Mine roomies er kommet med et forslag. Er jeg sygt nederen, hvis jeg siger nej?

Kære brevkasse

Jeg har et roomie-dilemma. Situationen er den, at jeg har fire søde roomies, men vi hænger ikke så tit ud. Vi har alle fundet lejligheden via boligsider og kender derfor ikke hinanden. Tidligere har jeg kun boet med folk, jeg kendte.

Vi er alle hjemme på forskellige tidspunkter, da nogle arbejder nat, aften og andre i dagtimerne.

En af dem har foreslået, at vi skal spise sammen hver anden uge. Og det lyder jo hyggeligt, sagen er bare den, at jeg faktisk synes, det er rigtig rart, at jeg ikke skal bruge social energi på dem. Jeg har et stort netværk i den by, jeg bor i, fuldtidsjob, træning og generelt travlt.

Jeg har lyst til at sige nej, men jeg føler mig også sygt nederen, hvis jeg gør det. Skal jeg klemme ballerne sammen, eller er det okay, at jeg har andre prioriteter end dem?

Kh den femte roomie

Svar 1

Kære femte roomie

Du bruger selv formuleringen, så derfor tør jeg også bruge den: Ja, du skal klemme ballerne sammen.

Tro mig, det er ikke kun dig selv, der vil føle det sygt nederen, hvis du ikke møder op og i stedet sidder og spiser kopnudler bag lukket dør, når de andre mødes til fællesmiddag. De andre vil også tænkte, at det da er sygt nederen - især hvis du er den eneste, der melder fra.

Folk i dit netværk vil komme og gå: Man glider fra hinanden, folk flytter væk, de får børn. Det netværk, du har nu, er, omend stærkt, ikke statisk. Så derfor skader det aldrig at udvide det - og det nemmeste og mest oplagte er da helt klart med dine roomies.

Hvem ved, måske venter din nye bedste ven, livspartner eller ærkefjende omkring middagsbordet, når du lærer dem at kende.

Så snart de fire andre begynder at ses, så vil du stå som den, der er udenfor. Du har valgt at bo sammen med andre mennesker. Jeg er med på, at der kan være økonomiske grunde til det, men så snart vi involverer os med andre mennesker på den måde, så synes jeg ikke, at man kan slippe udenom at være der lidt for hinanden.

Så længe det kun er en gang hver anden uge, I skal spise sammen, så tænker jeg, at det kan du sagtens overskue. Du skal vel spise lige meget hvad, så det kan du lige så godt gøre sammen med dem.

Hvis I kender hinanden, bliver det også nemmere, når der opstår småkonflikter i fællesskabet (hvem har taget min kaffe? Hvem har glemt at trække ud? Hvem bruger ikke svaberen efter bad?), at tage dem, når man ved, hvordan hinanden skal håndteres.

Så ja, klem ballerne sammen, mød op - men pas på, du risikerer at få nye venner.

Svar 2

Hej femte roomie

Jeg kan sagtens forstå dit dilemma, når du allerede har kalenderen fuld af andre dejlige ting og også gerne vil prioritere dig selv og slappe af - det er vigtigt i en travl hverdag. Men lige dette arrangement ville jeg uden tøven prioritere.

For selvom du ikke som sådan har noget med dine fire roomies at gøre, og de er "tilfældige" mennesker, så vil jeg alligevel betegne dem som personer, du er "tæt" med. Simpelthen fordi I bor under samme tag.

Hvis det var mig selv personligt, ville jeg også være mere tryg i bofællesskabs-tanken, hvis jeg kendte dem. For selvom i har hvert jeres værelse, er det jo stadig mennesker, som har adgang til dine private ting, og som du deler fællesarealer med.

Så for mig vil dét at deltage i fællesspisning krydse flere ting af på "listen" - både at virke høflig og imødekommende, men også for min egen skyld i forhold til selv at føle mig mere tryg i hjemmet.

Så ja - jeg ville 100 procent prioritere at spise sammen med dem hver anden aften. Og hey - hvem ved? Måske kan nogle af dem blive til mere end blot roomies? Måske sidder din næste bedste veninde, som du ikke vidste, at du manglede, i blandt.