Forleden troede jeg min kæreste ville fri. Og jeg gik i panik

Hej Anna

Jeg har naivt troet, at jeg i mit liv var velsignet imod hårde tider, da jeg ganske ærligt har haft et liv uden de helt store nedture eller voldsomme og ubehagelige hændelser. Jeg er næsten 30. Det er så ændret nu.

Jeg har været i et forhold med min kæreste en håndfuld år, vel og mærke mit første forhold. Vi har bygget hus sammen, og alt burde i den forstand være fryd og gammen. Men nu er der vokset sig en knude i min mave, fordi jeg er blevet i tvivl, om jeg vil have børn, hvilket ellers har været planen.

Forleden troede jeg i et kort øjeblik, at min kæreste ville fri, og jeg gik i panik indvendig, fordi jeg instinktivt ikke ville sige ja. Det gjorde han så ikke, men det satte endnu mere skub i mine tanker … men hvordan kan jeg nogensinde sige det til ham, uden at miste vores forhold.

Jeg er overbevist om, at han vil foragte mig for at have spildt hans tid. Især efter vores husprojekt. Og det er næsten en umulig tanke for mig at bære, fordi jeg elsker ham, og jeg er ikke i tvivl om, at han vil vores forhold for resten af vores dage.

Kan jeg nå at skifte mening måske? Og i så fald, hvor længe skal jeg forsøge det?

Til historien hører også, at vi samtidigt er meget udfordret på økonomien, hvilket har lagt et stort pres på vores forhold og skabt ubehagelige konflikter, og jeg udviser i øjeblikket tegn på stress. Kan det bare være min stress, der gør, at jeg ikke har lyst?

Kh tvivlen selv

Kære tvivlen selv

”Når krybben er tom, bides hestene,” siger et gammelt ordsprog. Det er nok stadigvæk lige så sandt, som dengang nogen formulerede det første gang.

Jeg tror, at du og din kæreste bliver nødt til at få talt ud om, hvordan I forholder jer til jeres trængte økonomi. Er det alene huset, der suger bunden ud, og er der knapper, I kan skrue på for at få mere luft?

At være udfordret på økonomien er i sig selv en høj stressfaktor. Smides det så oven i det pres, du føler i forhold til at stifte familie snart, kan det jo kvæle enhver, lige gyldigt hvor meget man holder af hinanden.

Du elsker din kæreste og har lyst til at leve sammen med ham, fortæller du. Derfor tror jeg, at du skal gøre dig umage med at finde ud af, hvad din panik helt præcist bunder i – og dele disse tanker med din kæreste.

Det ER en stor beslutning at få børn. Men det er det også at vælge dem helt fra. Selv om du er 30 år, er der stadigvæk tid til at lade beslutningen modnes. I har allerede nået meget på den ”håndfuld år”, I har været kærester.

Prøv, om ikke I kan give hinanden den nødvendige tid og ro, der skal til for at sunde jer oven på husbyggeriet og de økonomiske spekulationer, der er fulgt med. I er jo i gang med et parløb – ikke en hæsblæsende konkurrence om at komme først i mål.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.