Min voksne datter kritiserer altid mine gaver. Hvad kan jeg gøre?

Kære Anna

Min mand og jeg har været skilt i mange år. Vores børn er voksne og har for længst stiftet familie. Min datter holder altid børnefødselsdage og voksenfødselsdage med hele familien, inklusiv min eksmand og mig.

Jeg har et godt forhold til både min eksmand og hans nye kone, så det er ikke problemet. Nej, problemet er, at min datter bliver åbenlyst meget mere glad for de gaver, hun og børnene får af min eksmand og hans kone, end de gaver jeg giver hende og hendes børn.

Jeg bliver så ked af det, for min datter kritiserer altid mine gaver – selvom gaverne hverken er billige eller er noget, hun og børnene ikke kan bruge. For de bruger rent faktisk altid gaverne. Jeg forstår det derfor ikke.

Jeg ved, at hun holder af mig. Og hun ved, at jeg altid er der for hende og børnene. Men hun takker mig aldrig. Jeg har også lagt mærke til, at det er hendes stedmor, der er fotograferet med børnene, da de var spæde. Hun tog ingen billeder af mig sammen med børnene, selvom jeg besøgte dem tit.

Jeg ved, at det lyder forkælet og selvoptaget, men det gør mig bare så forfærdelig ked af det. Men jeg nævner det aldrig over for min datter. Det er alt for pinligt at indrømme.

Kærlig hilsen en forsmået mor

Kære forsmåede mor

Jeg kan godt forstå, at du føler dig sådan. Men lige meget hvor mange gange jeg læser dit brev, er der én særlig tanke, der bliver ved med at vende tilbage inden i mig: Kunne det tænkes, at din datter føler, at hun skal kæmpe mere for sin fars og hans nye kones kærlighed og accept – end for din?

Det er en dynamik, jeg ofte ser. At den forælder man er mest ”usikker” på, er den, man gør mest ud af at tækkes. Længslen efter vores forældres opmærksomhed bliver ikke mindre med årene, og din datter ved præcis, hvor hun har dig. Men ved hun, hvor hun har sin far?

Nu er det ikke, fordi jeg vil så tvivl om, hvorvidt din datters far elsker hende. Ofte er det bare sådan, at den forælder, hvis kærlighed vi er mest trygge i, også er den, vi tør hvæsse vores kløer i. Og det er vanvittig hårdt at være kradsebræt! Det er derfor hverken forkælet eller selvoptaget at have de følelser, du her beskriver. Selv om du i din datters øjne først og fremmest er mor og mormor – så er du jo også menneske.

Kunne du ikke til at begynde med spørge til det her med gaverne? Hvad er det ved dem, hun synes rammer så skævt? Men spørg endelig på en lidt ”let” måde, så det ikke kommer til at lyde som en anklage. For dén vil uden tvivl gøre din datter endnu mere irritabel. Jeg er ret sikker på, at hun udmærket er klar over, hvor stor forskel hun gør på dig og hendes far. Og dårlig samvittighed kan have den bivirkning, at vi bliver afvisende og kolde.

Brug al din humoristiske sans, når du taler med din datter. Og gør det en dag, hvor du ikke er alt for hudløs lige oven på en familiefest med uigennemskuelig kritik.

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.