Det er den eneste måde at løse det på – og det er især kvinderne, der gør det

Det kan være svært at jonglere arbejdsliv og forældreskab, og for mange bliver det et umuligt regnestykke, hvis man pludselig står med et sygt barn.

En af dem, der har haft svært ved at få det til at hænge sammen, er Camilla Kindt, som femina tidligere har talt med. Hun har flere gange har måtte aflevere sin søn i daginstitution på trods af, at han var lidt ”feberklattet”.

Hun er dog langt fra den eneste. En undersøgelse fra 2023, som Megafon har foretaget på vegne af TV 2, viser nemlig, at 71 procent af forældre til børn i daginstitutioner mindst én gang inden for det seneste år har afleveret deres barn i institution, på trods af at barnet havde symptomer på sygdom.

Og det er måske slet ikke så tilfældigt. Hvis man sammenligner den danske model for barnets sygedage, med modellerne fra Sverige, Norge og Tyskland, er Danmark på alle punkter det land, der giver børnefamilierne de dårligste vilkår, fastslår tænketanken Equalis.

Ser vi for eksempel på, hvor mange dage man har ret til at blive hjemme med sit syge barn, differentierer vi os væsentligt fra de tre andre lande. I Sverige har man ret til 120 dage per barn per år, i Norge er det 10 dage per forældre hvis man har ét barn og 15 dage hvis man har to eller flere børn og i Tyskland har hver forælder ret til 15 dage per år.

Til sammenligning har vi i Danmark ret til en dag per barn per sygdomsperiode. Dog med den undtagelse, at det kan anføres i overenskomsten, at det kun er, hvis det kan lade sig gøre i forhold til driften på arbejdspladsen.

Når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt fraværet er selvbetalt, er vi også dårligere stillet end vores nabolande.

”Helt overordnet er der to måder, man kan se på fravær i forbindelse med barn syg. Der er retten til fravær, og så er der fravær med kompensation”, forklarer Gine Maltha Kampmann, administrerende direktør i Equalis. Hun tilføjer:

”Den måde, det er udmøntet på i Danmark, er hovedsageligt under virksomhedsaftaler eller overenskomstaftaler. Det kan se forskelligt ud på forskellige overenskomster, men det gængse er, at de giver ret til en eller to dages barn syg. De fleste overenskomster giver også ret til, at man kompenseres økonomisk.”

Når vi i Danmark har ret til en eller to barnets sygedage, så er udgangspunktet, at vi kan nå at finde anden pasning, hvis barnet skulle være sygt i flere dage.

Her vil det ofte være bedsteforældrene, der træder til, men for mange er det ikke en mulighed. I nogle tilfælde fordi bedsteforældrene stadig selv er aktive på arbejdsmarkedet.

Den problemstilling findes der dog en løsning på i den svenske model. Her er der nemlig mulighed for, at man kan overføre op til 45 af de 120 dage til en omsorgsperson, der ikke er værge for barnet. Det giver mulighed for, at for eksempel bedsteforældrene kan træde til, selvom de er job-aktive, og det forbedrer mulighederne for LGBT+ familier, siger Gine Maltha Kampmann.

Med den model vi har nu, bliver mange forældre nødt til at tænke ud af boksen, hvis feberen skulle melde sig hos deres barn.

”Forskning viser, at de ofte melder sig selv syg, fordi det er den eneste måde at løse det på – og det er især kvinderne der gør det,” siger Gine Maltha Kampmann.

Hun tilføjer, at det skaber nogle arbejdsmarkedspolitiske ligestillingsproblematikker.

For hvis kvinderne både er dem, der er mest tilbøjelige til at tage barnets første (og anden) sygedag, og ligeledes er mere tilbøjelige til at melde sig selv syg grundet et sygt barn, så kan det have negative konsekvenser for deres karriere- og lønudvikling.

En af de måder, man kan forsøge at komme den ligestillingsproblematik til livs, er øremærkning af sygedagene – ligesom man kender det fra øremærkning af barsel.

En løsning der allerede er inkorporeret i både Norge og Tyskland.

Gine Maltha Kampmann siger, at man med erfaringen fra øremærkningen af barsel ved, at der er mange fædre, der gerne vil tage en større del af ansvaret og samværet med deres små børn, end hvad realiteten er. Ved at give dem nogle særegne muligheder, så bruger de dem også mere. Og det samme gør sig gældende med øremærkning af barnets sygedag, fastslår hun:

”Vi er kønsstereotype eller i hvert fald kønsskæve i vores fordeling af ansvaret omkring børnene. Øremærkningen skulle gerne hjælpe med at bryde med de kønsroller, der er i mange danske hjem, hvor man forbinder en kvinde med at være den primære omsorgsperson, både i barselssituationer, men også i sygdomssituationer.”

Den model, vi har for barnets sygedage i Danmark, er dårligere - både hvad angår antallet af dage, sikring af økonomisk kompensation og mulighed for at få hjælp af nærmeste pårørende, samtidig med at den ikke gør noget aktivt for at sikre ligestilling, konkluderer Equalis

Femina har med serien Pas dig selv sat fokus på reglerne for syge børn. Siden har blandt andet SF foreslået en ny model, som du kan læse mere om her.