge at skabe et godt socialt miljø for de unge. Og det lyder jo på papiret rigtig godt.

Men jeg er bange for, at de studenter, der får en rød eller en mørkeblå hue fortsætter med at se ned på deres medstuderende med de nye grønne huer, præcis som de altid har set ned på min lyseblå.

Da jeg skulle til at vælge min ungdomsuddannelse, gik jeg i 10. klasse. Mange af mine venner fra folkeskolen, gik allerede i 1.g, og jeg hørte, hvordan de talte om HF’erne på deres skoler. De blev omtalt som taberne, der ikke var kloge nok til at tage en ”rigtig” gymnasieuddannelse.

Jeg vidste, at jeg ville starte på en HF den sommer. Men jeg gad simpelthen ikke at skulle have en hverdag, hvor jeg følte mig som andenrangselev, og konstant blev set ned på. Derfor startede jeg på HF-centeret Efterslægten, hvor vi alle var i samme båd. Hvor vi alle var HF-studerende.

Den mulighed får de nye EPX-studerende ikke. For her lyder argumentet, at det vil skabe et bedre socialt miljø, hvis eleverne går på de samme skoler som STX og HHX.

Jeg synes på ingen måde, at det er sejere eller bedre eller mere prestigefyldt at være akademiker, end det er at være pædagog og elektriker – men det er trods alt en diskurs, der lever i bedste velgående i samfundet.

Og det er desværre ikke en social struktur, der ændres alene ved at ændre de fysiske rammer, som regeringen tilsyneladende tror.

Tværtimod frygter jeg, at den nye reform er med til at styrke forestillingen om et førstehold og et andethold - og at det kommer til at få en negativ konsekvens for de unges trivsel.

Forskning viste nemlig sidste efterår, at fællesskaber er en af de vigtigste forudsætninger for unges trivsel. For de unge, som er en del af fællesskaberne, bliver det en tryghed, men for de unge, der står udenfor, kan det have den modsatte effekt.

Jeg tror desværre, at kløften mellem eleverne på de forskellige ungdomsuddannelser vil blive værre med den nye reform. For med den kommer et skærpet adgangskrav til STX og HHX, hvor karaktersnittet hæves fra fem til seks.

Argumentet lyder, at størstedelen af dem, der har et snit under seks, alligevel ender med at droppe ud, eller ikke bruger deres gymnasieuddannelse efterfølgende.

Men en analyse viser, at mange af de elever, der har et snit fra grundskolen på mellem fem og seks, ender med at klare sig fint. 78 procent af dem gennemfører gymnasiet, og 70 procent tager en videregående uddannelse.

Det kræver desuden ikke meget fantasi at forestille sig, hvordan det højere adgangskrav også kan give et højere karakterræs for elever helt ned i grundskolen. Det kan jeg simpelthen ikke se, hvem der vinder noget på.

Derudover kan et øget karakterkrav ikke undgå at ramme socialt skævt.

Flere analyser viser nemlig, at det især er drenge, elever med anden etnisk baggrund og dem, hvis forældre har et lavere uddannelsesniveau, der fremover ikke opfylder kravet, skriver Politiken.

Det er de samme grupper, der bliver ramt særlig hårdt af, at man vælger at lukke HF og 10. klasse. Her kan jeg så indskyde, at man jo stadig kan tage en 10. klasse på efterskole – men det hjælper jo ikke synderligt meget på den sociale ulighed.

Jeg er selv en af dem, der var blevet ramt af reformen, hvis jeg var ung i dag.

Jeg kommer fra en familie, hvor der ikke er bogreoler fra gulv til loft, som Tesfaye beskriver det. Jeg var langt fra klar til at tage en gymnasial uddannelse direkte efter 9. klasse, og jeg tror helt ærligt ikke, at jeg havde klaret mig igennem en STX-uddannelse, hvor der er et konstant præstationspres.

Modsat STX hvor man får standpunktskarakterer, skal man på en HF til eksamen i alt, og bliver kun bedømt på den præstation - hvilket jo i virkeligheden i langt højere grad forbereder en til universitet, skulle man ønske at læse videre dér.

Samtidig giver HF mulighed for, at de unge, der måtte have behov for det, kan tilpasse studiet. Så vidt jeg kan læse mig frem til, forsvinder den mulighed fremover.

Den nye uddannelsesreform rammer altså socialt skævt og graver dermed kløften mellem unge endnu dybere, frygter jeg.