Det var anden gang, Liv blev bonusmor. Et afgørende spørgsmål gjorde det lettere end første gang

Liv Winther plejer at sige, at mændene i hendes liv kommer med en lille pige i hånden. Det gælder i hvert fald hendes to længste forhold, som også er med de to mænd, hun selv har fået børn med.

Begge gange har hun haft rollen som bonusmor, men på to vidt forskellige tidspunkter i sit liv.

Den første gang er Liv Winther i slutningen af 20’erne. Der er fart på karrieren og livet i øvrigt. Hun fester og rejser en masse og har det egentlig meget godt med sig selv og sit liv. Men så møder hun sin første store kærlighed.

Der er bare det ved det, at han har en lille datter på 14 måneder, og at det ikke er meget mere end et halvt år siden, at forholdet til barnets mor sluttede.

– Det var selvfølgelig super kaotisk, fordi hun var så lille, og forældrene var blevet skilt for nylig.

– Samtidig var jeg selv meget umoden omkring det, og fordi jeg endnu ikke selv var blevet mor, havde jeg nok en forestilling om, at jeg på en eller anden måde skulle fylde rollen som hendes mor, når hun var hos os, og det var jo slet ikke hendes behov, siger hun.

Liv Winther oplevede imidlertid, at hendes egne forventninger og krav til sig selv om, hvad hun burde føle over for sin kærestes datter, slet ikke matchede, hvordan hun egentlig havde det.

– Jeg tror på, at der er et rum inde i alle mennesker, men måske i særdeleshed kvinder, hvor der er følelser, som du aldrig behøver at åbne op for, men som du er nødt til at konfrontere, når du bliver bonusmor.

– Ingen ved, hvad der gemmer sig der, men for mig var det især jalousi og en følelse af kontroltab. Det var virkelig mørke følelser.

Magtesløs

Det var ikke, som man måske kunne tro, jalousi i forhold til farens ekskone. Det var jalousi, der blev trigget af at skulle dele sin kærestes kærlighed med et lille barn, som stadig brugte ble og sut.

– Hun var kun ét år og havde selvfølgelig helt naturligt et behov for at være hos sin far hele tiden. Men jeg var nyforelsket og havde jo et eller andet sted lyst til at hænge det samme sted som hende.

– Jeg vidste jo godt, at hun var et barn, og det var ikke noget, jeg på nogen måde lod gå ud over hende, men det var følelser, som jeg kæmpede meget med indeni. Det var skræmmende, at jeg var nummer to, siger Liv Winther.

Mens hun forsøgte at finde ud af, hvilken rolle hun skulle have, oplevede hun, at det i høj grad var hende selv, og ikke hendes daværende kæreste, der havde forventninger til, hvordan hun skulle være bonusmor.

– Han vidste, at jeg kunne blive ramt at magtesløshed over de svære følelser og kunne heldigvis rumme det, så jeg kunne få luft hos ham, når det var allerværst.

– Jeg kunne få et flip indimellem og komme til at sige nogle dumme ting – selvfølgelig ikke, når hans datter var der – men han kunne altid tilgive mig for dem. Fordi jeg samtidig kæmpede med alt, hvad jeg havde for at få det til at fungere.

Men den forståelse, som Liv Winther mærkede hos sin bonusdatters far, var ikke en, hun mødte ret mange andre steder.

– Jeg kunne godt mærke, at der var mindre forståelse, når jeg talte lidt med mine veninder og familie omkring de følelser, jeg havde. Der var i hvert fald nogle, som ikke syntes, at jeg kunne tillade mig at være jaloux på et lille barn. Det var ikke alene forbudte følelser, men følelser, som kunne gøre folk virkelig vrede.

Dit og vores barn

Trods den svære start klarer Liv Winther og hendes ekskæreste sig igennem de første år, og i 2007 bliver hun gravid og får sønnen Liam, som er tre et halvt år yngre end sin storesøster. På mange måder gik det godt at få et fælles barn.

