
Jeg er blevet gode venner med min kollega. Men nu går det udover måden, vi arbejder sammen

Foto: Betina Fleron
Hej Anna
På min arbejdsplads er jeg kommet i en uheldig situation. En kollega har det svært, og jeg har tilbudt min hjælp med forskellige praktiske ting, og jeg lægger jævnligt øre til hendes problemer, som er alvorlige. Hun har absolut brug for hjælp, og jeg er i en situation, hvor jeg faktisk kan hjælpe. Ja, med nogle ting er jeg den eneste, der kan hjælpe hende. Så langt, så godt.
Problemet er bare, at det nu er meget vanskeligt at opretholde et kollegafællesskab, hvor jeg kan være uenig med hende i nogle forslag og sige min mening om dem. Jeg har med andre ord mistet den kollegiale frihed til, at vi kan være forskellige og uenige og diskutere dette sagligt.

Det kan jeg godt med mine andre kolleger, og det er ret nødvendigt på netop vores arbejdsplads. Men forholdet til hende er blevet for privat. Ikke så meget fra mig til hende, men fra hende til mig. Hun står derfor meget mere sårbart i forhold til mig, og jeg har nærmest mistet min ytringsfrihed arbejdsmæssigt i samarbejdet med hende. Hvad gør jeg?
Kærlig hilsen en ”hjælpsom” kollega
Kære ”hjælpsomme” kollega
Jeg tror, det er meget vigtigt, at du husker dig selv på, at jeres relation udspringer af et arbejdsfællesskab. Hvad end du vælger at hjælpe din kollega med, må det derfor ikke hindre jer i at fungere sammen på netop arbejdspladsen.

Jeg elsker hendes selskab, men vores venskab er blevet for dyrt. Hvad gør jeg?
At blive venner med sine kolleger er der intet særsyn i. Det er hverken forbudt eller forkert. Vi bruger jo meget af vores tid på jobbet, så selvfølgelig bliver det også et sted, vi knytter stærke og tætte bånd. Men et venskab forudsætter ligeværdighed. Og det er måske her, filmen knækker, for hjælpen du giver din kollega har forskubbet balancen. Jeg tror bestemt ikke, den genoprettes ved, at du ikke tør sige hende imod, når I taler fagligt.
Klare linjer er altid den bedste forudsætning for en god og respektfuld kommunikation. Også på arbejdspladsen. Jeg vil derfor mene, at det også er i din kollegas interesse, at du ikke behandler hende som noget meget skrøbeligt, der kan gå i stykker ved den mindste berøring. At turde give udtryk for sine holdninger, hvad jobrelaterede emner angår, er en væsentlig del af et sundt arbejdsmiljø.
Lad det ikke forpeste af, at den ene af jer så at sige ”er kommet i underskud.” Tag en god og konstruktiv snak med din kollega om, hvordan I får adskilt jeres arbejdsfællesskab – fra det lidt mere private rum, I pludselig også deler.
Kærlig hilsen Anna
