Hvordan hjælper jeg mit barn med at håndtere følelsen af uro og angst?

Spørgsmål:

Jeg har en ni-årig datter. Hun er en glad, social og frygtløs pige. Men hun har ved et par lejligheder vist følelser, som jeg frygter kan være tegn på, at hun får angstproblemer? For eksempel fik hun engang, hvad jeg tolker som en slags panikanfald efter at have snakket om mad? Hun begyndte at græde og beskrev, at det føltes mærkeligt i hele hendes krop.

Nu har hun haft nogle mareridt og kan ikke falde i søvn, medmindre hun er i nærheden af ​​os. Hun beskriver det som en følelse af, at hun ikke kan få tankerne væk.

Er disse normale perioder med bekymring hos børn, eller er de tegn på angst? Hvordan kan jeg hjælpe hende, så tankerne ikke tager overhånd eller bliver værre? Vi forældre er ikke så bekymrede for os.

/Linda

Psykolog Anna Bennich svarer: "Vis ikke bekymring over for bekymringerne"

Jeg forstår, at du tænker på din datters følelsesmæssige reaktioner, især hvis de er relativt nye for både hende og jer. At være bekymret og nogle gange have angst er ikke i sig selv tegn på et angstproblem. De er snarere helt naturlige reaktioner på dette til tider vanskelige liv.

Angstproblemer opstår, hvis de negative følelser tager overhånd, og skaber både en overhængende lidelse og vanskeligheder med at klare hverdagen (for eksempel at gå i skole, lave lektier eller være sammen med venner).

Vi er alle forskellige - hvor meget eller hvor lidt bekymring og angst vi føler, hvor nemt eller svært det er for os at give slip på besværlige tanker. Det kan variere ret meget og stadig være inden for et normalt interval.

Hvis du selv er forholdsvis bekymringsfri, kan det være lidt ekstra udfordrende at forholde dig til og forstå disse følelser hos dine børn. Derfor er det så klogt, at du stiller spørgsmålet om, hvordan du kan hjælpe hende, så det ikke bliver værre. En risiko for øget angst er, hvis man samtidig føler, at det er "forkert" at mærke det.

Derfor er det en vigtig opgave for os forældre ikke selv at vise så meget bekymring over for bekymringer. Når vi mennesker er angste, er det så utrolig nyttigt at få bekræftet, at det, vi føler, er normalt, forståeligt og ikke farligt. Få ting beroliger vores systemer på den måde.

Under opvæksten gennemgår vi flere forskellige stadier af kognitiv udvikling. I din datters alder er det for eksempel ret almindeligt at have mere eksistentielle tanker. De kan handle om døden, om rummet, det kan være en øget forståelse af, at vigtige mennesker kan forsvinde, at verden derude er ret uforudsigelig. Derfor er øget bekymring, angst og besvær med at falde i søvn også almindeligt i den alder. At ville være tæt på dem, der er vigtigst, bliver en naturlig konsekvens af denne nye, lidt vaklende ting.

Hvordan kan du hjælpe hende? Giv hende ekstra tid. Hjælp hende med at sætte nogle ord på det, der bekymrer hende. Fortæl hende, at det, hun føler, ikke er mærkeligt eller forkert. Lad hende sove hos dig et stykke tid. Det kan være klogt ikke at tale om bekymringerne lige ved sengetid, men så hjælpe hende med lidt distraktion i form af at læse en historie eller andet.

Hvis angsten derimod tiltager over tid og skaber vanskeligheder i din datters hverdag, er det godt at søge lidt hjælp, måske primært gennem skolesundhedsvæsenet. Hvis bekymringen kommer til at handle om noget bestemt, for eksempel hvis der vil være øgede problemer omkring mad, så skal du også sørge for at få professionel hjælp. Held og lykke.

Denne artikel blev først bragt hos MåBra. Dette er en redigeret og oversat version.