Liv Winther havde allerede fået en forsmag på, hvad det ville sige at have et lille barn i forhold til vågne nætter, aflevering i institution og havde for længst vænnet sig til at være hjemme i weekendaftnerne. Men der skete noget andet, som overraskede hende.

– Jeg fik endelig muligheden for at vise, hvordan jeg syntes, at tingene skulle gøres, nu hvor jeg selv var mor. Det betød, at jeg havde behov for at gøre alle de ting, som jeg ikke havde kunnet med mit bonusbarn, eller hvor jeg måske havde været uenig med dele af hendes opdragelse.

– Jeg havde nok et ekstra stort behov for at kontrollere mit barns opvækst og opdragelse og et behov for, at han skulle være perfekt, fordi jeg pludselig kunne styre, hvordan tingene skulle gøres.

Det er en indsigt, som Liv Winther først fik mange år senere, og i dag er hun godt klar over, at det ikke var hensigtsmæssigt over for sin søn.

– Det er på mange måder et kontroltab at være bonusmor. Du kan skabe alle mulige rammer, men det er jo ikke dit barn, og der vil være konflikter, som du ikke kan løse, fordi du ikke er den, der er tættest på barnet.

– Jeg fik derfor et behov for, at min søn skulle være et billede på, hvor god en mor jeg var. Det var særligt nogle af de ting, som jeg ikke ville blande mig i med min bonusdatters opdragelse, som pludselig skulle udleves med min søn.

Da Liam er fem år, går forholdet til faren i stykker, og Liv Winther flytter i en lejlighed, imens hun skaber en god relation til hans far og en deleordning, der fungerer.

Det brud var svært i mere end én forstand. Selv om det var svært at finde sine ben at stå på som bonusmor, havde Liv Winther alligevel kendt sin bonusdatter, fra hun var helt lille og opbygget et tæt forhold til hende med årene.

Derfor var det hårdt, at hun ikke kun blev skilt fra sit barns far, men også måtte sige farvel til sin bonusdatter.

– Jalousien forsvandt helt med tiden, og jeg følte stor kærlighed til hende. Men det er jo præmissen ved et bonusbarn: De kan forsvinde ud af ens liv, lige så hurtigt, som de er kommet.

Heldigvis har Liv Winther stadig kontakt til sin bonusdatter, ikke mindst fordi hendes søn og bonusdatteren har et tæt søskendeforhold.

En kæmpe frihed

Et par år efter sker der uventet det, som giver hende flashback til første gang, men i en helt ny form: Liv Winther forelsker sig hovedkulds i Sven, som har en lille datter fra sit tidligere forhold.

Men bortset fra den lighed, oplever hun, at det er fundamentalt anderledes at blive bonusmor i anden omgang. Pigen var fem år, og hendes egen søn var syv, da parret flytter sammen.

– Det er nærmest diametralt modsat den første gang, jeg var bonusmor. Han havde en god dialog med sin ekskone og var meget tydelig omkring deres samarbejde.

– Hvor jeg første gang oplevede at møde en mand, der lige selv skulle lande i en farrolle, kom jeg nu ind i en konstellation, hvor setuppet var helt klart, siger hun.

Der skulle dog gå nogle måneder, hvor Liv Winther fandt det skræmmende, at rammerne var så fastlagte, og hvor hun blev i tvivl om, hvad hendes plads skulle være i det.

– Jeg brugte noget tid på at finde ud af, om det var godt eller skidt, og om jeg overhovedet ville få et ben til jorden. Men så fandt jeg ud af, at det gav mig en kæmpe frihed.

– Det gjorde, at jeg sænkede forventningerne til min egen rolle til min bonusdatter. Jeg havde ingen forventninger til, at jeg skulle føle morfølelser, eller at hun skulle komme og sidde på mit skød med det samme.

Tværtimod var hun fra begyndelsen klar over, at der var fuldstændig styr på datteren, og at hendes forældre vidste, hvad der var godt for hende. Det var ikke Liv Winthers rolle som bonusmor.

I dag er Liv Winthers bonusdatter 14 år, og Liv har hele tiden mest af alt været fars kæreste.

