Maria sofasurfede hos ældre mænd og var venner med pushere. Nu drømmer hun om at se sin lillesøster og få et job

Maria er 14 år, fortæller hun, fylder 15 om et par uger. Hun taler hurtigt, men præcist og uden pauser.

Hendes hår er glat og langt, hendes makeup er mørk, og hun er iført dunjakke med pelskant og sneakers. Hun ligner en helt normal teenagepige.

Men sidste år var Maria hjemløs og brugte sin tid i miljøet omkring Christiania.

Første gang var en periode på tre måneder fra slutningen af december 2022 til april 2023 og en måned igen henover sommeren.

– Jeg blev venner med stort set alle pushere derinde. Jeg fik ting gratis. Jeg levede næsten derinde. Man sidder inde på stedet, kender dem og er gode venner med dem, siger hun og laver citationstegn i luften ved ordet venner.

Hvis det var koldt, hang hun ud i solarier, storcentre og busser, men det meste af tiden brugte hun på Christiania.

Det er svært at sige, hvor mange hjemløse mindreårige piger, der findes i Danmark. Hvor mange, der findes som Maria. Det er nemlig ikke juridisk muligt at være hjemløs, når man er under 18 år - og derfor findes der ikke officielle opgørelser.

Tal fra Joannahuset, der er et krisecenter for børn og unge under 18, viser, at siden huset åbnede den 15. august 2020, har der været 678 børn og unge gennem huset. 36 procent af dem har levet i en form for hjemløshed, og 115 af dem var piger.

En form for hjemløshed kan dække over alt fra at sove på gaden i en midlertidig periode til at sofasurfe. De hjemløse piger er i højere grad usynlige i gadebilledet og i den offentlige bevidsthed. Det forklarer Vibe Klarup, generalsekretær hos Amnesty Danmark.

– Vi har nok ikke set dem, fordi vi har tænkt, at hjemløshed er noget, der rammer mænd.

At pigerne går under radaren handler også om, at vi har nogle fastlåste idéer om, hvem de hjemløse er.

– Vi forestiller os den lidt ældre mand, der sidder nede foran brugsen med en hund og en pose øl. Men statistikken fortæller os, at virkelig mange af de hjemløse er unge.

Vibe Klarup har beskæftiget sig med hjemløse, og som tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte og tidligere direktør for Hjem til Alle Alliancen, der arbejder for at stoppe hjemløshed blandt unge, har hun mødt flere af de hjemløse piger.

Selv om der er ved at ske en opbygning af viden på området om unge hjemløse, mangler der stadig tal på omfanget af hjemløse under 18 år.

– Man kan ikke være hjemløs, juridisk set, hvis man er under 18 år i Danmark. Men vi ved, at der er rigtig mange af dem, der lever i hjemløshed, der bestemt er under 18 år. Vi har mødt piger helt ned i 14-, 15- og 16-års alderen.

Kira West er tidligere forstander for Reden København, nuværende formand for Rådet for Socialt Udsatte og nuværende direktør i Hjem til Alle Alliancen.

- Vi har hjemløse børn i Danmark, selv om de har en adresse. Det er jo det, der er problemet, siger hun.

Hun forklarer begrebet “funktionel hjemløshed”, som dækker over en person, der har en adresse, men som ikke kan opholde sig der på grund af mistrivsel, angst, svære relationer eller andet. Det er et begreb, man bruger og anerkender om voksne hjemløse.

- Men det burde vi også anerkende blandt børn. Det kan godt være, at de har en adresse på et anbringelsessted, hjemme hos deres forældre eller hos en plejefamilie. Men de bor der ikke. Så det burde vi i den grad begynde at opgøre langt mere systematisk.

Vi ved, at cirka en fjerdedel af hjemløse voksne er kvinder, men kigger man på gruppen af yngre hjemløse er andelen af kvinder højere. Her udgør de en tredjedel.

- Der er en større andel af hjemløse kvinder blandt de unge end blandt de hjemløse samlet set. Det er for eksempel interessant.

Junkie-lejligheder

I de måneder, hvor Maria var hjemløs, lærte hun, hvordan hun skulle begå sig i miljøet omkring Christiania. I dagtimerne og om aftenen var det okay at være der, husker hun. Men om natten ændrede stemningen sig og miljøet omkring Pusher Street blev mere råt.

– Der er forskel på aften og natten. Om natten er det kun junkier, der tjekker askebægere for at finde joints. Efter klokken to bliver det til et meget “sketchy” sted.

