”Min mor gav mig sin nyre”
foto: Christina Hauschildt
Kun én ting er sikkert, den dag vi kommer til verden. Vi har alle sammen en mor, og hun passer på os hele vores barndom. Irene Renée Viggo har oplevet, at hendes mor også som voksen har passet godt på hende og haft en enorm betydning. Irene bærer nemlig sin mors ene nyre i sig for resten af livet.
Drømmene forsvandt
”Hun sagde til mig, at hun gerne ville donere sin nyre. Der var slet ingen tvivl hos hende – det var nærmest en selvfølge. Det var ikke noget, vi talte længe eller følelsesladet om. Vi gik bare ind i et forløb på Rigshospitalet.”
Men så harmonisk startede historien ikke. Forinden var Irene igennem tre år, hvor hendes drømme lige så stille blev taget fra hende. Hun mistede sit job som pædagogmedhjælper, og der var ingen udsigt til, at Irene kunne få de børn, hun ønskede sig.
”Jeg følte, jeg var gået helt i forfald. Jeg havde drømt om at få fire børn, men kunne godt se, at det nok aldrig ville ske for mig.”
Forløbet var især hårdt, fordi Irene fik store doser af binyrebarkhormon.
”Jeg blev dårlig af medicinen. Den påvirker også psyken, så de forlanger, at man er indlagt. – Sig til, hvis du får tanker om at hoppe ud ad vinduet, - sagde de til mig.”
Hanne lever sit liv med en kronisk sygdom. Læs hendes historie her!
På randen af et sammenbrud
Irene skulle have ugentlig dialyse. En situation hun slet ikke kunne overskue. De grimme ar og det at skulle være fastspændt til en maskine flere gange om ugen, sendte hende direkte på randen af et sammenbrud.
”Jeg havde fået en folder om organdonation inden for familien, men kunne ikke lide at spørge mine forældre direkte, om de ville give mig en nyre, så jeg lagde blot folderen hos dem.”
På det tidspunkt havde Irenes forældre allerede tænkt tanken, og Irenes mor havde besluttet, at hun ville give sin datter sin nyre, og dermed skåne hende for ugentlige dialyser og hospitalsbesøg.
Livet på den anden side af operationen
I dag er det 16 år siden, Irene fik sin mors nyre. Efter operationen mødte Irene sin kommende mand, og nogle år efter fik hun mod alle odds en datter.
”Jeg er så taknemmelig for, at min mor gav mig sin nyre. Jeg havde ikke fået min datter uden. Og når man tænker på, hvad hun gennemgik for min skyld, så er hun i mine øjne en helt.”