Jeg har endelig mulighed for at udleve en drøm. Men tør jeg?

Spørgsmål:

Jeg har altid drømt om at bo i Nordsverige, tæt på naturen og med snefyldte vintre. Men så mødte jeg min mand, og vi dannede en familie i Halland. Nu er jeg 57 år og skilt – og vil fylde livet med det, JEG vil! Og så er tankerne om at flytte nordpå begyndt at melde sig. Men tør jeg det?

Børnene bor i Stockholm, så det vil faktisk være tættere på dem. Men hele mit liv er jo hernede, og jeg har ingen venner overhovedet nordpå – jeg vil jo ikke blive alene! Jeg er dog meget social og aktiv. Jeg er taknemmelig for råd!

Svar:

Hej! Jeg kan godt forstå, at du går rundt med disse overvejelser. Dels din længsel efter et liv nordpå, med større adgang til storslået natur og mere snefyldte vintre. En længsel, der har været der i lang tid. Dertil er den tid, hvor hovedfokus har været på børn og familie, for det meste forbi. Børnene er fløjet hjemmefra, og du er også skilt.

Det er almindeligt og klogt, at vi løfter blikket på den måde, du gør, når vi er midt i livet og stiller os selv de lidt større spørgsmål. Lever jeg det liv, jeg vil? Kan det se anderledes ud? Hvilke muligheder findes der?

Jeg forstår også din tvivl omkring at forlade, ikke mindst dit sociale liv. Vi har desværre lidt op ad bakke, når det kommer til at skabe nye sociale relationer i vores land.

Organisationen Internations laver hvert år en stor undersøgelse, hvor tusindvis af mennesker, der er flyttet til et andet land for at etablere sig der, svarer på spørgsmål om landet på forskellige områder. Sverige scorer højt, når det handler om for eksempel børnepasning og sundhedspleje. Men når det drejer sig om følelsen af at være hjemme, have fundet venner og et socialt netværk, ligger Sverige i bunden. År efter år faktisk.

Vi er ikke uvenlige, men vi lukker ikke let nye personer ind. Og mange, der også flytter inden for landet, vidner om det samme. Venlige kollegaer, der siger "god weekend" – og skyndes hjem til deres. Og så sidder man der og hører sit egen køkkenur tikke provokerende højt.

Men! Det er klart, at det også ofte går godt. Så længe man ved, at vi ikke er det mest åbne og indbydende folk, og at det kan kræve lidt tid og tålmodighed, så er der muligheder. At du er socialt anlagt og har let ved at skabe kontakter, er selvfølgelig meget hjælpsomt.

Jeg undrer mig også over, hvilke naturlige sociale arenaer du vil kunne benytte dig af. Arbejde er jo for eksempel en stor kilde til sociale relationer. Jeg ved ikke, hvordan det ser ud for dig, men du har flere år tilbage på arbejdsmarkedet (medmindre der er sket noget specielt), så der er muligheder for at møde mennesker. Ellers gælder det som sagt om at gøre en indsats – tilmelde sig foreningsliv eller kulturaktiviteter. Finde nye sociale arenaer.

Og du har et stærkt kort i ærmet. Du kan altid flytte igen! At tørre prøve, du har jo næsten kun ting at vinde på det. Se på det som et eksperiment? Det bliver måske ikke, som du havde forestillet dig, men så ved du det og kan tænke om. Men måske bliver det virkelig godt, med flere nye bekendtskaber at gå ture med i et fantastisk smukt vinterlandskab.

De varmeste lykønskninger!

/ Anna

Denne artikel blev først bragt hos MåBra. Dette er en redigeret og oversat version.