For at have et sted at sove tog Maria nogle gange hjem med mændene fra miljøet omkring Christiania. Hun sov i junkie-lejligheder, som hun betegner dem, hvor der både blev taget, opbevaret og solgt stoffer.

Hun havde tidligere røget en del hash, men i misbrugsmiljøet blev hun introduceret for kokain. Hun blev selv afhængig af stoffet. Det gjorde det tåleligt for hende at være i miljøet.

– Når man har været i de lejligheder, jeg har været i, er det ikke nogen overraskelse, at det sker.

Hun kunne godt se, at det var et miljø, der ikke var egnet til mindreårige, men hun følte ikke, at hun havde andre steder at tage hen.

– Men det var ikke de bedste steder for en 14-årig at være i voksne mænds selskab. Rigtig mange vil have noget for noget, du ved. Det var ikke helt optimalt.

En aften på Christiania var der en ældre pusher, Maria husker som omsorgsfuld, der kunne mærke på hende, at der var noget galt.

På det tidspunkt havde hun været hjemløs i noget tid og manglede igen et sted at sove. Han spurgte ind til, hvordan det gik med kommunen, og da Maria fortalte ham, at det gik “ad helvedes til”, forbarmede han sig over hende.

Hun fik lov at sove hos ham. Det var hjemligt, husker hun. Han havde både kone og børn, og det var ikke en junkie-lejlighed. Det var et af de bedre steder, men sådan var det ikke hver gang-

– De fleste har været rimelig søde og har hjulpet mig. Nogle gange har jeg kunnet sove der. Men der har også været mange, der ikke har været lige så søde. Der har været mange steder, der har været meget utrygge.

Det er ikke usædvanligt, at piger i hjemløshed sofasurfer for at undgå at sove på gaden, forklarer Vibe Klarup. De strategier, man benytter som hjemløs, varierer afhængigt af køn.

Vibe Klarup har gennem sit arbejde med hjemløse og udsatte kvinder og piger set, hvordan nogle indgik i relationer for at have et sted at sove. Men de relationer kommer ofte med en forventning om en modydelse.

– Det er en handel, som ofte indebærer en seksuel modydelse. Det kan også være, at de bliver fanget ind i et stofsalg, hvor de lover at sælge stoffer.

De relationer er nogle gange en gråzone. Det kan være usikkert, hvor meget der er en frivillig relation, som er fin og i orden, og hvor meget af det der handler om at have et sted at sove.

– Det er overlevelsesstrategier, fordi det, de flygter fra, er værre. Nogle af pigerne beslutter, at de hellere vil indgå i den relation, fordi det kaos, de oplever i deres hverdag, er værre.

Kira West fortæller, at selv om både hjemløse kvinder og mænd er udsatte for vold, er det kvinderne og de homoseksuelle mænd der oftere udsættes for seksuelle overgreb:

- Man er særlig udsat for seksuelle overgreb som hjemløs kvinde, og de unge kvinder er særlig udsatte i de her miljøer. Det kan for eksempel være at skulle finde husly hos en, der også er en del af et udsat miljø, og så skulle give noget til gengæld. Mænd udsætter hinanden for utrolig meget vold, men det er særlig seksuel vold, kvinderne udsættes for.

“Jeg ville bare være sammen med hende”

For at forstå, hvordan Maria endte i miljøet omkring Christiania, skal vi spole tiden tilbage. Maria voksede op i en forstad til København.

Som barn gik hun til sport. Først springgymnastik, hvor hun brugte timevis på at lave tricks og saltoer på trampolinen. Senere var det kampsport, hun kastede sin kærlighed over.

Marias mor blev gravid, da hun var 16 år gammel og fødte Maria, da hun var 17 år. Da hendes far og mor gik fra hinanden, forsvandt faren ud af Marias liv. Marias mor ville ikke have ham i hendes eller datterens liv, har Maria fortalt.

Hun har to mindre søstre, som moderen fik med sin nye mand, Marias papfar. Da hun boede hjemme, var hun særligt knyttet til den ældste af sine søstre. De lavede alt muligt sammen, legede gemmeleg eller tog på legeplads, husker hun.

– Jeg var ligeglad med, hvad vi lavede. Jeg ville bare gerne være sammen med hende.

Ofte var det nødvendigt at søge tilflugt fra skænderier i hjemmet.

– Nu skal jeg ikke få det til at lyde, som om min mor og papfar er dårlige forældre. Men min mor, hun har det sådan, at opdragelse er at råbe. Man skal råbe og skælde ud.

