Familieliv
18. februar 2009

Mor? Hvem, mig?

Med en fire uger gammel baby går det op for Julia, at hun er blevet...mor.
Af:
https://imgix.femina.dk/media/cd6428b6647542f5ac2e0eab93400f14.jpg

Onsdag d. 18. februar 2009 - af: Julia Lahme Foto: Line Thit Klein

Jeg er i Matas for at købe suttebrikker. Suttebrikker er en gave fra himlen, når brystvorterne er gået helt i stykker eller, som i mit tilfælde, er meget betændte. Johan fandt dem ved at nærstudere sites for kvinder på barsel, og nu står jeg her i Matas på Trianglen med barnevognen, de terrængående vinterstøvler, ømme bryster, slasket tøj, fedtet hår og absolut ingen makeup. Jeg ser på den pudrede dame bag disken, og da det bliver min tur, føler jeg, at hun undres over mit bare, usminkede ansigt. Eller også er det mig selv, der er pinligt bevidst om, hvor trist jeg ser ud.

Jeg beder om suttebrikkerne og får dem, og hun ser på Elias og på mig og siger med pibende babystemme: "Nårhdadadada, er det så til din mor?" Elias gider ikke engang åbne øjnene, men til gengæld hopper mit hjerte en syv-otte slag over: mor! Hvis mor? Jeg bliver rundtosset og sveder og fumler med dankort og suttebrikker og barnevogn og kan ikke komme hurtigt nok ud af butikken. Jeg stormer ned ad Odensegade med barnevognen klaprende af sted foran mig, mens det slår mig: Jeg er mor! Ordet runger inden i mig, og jeg tænker igen og igen: Jeg er Elias' mor. Jeg sagtner farten og lader min nye titel sive ind. Jeg er stolt, som var jeg blevet forfremmet.

At blive mor kræver kun at glemme en p-pille, men at være én kræver en del mere. Og det er lige præcis her, for enden af Odensegade, jeg får ambitioner. Jeg skal være en god mor. Jeg vil være en af den slags mødre, hvis barn ved, hvor skabet står, men også ved, at det er fyldt med kærlighed og tillid. Elias skal vokse op og blive en af den slags mænd, mine veninder ønsker sig at møde. En mand, som står ved sine følelser og tør satse og tror på kærlighed. En mand, der, som sin far, hjælper med at finde løsninger på ødelagte brystvorter. Men indtil da er det mit privilegium at sørge for, at han kan være en selvstændig, empatisk, tryg og tillidsfuld lille dreng. En dreng, der ved, at selvom lyset er slukket, når han skal sove, er der hverken monstre eller klovne under sengen.

Hvordan gør man det?

Læs flere uddrag fra "Hvor lagde jeg babyen" her:
Fra økofødsel til akut kejsersnit
Ammemafiaen
Mor? Hvem, mig?
Godnat og god tuder
Mor i netto

Læs mere om:

Læs også