
Min familie forventer lækker mad og masser af gaver. Men det ruinerer mig

Foto: mew
Kære Anna
Jeg er pensionist og har ikke mange penge at gøre godt med. Jeg er god til at leve enkelt og spartansk og alligevel sundt. Jeg bruger ikke penge på luksus, ej heller på frisør.
Problemet er blot, at min familie forventer mere end mine simple måltider. Der skal være 5-6 slags pålæg på frokostbordet, spændende aftensmad med flere retter, og til jul og fødselsdage forventer alle 18 voksne og børn en gave til over 300 kr. Jeg må hver måned bruge af min opsparing for at følge med. Men en dag er selv den brugt op.
Jeg kunne selvfølgelig godt give dem allesammen mindre eller springe de voksne over, men jeg kan ikke udholde tanken om, at de vil synes, jeg er nærig. Eller at de tror, jeg ikke kan lide dem mere. Kærlighed måles tit i gaver, og mine fire børns svigerforældre giver allerede mere, end jeg gør til både børn og voksne.
Hvad gør jeg?
Venlige hilsner den fattige pensionist

Kære fattige pensionist
Jeg bliver en lille smule trist over måden, du beskriver din hverdag på. For at leve sparsommeligt og simpelt er én ting. Men aldrig at unde sig selv lidt ekstra godt af og til, er en anden. Den opsparing, du har, er vel netop til for at forsøde din tilværelse som pensionist.
Når nu du lever så spartansk til hverdag, kunne der måske blive til lidt ekstra ved særlige lejligheder? Ikke kun når familien er på besøg, men nærmere når du trænger til at forkæle dig selv lidt. Hvad enten det er en tur til frisøren eller noget helt andet. Det kunne der måske blive plads til i dit budget - især når du får skruet ned for udgifterne til alle disse gaver?

Jeg elsker hendes selskab, men vores venskab er blevet for dyrt. Hvad gør jeg?
En gave kan være mange ting. Den behøver slet ikke være noget købt. Vi kan give af vores tid. Vores opmærksomhed og hjælp. Genbrugsbutikkerne bugner også af guld. Der findes med andre ord mange alternativer til at føle sig tvunget til at bruge 18 gange 300 kr. på gaver til din familie to gange årligt. Det er jo simpel hovedregning at indse, at dén tradition koster dig en formue.
Måske er det ikke gået op for din familie, at din økonomiske situation er ændret, efter du er gået på pension? Fortæl dem, hvordan landet ligger i god tid inden næste ”gavekrævende” anledning. Jeg tror, det vil give dig ro i maven, at familien er forberedt på, at gaver fra dig kommer til at se lidt anderledes ud fremover.
Du skriver, at kærlighed ofte måles i gaver. Gavmildhed er bestemt en vigtig del af at vise kærlighed. Men gavmildhed og gaveindkøb er slet ikke det samme. Generøsitet kan nemlig ikke gøres op i kroner og ører. Lad derfor være med at sammenligne dig med, hvad andre i familien formår rent økonomisk. At de har råd til dyre gaver, gør ikke deres kærlighed større eller mere favnende end din.
Kærlig hilsen Anna
