Da vi sad og sladrede, blev jeg slet ikke imponeret over min venindes romantiske idé: Men nu prøver jeg det sgu

For et par dage siden introducerede min stilede veninde mig for fænomenet Galentines, mens vi sad og sladrede over en kop kaffe og en bolle med ost.

Jeg må indrømme, at jeg ikke var videre imponeret. Faktisk var jeg nærmere irriteret over tanken om endnu en lyserød forbrugsdag fyldt med plastik og afskårne blomster.

Min veninde er selv i en af den slags parforhold, der får os andre til at tro på, at mænd faktisk er søde. Det er de selvfølgelig ofte, må jeg hellere indskyde. Derfor skal jeg nok forsøge at holde min anti-mænd-energi på et minimum.

Det er nemlig slet ikke det, Galentines handler om.

Faktisk er jeg nået frem til, at det er meget mere end blot et smagløst amerikansk påfund.

Ordet gal betyder kvinde eller pige, og dagen er altså dedikeret til venindeforhold og ikke en romantisk partner. Selve Galentines falder dagen før Valentines, så både os, der er kroniske singler, og dem i parforhold kan være med.

Konceptet stammer vist fra 2010 og handler kort sagt om at fejre sine veninder og hylde venskabet, uanset om man er single, fanget i et situationship, eller har fundet sin soulmate.

Lige nu ser det ud til at Galentines har fået lidt af en opblomstring på sociale medier. Og selvom det umiddelbart bestå af præcis lige så meget pink plastik og pladderromantik som Valentines, er dagen for mig at se også et udtryk for noget mere

Noget dybere. Noget der virker endnu mere meningsfuldt end Interflora-kampagner og cocktails, der smager af candyfloss. Dagen viser nemlig, hvor meget venskaber egentligt betyder.

Og det gør sig selvfølgelig ikke kun gældende denne ene dag om året, at venskaber er vigtige.

Noget tyder på, at venskaber i dag har fået samme status som kærlighedsforhold. Årsagerne lyder, at flere bor alene og derfor oplever større ensomhed, at venskaber med sociale medier er blevet mere synlige og dermed også er værdifulde som social kapital, og at venskabet for nogle helt erstatter parforholdet.

Men Galentines er også en del af en større tendens, der hylder piger, kvinder og det feminine. Derfor tror jeg ikke, det er tilfældigt, at en falsk mærkedag, der egentlig er 15 år gammel, pludselig er populær. Vi trænger simpelthen til natklubtoilet-energi og at skåle med hinanden i uironisk venindeskab.

Den slags har alt for længe været forbundet med useriøsitet. Efter min opfattelse har der eksisteret en indgroet forståelse af det feminine som noget mindreværdigt. Noget lidt fjollet. Den tendens er heldigvis ved at vende lidt, og derfor ser jeg også skamløse kvindefællesskaber som en måde at afvikle en større patriarkalsk dynamik. Og som noget, der er vildt grineren, givende og grundlæggende giver mit liv uendelig meget værdi.

Selvom venskaber altid har været skildret i populærkulturen, har kvinders og deres indbyrdes forhold fået en særlig renæssance de seneste år. Sidste sommer var det Charli XCX og Lorde, der worked it out on the remix og gjorde op med narrativet om kvinder som konkurrenter. Forleden til Grammy-uddelingen var det kvinder som Doechii, Chappell Roan, Sabrina Carpenter og Beyoncé, der dominerede. Og i hele 2024 var det umuligt at undgå ordet girl på ude på internettet, da trends som hot girl walks og girl math gjorde onlineuniverset girly-ficeret.

Derudover er historisk mange i dag singler, mens den politiske kløft mellem kønnene bliver kun dybere. Sidste år gik en viral online debat på, hvorvidt kvinder ville være mest trygge ved at møde en bjørn eller en mand alene i skoven. De fleste foretrak bjørnen. Det tegner ikke ligefrem et opløftende billede af den romantiske kærlighed – mellem mand og kvinde i hvert fald.

Og måske har det spillet en rolle i det store fokus på venskabet? At forholdet, selvom det stadig er et ideal, har mistet rollen som den vigtigste og ypperste relation.

Jeg møder sjældent nogen, der er sådan helt oppe at køre over Valentines Day. Alligevel er det en fejring, der har formået langsomt at snige sig ind i danskerne bevidsthed og forbrugsvaner. Det kan man hurtigt sige meget kritisk om, men måske er der alligevel noget brugbart, man kan tage med fra de kommercielle kærlighedsfejringer. Selv Galentines.

Der er noget smukt i forpligtelsen, som rækker ud over det romantiske forhold og ind i venskabets verden – især i en tid, hvor selvrealisering er i fokus, og det kan være svært at binde sig til hinanden. Og så er de to forholdstyper ikke nødvendigvis hinandens modsætninger. I begge forhold skal man holde fast, vise omsorg og gøre sig umage.

Men mange af de handlinger, vi normalt forbinder med den romantiske kærlighed, kan sagtens overføres platonisk. Vi kan nusse hinanden på ryggen, tænde et stearinlys og dele vores drømme. I hverdagen og på Galentines.

Jeg har i hvert inviteret en veninde på øl-date. Og så kan vi jo skåle lidt ekstra i dagens anledning. Og når den første øl, som bekendt har det med at blive forfulgt af øl nummer to, kan vi skåle endnu en gang for, hvor dejligt gode veninder er.