Min søster stjal fotos fra mit album. Nu vil hun ikke længere se mig

Kære Anna

Jeg står i en vanskelig situation i forbindelse med min søster. Vi har, efter hendes skilsmisse for mange år siden og min mands død for 17 år siden, været tætte. Vi har haft dejlige cykelture henholdsvis i Jylland, hvor hun bor, og på Sjælland, hvor jeg bor, overnattet på b&b og sovet i dobbeltseng.

Problemet er, at jeg har vist hende den tillid at være alene i mit hjem, mens jeg tog på arbejde et par timer som frivillig. Da jeg kom hjem, skulle hun køres til toget til Jylland.

Jeg opdagede så, at der var taget billeder fra vores barndom ud af mit album, og da vi tømte barndomshjemmet, var fotoer væk. Jeg konfronterede hende på en lidt uheldig måde, da jeg besøgte hende for et par år siden. Jeg nåede en kop kaffe, og derefter smed hun mig ud.

Jeg har efterfølgende fået en grim besked og selv sendt en, men det er længe siden. Jeg har senere i sms og mail rakt hånden frem, men hun svarer ikke. Jeg har det meget dårligt med det, men jeg må nok indse, at vi aldrig kommer til at se hinanden igen.

Mvh. K

Kære K

Selv om det ligner en klassisk hårdknude det her, så er selv de mest indviklede af slagsen grundlæggende bare et meget langt stykke snor med to ender. Kunsten består så i at finde ud af, hvilken ende du helst skal rykke lidt i, for at begynde det lange seje arbejde med at filtre det hele ud.

Det er grænseoverskridende at stjæle fra hinanden. Hvad enten det er billeder fra albummet eller andre ting. Din søster kunne jo bare have spurgt dig, om hun måtte få nogle af jeres fælles fotominder. Jeg er derfor sikker på, at en del af hendes vrede bunder i, at hun er flov.

Så længe vi er på det stadie, hvor vi i arrigskab siger eller skriver ting til hinanden, er den konstruktive dialog afblæst. Af og til kan tiden forløse en del af det, men ofte skal der mere til.

Hvad med at skrive et rigtigt brev til din søster? Et af den slags, det kræver tid at skrive og en tur til postkassen. Selv om det var krænkende, at din søster gik i albummet og bare tog for sig, så skriv til hende, at du er rigtig ked af den måde, din vrede kom ud på. Fortæl, hvad de billeder betyder for dig og spørg hende, om ikke I sammen kan finde ud af, hvordan I fordeler dem imellem jer.

Alene det, at du gør dig den umage med at række hånden ud endnu en gang, håber jeg, din søster vil se som et tegn på, at du virkelig gerne vil hende. Og ikke mindst: At du har tilgivet hende for længst.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.