Når der var skænderier, eller bølgerne gik højt mellem de voksne i hjemmet, tog Maria søsteren med ind på sit værelse.

– Jeg gad ikke høre på min mor, hun råbte altid. Så jeg var bare hele tiden på mit værelse. Min ældste søster, hun søgte også altid tryghed inde hos mig.

Da Maria blev teenager, eskalerede skænderierne med hendes mor. Til jul ønskede hun sig en jakke, som hendes mor syntes var for dyr. Det kom de op og skændes over en aften.

Mens de råbte af hinanden, brød papfaren ind. Maria husker, at han skubbede hende op ad væggen i køkkenet og derefter op af trapperne til etagen ovenpå:

– Jeg lå nede på gulvet, og så hev han mig ind på et værelse, samlede mig op på gulvet og kastede mig ned i sengen. Han holdt mig fast ved kæben og sagde, at hvis jeg nogensinde snakkede sådan til min mor igen, så ville jeg fortryde det.

Den nat fik Maria nok og stak af. Først tog hun hjem til moderens søster og senere hjem til sin bedstemor. Inden hun blev hjemløs første gang, boede hun hos hende i otte måneder.

Det var ikke planen, at hun skulle bo der permanent. Hun ville gerne anbringes og ventede på, at kommunen tog stilling til, hvad der skulle ske med hende. Men Maria havde dårlig samvittighed over, at hendes bedstemor skulle involveres.

– Jeg synes, det var lidt synd for hende. Der var alt muligt med kommunen, og så skulle hun indblandes i det. Hun er min bedstemor, hun er ikke min mor, det er ikke hendes job. Så jeg synes ikke, det var helt fair at bruge hende.

På et tidspunkt ragede Maria uklar med sin bedstemor, og Maria husker, at det endte med, at hendes bedstemor tog nøglen, så hun ikke kunne bo der længere.

Sådan begyndte hjemløsheden i slutningen af december 2022.

Hjemløse veninder

Marias første periode som hjemløs varede frem til april, hvor hun kom på et opholdssted langt fra København.

– Men det var ikke det fedeste opholdssted. Jeg havde forventet lidt mere. Jeg tror ikke, jeg fik den støtte og hjælp, jeg havde brug for. Jeg følte ikke, at jeg blev hørt.

De andre unge havde behandlingskrævende diagnoser, og nogle var udadreagerende. Det betød at Maria hovedsagligt opholdt sig på sit værelse.

– Jeg følte ikke at det var et hjem. Jeg ved godt, at der ikke er forældre på et opholdssted, men jeg vil gerne for eksempel turde gå ud i køkkenet, og det turde jeg ikke engang der.

Hun endte med at stikke af fra opholdsstedet, og sådan blev hun hjemløs for anden gang. Som 14-årig var Maria overladt til sig selv, gaden og miljøet omkring Christiania.

Mens Maria var hjemløs, havde hun flere veninder i samme situation.

– De bedste veninder, jeg har haft, har været hjemløse sammen med mig.

Hendes bedste veninde, Asta, er i dag 15 år, men var 14 år, da de var hjemløse. De to var hjemløse i den samme periode. Hendes anden veninde, Sofie, var 16 år.

Hun mødte begge piger i miljøet omkring Christiania.

– Det lyder mærkeligt at sige, at det er fedt at være hjemløs med en veninde, men det er det.

Usynlige hjemløse

Asta havde tidligere taget Maria med til Joannahuset, der er et krisecenter for børn og unge på Christianshavn. Her havde pigerne spist mad og hængt ud, når de trængte til en pause fra livet på Christiania.

Her kunne hun både få varmen, et måltid mad og en seng at sove i og tale med det socialfaglige personale om sit liv, og hvad hun kunne gøre.

Det var også Joannahuset, som Maria tog hen til, en nat hvor hun fik nok. Hun var taget hjem med en 36-årig mand, hun kendte fra miljøet omkring Christiania, og havde ligget vågen hele natten.

Ved syvtiden om morgenen pakkede hun sine ting og tog hen til huset.

For nyligt er en lang række forældre, børn og fagpersoner stået frem med skarp kritik af Joannahuset. De kritiserer blandt andet stedet for at tilbyde en verden uden regler og for ikke at bakke op om kommunernes arbejde med de unge.

Pia Fussing Nielsen, der er centerchef for Center for Børne- og Ungerådgivning i Ballerup Kommune fortæller blandt andet til Zetland, at hun oplever, at Joannahuset har gjort det sværere at hjælpe udsatte unge.

Men den dag var det første, Maria lagde mærke til, noget så enkelt som lugten.

