Vi hygger os altid, når vi ses. Men når vi går hver til sit, hører jeg intet

Kære brevkasse

Hvornår ved man, om et venskab er løbet ud i sandet?

Jeg har to veninder, jeg sjældent hører fra. Efter flere år, hvor jeg har været initiativtager og primus motor på både aftaler og messenger-samtaler, er jeg blevet usikker i vores relation.

Min oplevelse er, at vi altid hygger os, når vi ses, men når vi går hver til sit, er der radiotavshed.

Jeg er i tvivl om, hvor langt jeg skal strække mig for at holde liv i et venskab, der måske ikke længere er? Heldigvis er det hverken konflikt eller forskellighed, der er kommet imellem os, men bare tiden.

Hvad ville I gøre?

Kærligst en (eks-)veninde

Svar 1

Kære veninde

Det lyder, som om jeres venskab er løbet ud i sandet, hvis du er den eneste af jer tre, der tager initiativ til at ses.

Jeg kan godt sætte mig ind i, at det kan være en svær pille at sluge - især hvis man i årevis har forsøgt at holde liv i venskabet.

Men på et tidspunkt må man stoppe med at give kunstigt åndedræt, når der ikke er mere at gøre. Det er nok mit råd til dig.

Du virker som en god og opsøgende veninde, og heldigvis er der ikke opstået konflikter mellem jer. Nogle gange glider vi bare fra hinanden, og det kan godt være ret trist.

Jeg tror dog ikke nødvendigvis, at det behøver være venskabets endelige dødsstød.

I perioder er der måske radiotavshed, men hvem ved, om de rækker ud til dig igen på et senere tidspunkt i livet og I finder hinanden på ny?

For nu synes jeg, at du skal trække dig lidt og se, hvad der sker.

Svar 2

Kære (eks-)veninde

Jeg føler, at det er et klassisk dilemma, du står i, som vi nok alle skal igennem en del gange i løbet af livet. Alligevel bliver de overvejelser, du står i, aldrig nemmere, synes jeg.

For at mærke efter, om jeres venskab er et, du skal forsøge at holde fast i, ville jeg starte med at overveje, om du går og bruger en masse negativ energi på jeres relation.

Hvis mennesker bidrager med mere negativt end positivt i vores liv over en længere periode, plejer det at være et ret godt tegn på, at det er ved at være tid til at genoverveje venskabet.

Det virker ikke umiddelbart til at være tilfældet her? Hvis ikke, så er der jo ikke noget galt med at holde fast i gamle venskaber, som blot er nogle, man catcher up med indimellem. Hvis det er nogen, du har kendt længe, er de jo også dine livsvidner.

Som samfund ser vi tit ned på de venskaber, som ikke er de helt tætte. Men så længe forventningsafstemningen i venskabet er på plads, så kan der også ligge en stor værdi i denne type venskab.

Mærk efter og få snakket om, hvorvidt I tre er enige om, hvad I ønsker fra venskabet. Og om du bliver bitter af at være tovholder, eller kan finde ro i din rolle.

Hvis I kan finde et fælles ståsted, så er der intet galt i blot at mødes et par gange om året.