"Vi græder med Anna og hele det ukrainske folk"

Isabella Hindkjær er chefredaktør på femina. Kommentaren er udtryk for skribentens holdning.

Torsdag 24. februar begyndte en krig i Europa. Rusland indledte sin invasionaf Ukraine, og i måneder har hele verden set til, mens mennesker er blevet dræbt, byer er blevet smadret, og familier er blevet splittet ad.

I den tid har vi på femina hver dag talt med hinanden om, hvordan vi som et kvindemedie bedst dækker krigen.

For det blev meget hurtigt klart for os, at det skulle vi. Det er ikke alle, der er enige.

Nogle har spurgt, hvorfor vi ikke bare lader nyhedsmedierne om det.

Mit svar har været, at det kan vi ikke.

En begivenhed som Ruslands angreb på Ukraine omdefinerer virkeligheden for os alle sammen. Krigen og dens konsekvenser rejser fundamentale spørgsmål om alt det, vi ved om at være menneske – og alt det, vi tror, vi ved.

På femina.dk har vi talt med ukrainske kvinder, der er flygtet til Danmark og nu forsøger at skabe et hjem og en ny normalitet for deres børn.

Vi har talt med kvinder, der har boet her i årtier og fulgt magtesløse med i udviklingen på afstand. Og vi har talt med unge kvinder, mens de fortsat opholdt sig i Ukraine og via deres mobiltelefoner har dokumenteret deres virkelighed på det sociale medie TikTok.

Vi har også talt med russiske kvinder. Mange af deres historier har handlet om skam, propaganda og forfølgelse. At blive udstødt – af egne familiemedlemmer, der stoler blindt på Putin, og af dem, der nu foragter Rusland og alt, der er russisk.

Og så har vi talt med Anna Bogdanova. Du kender hende måske som træningsguru og sundhedsformidler, som de seneste mange år har givet danske kvinder et nyt syn på styrke og fitness.

Kort efter krigen udbrød, lagde hun et billede af sig selv i tårer på LinkedIn, der åbnede op for en anden historie om hende.

Nemlig den, der handler om at få sin identitet revet itu af Putins krig. Anna Bogdanova er vokset op på Krim som datter af en ukrainsk mor og en russisk far. Annas historie minder os om, at verden findes i os.

Krig og geopolitik er også historien om det enkelte menneske og de konsekvenser, der former resten af ens liv og virkelighed.

Ligesom Anna kan jeg næsten ikke rumme at tænke på, hvordan hendes ukrainske landsmænd skal bygge deres land op igen.

Vi græder med Anna og hele det ukrainske folk og står sammen med dem i deres kamp for frihed og demokrati, fordi det altid skal være vores fælles kamp.

Og lige så hårdt som vi skal fordømme, sanktionere Putin og straffe krigsforbrydelser, lige så vigtigt er det, at vi gør os umage med at forstå det russiske folk, deres historie og kultur – og den massive undertrykkelse, russerne også er underlagt.

Sandheden er som bekendt krigens første offer – og så længe vi kæmper for den, er vi på samme side.

#StandWithUkraine