Ud af min øjenkrog så jeg noget, der fik det til at vende sig i mig. Så fik jeg nok af København

Anne Wittorff er chefredaktør på femina. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det var mørkt, havde lige regnet, og genskæret fra neonskiltene ved søerne gjorde min cykeltur næsten malerisk.

Det næste der skete, var dog ikke ret idyllisk.

En fuldfed rotte kom drønende ud på cykelstien. Som en form for kamikaze-kræ løb den direkte ind i mit fordæk.

“Ad for helvede,” kan jeg huske, at jeg råbte, inden jeg hviskende tilføjede:

“Sikke en lorteby”.

Jeg var lige flyttet til København, men jeg har faktisk haft det på cirka samme måde lige siden.

Jeg ved godt, at København er cool. Ikke bare i Danmark, men i hele verden. Internationale modemedier skriver om ‘Copenhagen Girl Aesthetic’ og kendisser fra den allerøverste hylde besøger København igen og igen.

Og det er da heller ikke, fordi jeg slet ikke kan se charmen. Det kan jeg sagtens. København er jo skøn. Bare ikke at bo i.

Nu er jeg ad to omgang flyttet længere og længere væk fra byen. Og hver gang bliver jeg en lille smule lykkeligere. En lille smule mere afslappet.

Derfor har jeg lyst til at skrive et forsvar for forstæderne.

Her slipper du nemlig for at stå i kø ind i Netto. Og nej. Jeg mener ikke inde i Netto, for der er trods alt stadig andre mennesker, der skal handle.

Men da jeg boede på Nørrebro, var der mennesker overalt, og det føltes af og til, som om køen allerede startede ved ind-gangen. En overdimensioneret menneskeslange i de lidt for smalle gange, der bevægede sig i et underligt utilregneligt tempo.

I forstaden kan du derimod handle med en indkøbsvogn. Du kan købe de helt store kasser med vaskepulver og en kasse Pepsi max på én gang uden at få rygskader.

Og når det er koldt i forstaden, slår du vasketøjsstativet op indenfor. Det kan nemlig stå i bryggerset, hvor du ikke konstant hamrer ind i det. For i forstaden er kvadratmeterne billigere, så du kan have et bryggers uden at være oligark.

Hvis du står tidligt op i forstaden om lørdagen, møder du en mand, der lufter sin hund. Han hilser.

Hvis du står tidligt op på Nørrebro om lørdagen, møder du en fuld 17-årig, der forsøger at score dig (og alle andre) i 7-eleven.

I forstaden behøver du heller ikke at tage dine børn med på legeplads. Du slipper for at have en let-akavet samtale med en anden forælder, mens du sidder på en råkold bænk, og kan i stedet sende dine børn ud i haven.

De får nye interesser og kan pludselig genkende en husskade.

Du får i øvrigt også nye interesser. Måske bygger du selv et kvashegn i haven eller bruger din søndag i Bauhaus for at købe de helt rigtige skruer til dit nye byggeprojekt.

Du har nemlig lært at ordne ting selv, efter du er flyttet til forstaden.

I forstaden er der i øvrigt ingen, der er cool. Det betyder også, at du ikke behøver at være det og kan være helt ligeglad med, hvor skinny jeans pt. ligger på ude/inde-skalaen. Du kan bare være dig selv.

Forstaden er sikkert ikke for alle, men den er i hvert fald for mig.