Jeg har morgenbadet fast med en gruppe kvinder. Men nu er jeg blevet smidt ud af gruppen

Hej Anna

Jeg bor tæt på Vesterhavet, og da jeg flyttede hertil for fire år siden, var noget af det første, jeg gjorde, at melde mig ind i en facebookgruppe af kvinder, der morgenbader året rundt. Det var en god måde at lære nye mennesker at kende på.

Det har altid været sådan, at man bare skrev inde i vores Messenger-gruppe, hvis man kom. Af og til kunne man jo også være forhindret, forkølet eller bare ikke lige i stødet til at stå nede på stranden klokken 07.30 i regn og rusk. Jeg var bortrejst tre uger i sidste måned, men så i sidste uge, da jeg havde tænkt mig, at NU ville jeg med ud at bade igen, opdagede jeg så, at jeg var ”smidt af gruppen.”

Først tænke jeg, at det måtte være en fejl, og jeg skrev derfor en sms til en af ”damerne.” Der gik lidt tid, inden hun svarede, at det desværre var blevet besluttet af et andet medlem, der stod for Facebookgruppen, at mødte man ikke op flere uger i træk, så blev man altså slettet af ”tråden”.

Jeg blev helt paf, og anede ikke, hvad jeg skulle svare. Og nu har jeg helt mistet lysten til mit morgenbad, hvilket ellers giver mig så megen glæde i hverdagen. Så hvad gør jeg?

Kærlig hilsen morgenbaderen

Kære morgenbader

Det var da lidt af en mavepuster at få. Hvis der eksisterer et særligt koncept vedrørende aktivitetsniveauet i badeklubben, var det jo rart, hvis reglerne fra begyndelsen af var trukket tydeligt op. Jeg kan derfor godt forstå, at du er såret. Imidlertid tror jeg dog ikke, at det handler om, at disse kvinder ikke kan lide dig længere. De har simpelthen bare taget de forkerte sko på lige fra morgenstunden. Og med tæerne presset ubehjælpsomt sammen i tre numre for små badesko, er det ret svært at bevare overblikket ...

Hvis du har mod på det, så mød simpelthen op på det tidspunkt, hvor I plejer at bade. Løft dit hoved, og lad som om det er ganske selvfølgeligt, at du er med. Du behøver ikke nødvendigvis blive slyngveninder med disse kvinder. Men der er ikke noget, der kan svide andre menneskers smålighed af, som at gå den i møde med lige dele overhøjde og venlig overbærenhed.

Jeg ved godt, at denne øvelse ikke bliver helt nem. Men jeg tror, det bliver sværest første gang, du går derned. Derfra er jeg ret sikker på, at den stramme fornemmelse af at blive ”smidt af tråden” nok skal løsne sig. Slet ikke at bade eller at gøre det alene i de rå bølger på Vestkysten, synes jeg ikke lyder som nogen løsning.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.