– Hun har en mor, som er fuldstændig fantastisk, og som jeg respekterer meget og har en god relation til. Det har gjort, at min relation til Luka har kunnet vokse naturligt med årene, og vi har en respektfuld og kærlig relation, der stadig er i bevægelse.

– Hun er teenager nu, så jeg skal endnu en gang kigge åbent på hendes behov til mig.

Det betyder ikke, at der ikke er udfordringer i at være bonusmor i en familie med dit, mit og vores barn, understreger Liv Winther.

– Du kan forsøge at påvirke dine egne børn, men her er du i frit fald. Det udfordrer kernen af, hvem man er, og hvordan man selv er opdraget.

Der skete også det, ligesom første gang, hun var bonusmor, at Liv Winther blev gravid, og familien blev udvidet med et fælles barn. I 2017 fik hun og Sven sønnen Eddie, som kom oven på en række aborter, og derfor i høj grad var et ønskebarn, som hendes ældste også var det.

– Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at han havde et privilegium, at hans far og mor var sammen, og derfor var jeg hele tiden ovre i vores andre børn og deres følelser, fordi jeg ville være sikker på, at de følte, at de stadig havde den samme plads i vores familie.

– Jeg ville ikke have, at de skulle føle, at vi tre nu havde en rigtig familie, og de bare kom på besøg hver anden uge. Det gjorde, at jeg helt glemte at passe på mig selv i de første måneder, efter Eddie blev født.

Er børn en fællespulje?

Der er ifølge Liv Winther flere grunde til, at det er lettere at være bonusmor i anden omgang. Dels erfaringen fra den første gang, dels det velfungerende samarbejde mellem bonusbarnets forældre og dels, at hun selv var ældre og mere moden i anden omgang.

Men en stor del af forklaringen skyldes også, at parret relativt kort tid efter de mødtes, valgte at gå i familieterapi.

– Vi fandt frem til en lidt tør familieterapeut og behøvede ikke at gå hos hende mere end to gange. Men det er det bedste, vi har gjort overhovedet, siger Liv Winther.

Familieterapeuten stillede nemlig et afgørende spørgsmål til Liv Winther og hendes nye kæreste:

– Hvordan gør I hjemme hos jer? Har I smidt jeres børn i en fællespulje, eller har I hver jeres barn?, spurgte terapeuten.

Liv Winther svarede, at de havde hver deres barn, mens hendes kæreste samtidig svarede, at de havde smidt børnene i en fællespulje.

– Det var et vildt godt billede på, at vi jo slet ikke havde fået talt sammen om, hvad vi gjorde, og hvilke forventninger vi havde til hinanden, siger Liv Winther.

F.eks. opdrog de slet ikke på hinandens børn de første mange år, fordi de mente, det ville være grænseoverskridende for børnene. Liv Winther har i alle otte år som bonusmor til Luka også kun skældt hende ud en enkelt gang.

– Min mand kan godt lide at sparre med mig omkring opdragelsen af hans datter, hvor jeg bliver totalt løvemor, hvis han blander sig i min søns opdragelse.

– Det arbejder jeg stadig med, for han har desværre ofte gode input, haha. Men vi havde slet ikke fået talt om de ting, fordi vi var forelskede og fuldstændigt i vores følelsers vold.

Liv Winthers sønner er i dag 6 og 16 år, og hendes bonusdatter er 14 år. Men selv om hun efterhånden er faldet til ro i den sammenbragte familie, mener hun, at det er vigtigt aldrig at underdrive, hvad det kræver at være bonusforælder.

– Jeg kunne sikkert have oplevet jalousi og usikkerhed og andre svære følelser i alle mulige andre sammenhænge, men når du bliver bonusmor, kommer du i en situation, hvor de følelser møder helt nye dybder. Jeg kunne måske være gået igennem hele livet uden at opleve den slags følelser, men jeg vil ikke være foruden den udvikling og kærlighed, der følger med.

Artiklen blev udgivet i femina uge 7, 2024.