Brevkasse
18. september 2024

Min mor kan ikke vise kærlighed, men håner mig konstant. Skal jeg droppe hende?

"Det hele gør ondt inde i mig. Jeg vil bare elskes, for den jeg er, på godt og ondt." Læs brevet til Anna Mejlhede.
Af: Anna Mejlhede
anna_mejlhede

Foto: mew

Kære Anna

Jeg er en moden dame på 61 år, der har problemer med min mor. Efter min far døde for tre år siden, er mit forhold til hende blevet værre og værre.

Hun kan ikke lide min mand, og han har faktisk altid været der for hende og hjulpet hende. Så jeg forstår det ikke. Jeg har en søster og en bror, og de er tættere på hende.

Min mor kan ikke vise kærlighed eller sige, at jeg er god nok, som jeg er. Jeg har desværre ikke et arbejde, er førtidspensionist, og hendes kommentar til det er: ”Ja, du har jo ikke opnået noget i dit liv”.

Gang på gang skælder hun mig ud: Jeg bruger mine penge forkert, min mand er dum og må være dement og så videre. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre? Droppe hende eller? Men det er jo en drastisk løsning.

Jeg er begyndt at trække mig fra hende … men det hele gør ondt inde i mig. Jeg har ikke nogen at tale med om det. Min mand mener, jeg skal droppe hende, men det er sørme svært, når hun bliver inviteret til alt i familien.

Min del af familien ved godt, hun gør forskel, men lader hende gøre det. Det gælder nemlig også mine børnebørn, dem rakker hun ned.

Hvad er den bedste løsning for mig? Jeg tror desværre, hun er en narcissist. Det hele gør ondt inde i mig. Jeg vil bare elskes, for den jeg er, på godt og ondt. Hvad synes du, jeg skal gøre?

Mvh datteren

Kære datter

Vi vokser aldrig fra længslen efter vores forældres ubetingede kærlighed. Ligegyldigt hvor voksne, kloge og modne vi end er, vil vi jo bare gerne ses og accepteres af de mennesker, der satte os i verden. Men ingen skal finde sig i at blive behandlet så dårligt af en forælder, som du her fortæller.

Derfor er jeg ikke et sekund i tvivl om, at der skal trækkes nogle solide grænser op i forhold til din mor. Du kan desværre ikke lave om på hende, men du kan lave om på den måde, du er sammen med hende på.

Selv om det gør ondt at trække dig fra din mor, så tror jeg, du bliver nødt til det. Hun skal simpelthen holdes helt ud i strakt arm, så hun ikke kan nå dig, der hvor du er allermest sårbar.

Jeg ved godt, det ikke bliver let, men jeg tror på, at du kan! Din mor skal placeres et sted i dit liv, hvor hun ikke længere har magt. Det kan godt lade sig gøre uden at bryde helt.

Prøv, om du i den næste tid kan nøjes med at se din mor til de sammenkomster i familien, hvor hun er med. Træn dig selv i at se lige igennem hende og lade hendes stikpiller passere dig forbi – uden at forholde dig til dem. Bliver hun ved, så bed hende køligt om at stoppe.

Ender det her i et decideret opgør, så frygt ikke. Det er trods alt bedre end at fortsætte med at bide din mors ord i dig. Løft dit hoved, og ret ryggen i sikker forvisning om, at vi er mange, som er fuldt ud er på DIT hold.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

Læs også