Klimakrisen rammer kvinder allerhårdest: "Ligestillingskløften bliver større"

Opdateret 15.06.2023

Vidste du, at klimakrisen og ligestilling hænger uløseligt sammen? At piger og kvinder rammes allerhårdest, når tørken spreder sig, og at de på flugt fra naturkatastroferne er primære ofre for menneskesmugling og seksuelle overgreb?

Klimakrisen er nemlig i lige så høj grad er en ligestillingskrise, forklarer Mia Nielsen, klimarådgiver hos Sex og Samfund.

- Klimaforandringer rammer os alle sammen, men ikke lige hårdt. Dem, der bliver ramt hårdest, er verdens fattigste. Og kvinder udgør 70 procent af den del af verdensbefolkningen, der lever i fattigdom. Derfor rammer krisen enormt skævt set fra et ligestillingsperspektiv.

At kvinder bliver hårdere ramt, er fordi de bor i samfund, hvor der er nogle kønsnormer og strukturer, der gør, at kvinder har dårligere adgang til blandt andet uddannelse og arbejdsmarked, finansielle ressourcer og politisk deltagelse, forklarer hun.

- Det skaber en ond cirkel, hvor klimakrisen rammer dem hårdere, fordi de lider under den manglende ligestilling i forvejen. Og så bliver ligestillingskløften med klimakrisen større og større, og dermed er de endnu mere sårbare ved næste klimakatastrofe, siger Mia Nielsen.

Derudover har klimakrisen en række indirekte effekter på kvinder og pigers rettigheder.

Foruden en øget fattigdom stiger den seksuelle og kønsbaserede vold i krisesituationer, også når den udløses af klimaet.

Desuden er 80 procent af verdens klimaflygtninge kvinder. Når der kommer flere naturkatastrofer, stiger menneskesmuglingen også – hvor piger og kvinder er de primære ofre.

Hvad skal vi så gøre?

Først og fremmest skal vi have flere kvinder ved beslutningsbordene, når der bliver snakket klima, fortæller Mia Nielsen.

- Kvinder er kerneaktører for at kunne løse problemerne. De har en enorm viden og erfaring, der betyder, at de har en afgørende rolle i klimatilpasningen i deres lokalsamfund. Men vi ved, at de ikke bliver inddraget i beslutningsprocesser, selvom der er evidens for, at det vil skabe bedre klimaløsninger.

Dernæst er det nødvendigt at sikre de samme basale rettigheder for mænd og kvinder.

Først når alle har ret til egen krop og seksualitet, kan kvinder deltage i samfundet på lige fod med andre. Det er svært, hvis der er usikre abortmuligheder og høj mødredødelighed.

Og sidst men ikke mindst skal vi sikre, at klimafinansieringen går til dem, der er hårdest ramt.

- Klimabistanden skal ikke tages ud af udviklingsbistanden, for så tager man pengene fra eksempelvis sundhed og uddannelse i lav- og mellemindkomstlande, og som særligt kvinder og piger er afhængige af. Klimabistanden skal tages fra nye midler, siger Mia Nielsen.

Helt konkret kan man selv støtte de organisationer, der arbejder med at adressere, hvordan klima og ligestilling hænger sammen. Og så kan man dele budskaber og selv deltage i diskussioner om klima og bringe ligestilling op, lyder rådet fra Mia Nielsen.