– Jeg synes, det var virkelig rart, at der duftede af hjem og ikke af junkie-lejlighed.

Det var også den dag, hun besluttede sig for, at hun ville have hjælp til at komme ud af hjemløsheden.

– Vi er begyndt at få øje på de her unge kvinder. For de er der også. Det, der er det svære ved dem, er, at de gør sig umage med ikke at falde ud af billedet, siger Vibe Klarup.

At de unge piger ikke flugter med opfattelsen af en stereotyp hjemløs gør, at de er langt mindre synlige.

Men de undersøgelser, Vibe Klarup har set, viser, at både mænd og kvinder rammes lige hårdt af livet. Det gælder også de unge kvinder.

– De kan se rene ud, og de holder måske fast i skolearbejdet. Men de har stadigvæk ikke et hjem at sove i. De sover måske i kælderen på skolen, på et offentligt toilet eller hjemme hos en relation.

Hjemløshed i ungdommen kan have konsekvenser senere i livet.

En VIVE-undersøgelse af hjemløshed i ungdommen fra 2020 viser, at har man oplevet hjemløshed tidligt i livet, trækker det tråde ind i det voksne liv.

Undersøgelsen viser, at af en gruppe af unge, der levede i hjemløshed som 18-24-årige i 2009, var 4,4 procent af dem afgået ved døden frem til 2018, hvor de unge ville have været mellem 27 og 34 år. Til sammenligning var der 0,3 procent døde i samme aldersgruppe i den øvrige befolkning.

- Der er en alarmerende høj dødelighed. Der er også færre i gruppen af personer, der har oplevet hjemløshed i ungdommen, der er i beskæftigelse eller under uddannelse, når de fylder 30, ligesom andelen af psykiske lidelser og misbrug er højere blandt gruppen, siger Kira West, nuværende formand for Rådet for Socialt Udsatte og direktør i Hjem til Alle Alliancen.

Et almindeligt ungdomsliv

I dag er det et år siden, at Maria blev hjemløs, og det er halvandet år siden, hun har været i skole. Hun mener, at det hænger sammen med, at hun ikke har haft et hjem og en tryg base.

I dag bor hun på et nyt opholdssted, som hun er rigtig glad for. Det fik hun anvist efter at have været hjemløs en måned henover sommeren. Hun er begyndt i misbrugsbehandling og skal tilbage i skolen.

– Jeg sagde til kommunen: Giv mig et hjem, så skal jeg nok starte i skole. Nu har de givet mig et hjem, og nu skal jeg starte i en skole for unge, der er stofbrugere.

Selv om Maria er et bedre sted med en tryg base i dag, har perioden stadig konsekvenser for hendes liv. Hun har stadig svært ved at komme af med sit misbrug, og det påvirker hende fysisk.

– Jeg begynder at skrue lidt ned for det igen, fordi jeg kan mærke, at jeg får blodnæse tit, og jeg har ondt i halsen, siger hun og forklarer, at man kan få bundfald, der laver sår i halsen, når man tager kokain.

Hun vil gerne have et bedre forhold til sin familie. Hun har flere gange forsøgt at række ud til sin mor.

– Jeg har altid sagt til hende, at jeg er frisk på, at vi godt kan starte en god relation. Vi skal bare ikke bo sammen.

Men hun oplever ikke, at moderen ønsker at have et forhold til hende.

– Jeg er også lidt træt af at blive ved med at jagte et godt forhold til min familie.

Hun savner dog sine søskende meget. Det er to år siden, hun har set dem.

– Lige nu kæmper jeg rigtig meget for, at jeg kunne få lov til at se mine søskende.

Maria er ikke alene om at drømme om en almindelig ungdom og barndom.

Mange af de unge hjemløse drømmer om et bedre liv. Men det kan være svært, når man ikke har et hjem, en rolig base eller en familie at læne sig op af.

– Deres liv er bare for kaotisk, og de er for alene i det liv til rigtigt at lykkes med at få skabt det, siger Vibe Klarup.

Selv om de unge har svære forudsætninger for at lykkes, har de ikke opgivet drømmen.

Mange holder stadig fast i håbet om, at der venter dem et godt liv, forklarer Vibe Klarup.

– De unge har også et billede af, at en hjemløs er ham den ældre på bænken, som har opgivet at have et almindeligt liv. Men de her unge efterstræber stadigvæk et almindeligt ungdomsliv.

De drømmer om at få et arbejde, de drømmer om at få en kæreste, de drømmer om at starte på et studie.