Da min søn stod iført overtøj med tasken pakket, blev jeg ramt af dårlig samvittighed

En typisk eftermiddag træder Therese Gents ind ad døren til sin 3-årige søns institution, klar til at tage ham med hjem, når klokken slår tyve minutter over fire, måske halv fem.

I løbet af dagen rummer institutionen tre børnehavegrupper og to vuggestuer, men stikker man hovedet ind i fællesrummet efter kl. 16.00, er der meget få børn tilbage.

Nogle dage sidder Thereses søn som det sidste barn i institutionen, når hun kommer. Andre dage hygger han sig med en lille gruppe på 3-5 børn, mens den tilbageværende pædagog enten læser højt eller går og rydder op.

Man kan mærke en helt særlig ro, når de fleste børn er taget hjem. Men for Therese er det en anden følelse, der fylder, når hun står der i døråbningen og skal hente sin søn.

- Jeg får en følelse af skam og dårlig samvittighed, når jeg ser, han sidder som en af de sidste. En følelse af, at jeg burde prioritere anderledes, siger Therese Gents.

For selvom hendes søn er glad og tilsyneladende har det godt, når hun henter ham, står Therese ofte tilbage med tanken om, at hun måske burde hente ham tidligere, som de andre forældre.

- Men hvad er alternativet? spørger hun retorisk.

- Hvis jeg skal kunne tage fra arbejde klokken 15.00, så skal han modsat afleveres klokken 06.30, og det vil jeg jo hellere ikke byde ham.

Therese, der er 41 år og uddannet sygeplejerske, bor alene med sin søn i Odense, og som solomor har hun ingen partner at dele opgaverne med.

I stedet er det hende, der hver dag afleverer og henter – og jonglerer samtidigt sit arbejde som ledende forskningssygeplejerske.

- Lønmodtagere skal både arbejde og bidrage til samfundet, men alligevel skal man også kunne hente tidligt. Hvordan får man alle ender til at gå op?

En enkelt gang har Therese haft svært ved at få enderne til at mødes, da hun sad fast i et møde på arbejdet. Hun nåede først frem til børnehaven klokken kvart i fem, få minutter før lukketid.

Da hun ankom, stod pædagogen klar ved døren med hendes søn iført overtøj og tasken pakket - en episode, der stadig sidder i hende.

- Der havde jeg det virkelig ikke ret godt. Jeg beklagede mange gange og forklarede, at jeg ikke kunne nå det tidligere, fortæller Therese, der efterfølgende fik mange selvbebrejdende tanker.

- De tænker sikkert, at jeg er sådan en, der både skal være alenemor og gøre karriere, fordi jeg prioriterer, som jeg gør.

For Therese handler det om mere end bare afhentningstidspunkter. At prioritere sig selv og sit arbejdsliv giver også økonomisk frihed, så hun kan skabe oplevelser og muligheder for sin søn – som ferier og små glæder i hverdagen.

Men selvom hun ved, at institutionen holder åbent til kvart i fem, kan hun ikke lade være med at føle, at hun ikke lever op til de sociale normer for, hvad der gør en "god" forælder, når hun som oftest henter tyve minutter før lukketid.

- Jeg bliver påvirket af den fortælling, der findes om, hvad en god forælder er. Det er som om, man kun er en god mor, hvis ens barn er kort tid i institutionen.

På trods af at hendes søn trives i institutionen, er hun bange for, at han på et tidspunkt vil bemærke, at han bliver hentet senere end de andre børn. Han har nemlig allerede en gang eller to spurgt, om han vil blive hentet tidligt, som det jo sker, når Thereses forældre hjælper med at hente.

- Jeg prøver at undgå tanken om, at det er synd for ham, for han oplever det ikke sådan. Men jeg tænker på, hvad der sker, når han bliver ældre og mere opmærksom.

Det, at hun ofte er en af de sidste til at hente, har hun lagt mærke til lige fra begyndelsen. Allerede i vuggestuen bemærkede hun, at der på samme tidspunkt kun var få børn tilbage.

I starten prioriterede hun også at hente tidligere for at sikre en god overgang, men nu, hvor hendes søn er blevet ældre, er hun begyndt at undre sig over, hvordan andre forældre formår at få arbejds-kabalen til at gå op.

- Jeg har set, at nogle af dem, der afleverer samtidig med mig, henter meget tidligere. Hvordan gør de det?

Efter coronanedlukningen, hvor mange forældre arbejdede hjemme og fik mere fleksibilitet, blev forskellen tydeligere, fortæller hun. Og som solomor med et fuldtidsjob føler hun ikke, hun passer ind i normen.

Er det forventninger, der kommer fra dig selv eller dine omgivelser?

- Det er en kombination. Det er ikke fordi, folk kritiserer mig direkte. Men der er en forventning i samfundet til, hvordan man bør balancere karriere og moderskab. Jeg oplever det også, når jeg ser influencere eller læser artikler, der idealiserer det perfekte moderskab.

Therese vil gerne bryde med forestillingen om, at der kun findes én rigtig måde at være en god mor på. For hende handler det om at finde balancen mellem at være der for sin søn og prioritere sig selv – også gennem sit arbejde.

- Det behøver ikke at være idealet at hente sit barn klokken 15. Selvfølgelig skal familielivet prioriteres, men der er også andre aspekter af livet, der skal fungere. Man kan godt have en god karriere og være en god mor samtidig, fortæller Therese og understreger, at hun gør det bedste, hun kan, med de rammer, hun har.

Hun ønsker en mere nuanceret samtale om forældreskab, hvor der er plads til forskellige måder at være familie på, uden at nogen føler sig dømt som dårlige forældre. Derfor opfordrer hun til at ændre retorikken om, at det er forkert at hente sine børn senere fra institutionen.

- Der findes mange måder at leve på og stadig være en god forælder. I dag er der flere, der står alene med børnene, og nogle familiekonstellationer ser anderledes ud end tidligere. Det gør det ofte sværere at leve op til de normer, der bygger på, at opgaverne deles mellem to forældre.