Kristine lånte penge for at tage til Bali. Efter én dag fik hun et opkald
Foto: Privatfoto
Hendes økonomi løb kun lige rundt.
Som alenemor er man naturligt påvirket af kun at have én indkomst, forklarer 48-årige Kristine Wellendorf. Og så havde hun heller ikke forstand på “sådan noget med økonomi”.
Inden corona-krisen skyldte hun godt 300.000 på sit andelsboliglån, hun brugte sommetider 8000 kroner om måneden på madbudgettet, og var der overskud på kontoen, gik det til nye møbler, ferier eller andre fornøjelser.
Hun havde rod i økonomien og stort set ingen opsparing.
Men det stoppede hende ikke fra at låne yderligere til en rejse, hun drømte om. Med sin søn ville hun til Bali, så pengene til rejsen lånte hun ved at trække yderligere på sit andelsboliglån.
- Vi nåede at være på Bali én dag, inden Mette Frederiksen kaldte alle danskere hjem fra udlandet på grund af corona. Min rejseforsikring dækkede desværre ikke tabet på grund af de særlige omstændigheder, så jeg fik ingen af pengene tilbage, fortæller hun.
Og så stod hun der.
Hjemvendt fra Bali - en ferie, der aldrig blev til noget - som resulterede i at godt 40.000 kroner blev smidt ud af vinduet. Penge, som hun ikke havde i forvejen.
- Der nåede jeg simpelthen en form for nulpunkt. Samtidig begyndte renterne på mit boliglån at stige, og jeg fik oven i hatten en dyr telefonregning fra Bali på flere tusinde kroner.
- Det gjorde så ondt i mig, at den tur ikke blev til noget, og alligevel blev så megadyr, at jeg besluttede mig for at tage hånd om alt ved min økonomi, forklarer Kristine Wellendorf.
Noget skulle ændres.
Mine Penge
Kvinder får mindre i løn end mænd for samme arbejde. De har lavere private formuer, og når de bliver mødre, straffes de økonomisk - det rammer blandt andet deres pensionsopsparinger.
I artikelserien ‘Mine Penge’ sætter femina fokus på den økonomiske kløft mellem mænd og kvinder. Vi taler i første del med kvinder, der har valgt målrettet at investere deres opsparinger som et skridt mod økonomisk ligestilling og uafhængighed.
Hun startede med at gå alle regninger og abonnementer igennem, skiftede forsikringsselskab og lavede nye budgetter.
Samtidig begyndte hun at overveje muligheden for flere indtægtskilder.
Det blev blandt andet til en bog og en podcast til gravide, som hun længe havde haft lyst til at udgive, og selvom det ikke gjorde en kæmpe forskel, generede det alligevel lidt ekstra, som hun brugte til at betale af på sit lån.
Samtidig tog hun ekstravagter som jordemoder - og gik specifikt efter vagttyper med ekstra tillæg. Hun stoppede med at købe nyt tøj, tjekkede hvornår strømmen var billigst og solgte ting, hun havde stående på loftet.
- Jeg havde det ikke så godt med det lån. Jeg ved godt, at der er mange, som skylder endnu mere i banken, men jeg var nået en økonomisk bund og havde brug for en frisk start, fortæller Kristine Wellendorf.
- Det, der virkelig rykkede, var, at jeg valgte at få udbetalt min efterløn på 90.000 kroner. Pengene smed jeg på mit andelsboliglån, og så regnede jeg ud, hvad jeg fremadrettet skulle investere hver måned for at kunne nå at spare det nødvendige op til efterlønsalderen.
I dag har hun vendt hele sin økonomi på hovedet.
Gælden i banken er væk, og i stedet har hun investeret 100.000 kroner i aktier.
Hun har depoter hos Nordnet, hvor hun investerer i aktier og investeringsfonde via flere forskellige månedsopsparinger. Hun har også oprettet aldersopsparing og to børneopsparinger til sin søn.
- Jeg havde aldrig tænkt, at jeg ville kunne investere mine penge, selvom jeg før havde været nysgerrig på det. Det var ikke noget, jeg var opdraget i, hverken fra min far eller mor - ikke i ond mening, men det var ikke noget, vi snakkede om.
- Jeg troede heller ikke, jeg havde specielt meget forstand på det og havde aldrig forestillet mig, at jeg ville kunne tjene penge på den måde, forklarer hun.
Nu investerer hun hver måned endnu flere penge. Faktisk investerer hun alt, hun har i overskud.
Hun følger et 50-30-20-budget, forklarer hun.
Det vil sige, at hun bruger 50 procent af sine indtægter til nødvendigheder - bolig, mad, regninger, forsikringer og alt det kedelige.
Jeg tabte kæben, da en ældre, mandlig kollega kaldte mig “stor pige”
30 procent bruger hun på sjov og hygge. Og de sidste 20 procent går til “hendes fremtidige jeg”.
- På den måde er jeg sikker på, at jeg lægger det til side, som jeg kan. Men jeg har også fundet ud af, at jeg ikke skal køre det for stramt. Det gjorde jeg på et tidspunkt og fandt ud af, at det alligevel ikke var så sjovt.
Det handler om at finde en balance, slår hun fast.
Nu har hun lige kunnet betale 45.000 kroner for et udlandsophold til sin søn. Hun har øget afdraget på den sidste del af sit SU-lån, tjekket op på sine pensionsopsparinger og ændret sit forbrug fuldkommen.
Hun har lyttet mange timers podcasts og radioudsendelser om økonomi, lånt og læst bøger om aktier og lyttet til andre kvinders erfaringer med investeringer.
- Jeg nåede et smertepunkt, hvor jeg kunne se, at hvis jeg fortsatte som hidtil, ville det blive endnu værre, og jeg ville aldrig komme ud af at betale dyre renter hver måned. I dag er jeg taknemmelig for den oplevelse. Det gjorde, at jeg fik ryddet op og skabt nye muligheder for mig selv.
Kristine Wellendorf er blevet mere bevidst om, hvad hun bruger mine penge på, og hun har en meget større tillid til sin egen økonomi, også for fremtiden.