De græder og græder så snart, de får skiene på. Skal jeg opgive min drøm?

Kære brevkasse

For et par uger siden kom jeg tilbage fra vinterferie - og jeg står i et, synes jeg selv, stort dilemma. Vores ferie har nemlig på ingen måde været, som vi drømte om.

Jeg har tre børn på 9, 5 og 3 år, og igen i år har min mand og jeg været på skiferie med dem. Jeg elsker selv at stå på ski, men jeg må indrømme, at jeg kæmper med at få mine børn til at se fidusen. Det er ren elendighed fra det sekund, de får skiene på, og de græder og græder.

Jeg drømmer om, at vi bliver en skifamilie og kan suse afsted sammen på dejlige lange turer, men det virker bare så utopisk efter flere års forsøg. Og selvom jeg elsker ski, elsker jeg jo mine børn mere, og jeg gider ærligt talt ikke bruge min ferie på at slæbe dem grædende op og ned ad børnebakken.

Så hvad gør jeg? Giver op?

Kærlig hilsen
En træt skiidiot

Svar 1

Kære skiidiot

En ferie skal jo helst efterlade os med følelsen af opladte batterier, men du lyder drænet efter sådan en omgang omvendt Spies-rejse.

Helt kynisk må jeg indrømme, at det virker som spild af tid og ikke mindst penge, for skiferier er jo heller ikke ligefrem billige. Det har jo hverken været sjovt for dem eller dig. En lose-lose situation.

Jeg hører, at du elsker at stå på ski, og det er jo dejligt. Desværre kan vi ikke altid tvinge vores elskede til at holde af de samme ting, som vi gør, selvom det tit ville være meget praktisk.

Du er derfor nødt til at give midlertidigt op på familie-skiferien, desværre!

Hvad med at prøve en anden ferieform? Jeg foreslår noget med minimum 23 plusgrader og en pool. Det plejer børn at være vilde med, har jeg hørt.

Så kan du til gengæld smutte på børnefri skiferie i et par år (hvis det kan lade sig gøre med noget pasning), fx med vennepar eller voksne familiemedlemmer. Senere kan du prøve at genintroducere skituren for dine - på det tidspunkt - ældre børn.

Med din beskrivelse lyder det i hvert fald ikke til, at I i fremtiden kommer til at sidde med fotoalbummet fremme og tænke tilbage på skiferierne som et dejligt minde, og det er jo også lidt ærgerligt.

PS. Jeg står ikke selv på ski, så det kan du selvfølgelig have in mente, når du læser mit svar.

Svar 2

Kære mor

Nu er jeg ikke selv den store skiløber, men jeg har altid tænkt, at skiferie som rejseform virkelig tiltaler mig. Det handler faktisk ikke om lysten til at stå på ski, men om selve rammen for ferien; de smukke snelandskaber, kulden, naturen, det hyggelige hytteliv, hvor man ikke kan så meget andet end at tage hyggetøjet på og smide sig på sofaen, læse en bog eller spille et spil og fokusere på god mad.

Det lyder i mine ører vildt hyggeligt og afslappende ikke at have nogle "planer" - med det forbehold at alt selvfølgelig er lidt mere omstændigt, mindre idyllisk og stressende med små børn.

Min pointe er, at du måske de kommende år - mens dine yngste børn stadig er små - kan fokusere på de "andre fordele" ved skiferien og lade selve skiløbet komme i anden række?

For det lyder om, at du selv elsker skiferien som rejseform. Hvis dine børn så den ene dag gider at stå på ski, så gør i det, og hvis ikke, så tager i kælken eller bygger en snemand med de mindste. Og så kan du eller din mand evt. tage jeres 9-årige med på skibakken alene uden de små søskende?

For at imødekomme din egen passion for skiløbet, kan du også aftale med din mand, at du får lov til at tage et par timer afsted alene, mens hans passer børnene - og omvendt. For selvom det selvfølgelig altid er børnene, der kommer i første række, når man rejser som familie, så er det også vigtigt at prioritere sig selv.

Efter et par sæsoner med den "strategi" kan I jo se, om børnenes interesse for ski ændrer sig, og hvis den aldrig rigtig melder sig, kan I smide håndklædet endeligt i ringen og droppe skiferien til fordel for en anden rejseform.