Han har brug for en anden for at føle sig tændt, men er meget hensynsfuld. Skal jeg leve med hans mørke?

Spørgsmål:

Jeg er en fraskilt kvinde med to børn og bor hver anden uge med en 50-årig mand, der har levet et liv med mange løse seksuelle kontakter. Han siger, at han har brug for en, han ikke har i hverdagen, for at føle sig tændt. Altså har han haft en kvinde ved siden af, og jeg har accepteret det.

Hun er ikke en, han vil have et forhold med, men han skal give hende nok til, at hun kan gå med til, at han "bruger" hende til sex.

Så han fodrer hende med tomme løfter og falske kærlighedserklæringer, og hun har det heller ikke godt.

Jeg føler mig også til en vis grad manipuleret, selvom han behandler mig meget godt og er ekstremt hensynsfuld.

Jeg spekulerer på, om jeg bliver, fordi jeg er bange for at være alene, bange for ikke at finde nogen at elske igen, og jeg orker ikke at møde en ny. Jeg har det selvfølgelig ikke altid så godt og jeg har ofte en sten i maven når jeg er sammen med mine børn.

Han er slet ikke involveret i mine børns liv. Hvor meget skal man gå med til, er det normalt at et forhold er en rutsjebane mellem himmel og helvede? Skal jeg gå med til hans "sygdom", hans mørke, som han selv udtrykker det?

Jeg forstår, at han ikke vil ændre mening. Skal jeg komme ud af det her, selvom det vil gøre ondt, eller skal jeg blive og stadig beholde alle de fine ting, vi faktisk har? Eller bilder jeg bare mig selv noget ind?

/Camilla

Svar:

Tak for dit brev – du sætter fingeren på noget, som mange kæmper med i deres forhold: når det meste føles godt, men der alligevel er noget, der skurer.

Ingen forhold er selvfølgelig perfekte, og lidt bøvl må vi nok leve med, hvis vi gerne vil være sammen med en anden person i længden.

Nogle par skændes en del om både det ene og det andet, men problemerne er ikke afgørende. Andre gange føles næsten alt vidunderligt, men den lille ting, der er svær, fylder så meget, at det i sidste ende ikke er muligt at leve sammen.

Ud fra det tænker jeg på den "sten i maven", du nævner.

For det første – hvor stor en del af tiden oplever du, at den er der og gør ondt? Og for det andet – hvor ubehagelig føles den, når den dukker op? At gå rundt med noget, der konstant nager én, er ikke godt for helbredet – især ikke hvis udsigten til at slippe af med det ser dårlig ud.

Din partner virker ret tydelig over for dig – han kan lide sit "mørke", og det kommer ikke til at ændre sig.

Jeg forstår din frygt, både for at være alene og for at miste noget, der på mange måder føles godt. Men det virker ikke holdbart, at du skal gå rundt med en sten i maven hver anden uge (mindst) og lære at ’leve med det’.

Jeg ved ikke, om du har overvejet at gøre dig mindre afhængig – altså, at du også kunne se andre en gang imellem?

Det kunne måske skabe lidt mere balance i forholdet. På den anden side – hvornår skulle du få tid til det? Du har jo børn den uge, hvor han ser andre kvinder (som tilmed kan blive skiftet ud gennem årene).

En alarmklokke ringer dog højt, når jeg læser dit brev.

Han fortæller dig, at han er "nødt til" at lyve for den anden kvinde om, hvad han føler for hende – give tomme løfter og falske kærlighedserklæringer for at kunne udnytte hende seksuelt.

Det lyder alt andet end omsorgsfuldt! Faktisk temmelig koldt og kalkuleret. Hvis et menneske er i stand til at behandle én person på den måde for at sikre sine egne behov, er der stor sandsynlighed for, at han også kan gøre det mod andre i sin nærhed.

Du skriver, at du føler dig delvist manipuleret, selvom han ofte er omsorgsfuld og venlig. Måske ligger der noget i den følelse?

Jeg forstår, at det er svært at forlade en, man har stærke følelser for. Om stenen er for tung indeni dig, er kun noget, du kan svare på. En vigtig ting at huske på i svære beslutningsøjeblikke som dette er, at en afslutning vil betyde en tung periode med sorg og længsel.

Men sorg og længsel går som regel over med tiden. Spørgsmålet er, om stenen og den smerte, det stadig indebærer at være i forholdet, gør det? Jeg er desværre tvivlende på det.

/Anna Bennich

Denne artikel blev første gang bragt af MåBra, der også er ejet af Aller Media. Dette er en oversat og redigeret version.