For 10 år siden mistede hun sin mand – nu er hun blevet skilt og starter forfra igen

Sophie Fjellvang Sølling har et fast element på sin Instagram. Hver dag deler hun tre gode ting, der er sket det seneste døgn.

Friske blomster på stuebordet, en kop kaffe i eftermiddagssolen eller en ny træningsform, hun ikke har prøvet før.

Det er små ting, men øvelsen har stor effekt, forklarer den tidligere skicross-løber, som siden blev kendt fra Vild med Dans og i dag arbejder som børnetandlæge.

– Taknemmelighed er den følelse, der ifølge videnskaben frigiver flest positive signalstoffer til hjernen. Studier viser, at mennesker, der lider af depression, kan reducere deres medicinforbrug med denne øvelse, siger Sophie Fjellvang Sølling, som tydeligvis har læst op på sagen.

“3 gode ting” er nemlig en velkendt øvelse fra kognitiv terapi, som Sophie Fjellvang Sølling har taget med sig fra dengang, hun i sin tid læste psykologi på universitetet.

Hun introducerede øvelsen for sin familie for nogle år siden, hvor de hver især skulle nævne tre gode ting ved aftensmadsbordet, som var sket den dag.

Hver sommer tvinger hun desuden sine børn til at skrive dagbog over tre gode ting, der er sket, og i sommer mente de, at hun skulle leve op til sine egne idealer og derfor også selv burde gøre mere ud af “3 gode ting”.

– Jeg bruger virkelig meget krudt på det, for jeg kan mærke, at det er godt for mig, og at der er mange, som synes, det er hyggeligt at følge med i. Det skaber helt vildt mange positive vibrationer.

Sophie Fjellvang Sølling har den der positive og optimistiske vibe, som man ofte møder hos professionelle sportsudøvere.

Ingen udfordringer er for store, og der er intet, som man ikke kan opnå, hvis man virkelig vil det og kæmper for det.

Derfor skulle hun heller ikke tænke længe, før hun valgte at købe et gammelt hus i Gentofte, som mere eller mindre skal totalrenoveres. Også selv om hun skal gøre det alene.

Udramatisk skilsmisse

Vi når nemlig ikke at tale ret længe, før Sophie Fjellvang Sølling i en sidebemærkning fortæller, at hun er blevet skilt fra manden Casper Barfoed. Faktisk er det snart halvandet år, siden parret blev skilt.

– Det er ikke noget, jeg har skiltet så meget med, konstaterer hun.

For selv om Sophie Fjellvang Sølling er en offentlig kendt person med både en succesfuld sportskarriere bag sig, blev vinder af Vild med Dans i 2011 og siden har medvirket i bl.a. Korpset på TV 2, er hun ikke kendt for at dele ret mange detaljer om sit privatliv, hverken i interviews eller på sociale medier.

– Jeg synes, at den offentlige person, jeg har valgt at være, handler om nogle mere professionelle ting. Jeg deler ikke ret meget privat, og det har ikke virket så relevant for mig at dele offentligt.

– Jeg har lavet nogle ting, som jeg har syntes var spændende, og som har gjort mig til en offentlig person, men det er ikke en driver for mig at være kendt. Det har jeg intet behov for.

Da hun i 2012 mistede sin første mand, Nikolaj, var det med en helt anden mediedækning end den skilsmisse, hun indtil for nylig har holdt for sig selv.

Det skyldes ikke mindst, at hun året forinden var blevet landskendt som vinder af Vild med Dans.

– Da Nikolaj døde, fik jeg fuldstændig ufrivilligt plasket mit liv til i hele den kulørte presse, inden jeg overhovedet var klar til at tale om det. Denne proces er helt klart anderledes, for her er det jo et valg, og jeg har fået det så meget på afstand, at jeg godt kan tale om det på en reflekteret måde.

Det er egentlig ikke, fordi hun har specielt meget lyst til at tale om skilsmissen, heller ikke i dette interview, men samtidig ved hun, at det er en del af en helhedsfortælling om hende.

Den har imidlertid heller ikke været særlig konfliktfyldt.

– Det er jo altid en tragedie og en sorg, når ens liv ikke bliver det, man troede, det skulle blive. Men det er jo et valg, vi har truffet, fordi vi tror, at der er noget andet, der er bedre for os.

– Det har været en fælles beslutning, og det har været helt igennem udramatisk og ordentligt hele vejen igennem, siger Sophie Fjellvang Sølling.

De tre børn er en uge hvert sted, herunder hendes ældste søn, Maximilian, som Casper Barfoed adopterede, da de to blev gift.

Hun virker oprigtigt glad. Som et af de der mennesker, der hviler så meget i sig selv, at man automatisk kommer til at slappe af i deres selskab.

– Bare slap af, siger hun, da jeg ankommer lidt forsinket og lettere forpustet til interviewet.

Hun har ikke travlt. Lige nu er hun her og kun her.

– Jeg er meget glad for mit liv. Jeg trives virkelig godt i det, men det er klart, at det er en kæmpestor omvæltning.

– Nogle gange har jeg sammenlignet det med, da jeg mistede Nikolaj. Det har begge gange medført en kæmpe sorg over, at mit liv blev anderledes, end jeg havde forestillet mig.

Muligheder frem for begrænsninger

Sophie Fjellvang Sølling tagger mange af sine billeder på Instagram med #hamsterhjul.

Det er alt fra en tur på stranden med børnene til et billede af noget, der ligner en voksenaften med gode øl og til en morgentræning med Rikke Hørlykke i forbindelse med optagelserne til Korpset.

Det er ikke, fordi Sophie Fjellvang Søllings liv er perfekt, men fordi hun, i modsætning til gængse opfattelse, ikke ser hamsterhjulet som noget negativt.

– Jeg er virkelig ofte stødt på folk, som har en helt anden tolkning end mig, men jeg har aldrig set hamsterhjulet som noget dårligt.

– Jeg kan godt lide, at det går stærkt det hele, og når man har en hverdag med tre børn og, som mig, en tendens til at sige ja til alting, så får man jo automatisk en travl hverdag. Jeg ser mulighederne frem for begrænsningerne, siger hun.

Sophie Fjellvang Sølling fortæller, at hun altid har følt, at hun har valgmuligheder.

Selv når hun har stået i situationer, hun på ingen måde selv har valgt – som da hun mistede sin mand, og da hun tidligere i karrieren fik en alvorlig rygskade – har hun følt, at hun kunne vælge, hvordan hun ville leve med de ting, der havde ramt hende.

– Jeg kan virkelig ofte tænke, at jeg ikke har styr på en skid, og jeg kan sagtens føle mig presset eller synes, at jeg ikke slår til som mor til tre børn med forskellige behov.

– Det er ikke, fordi jeg aldrig er sur eller ked af det eller aldrig får negative indskydelser. Jeg dvæler bare ikke ved det. Jeg lader dem bare passere, og så hapser jeg alt det gode, som kommer forbi.

Sophie Fjellvang Sølling har tydeligvis tænkt en del over dette emne.

Hun er bl.a. inspireret af den såkaldte “kognitive diamant” – et psykologisk redskab, som bl.a. kan hjælpe med at nedbringe angstsymptomer.

– Følelser opstår jo bare. Det kan man ikke forhindre. Men man har tankerne til at kontrollere dem og til at bestemme, hvordan man handler ud fra dem. Jeg kan godt registrere, at jeg er vred, og jeg giver også mig selv lov til at være det. Det er bare ikke det, jeg holder fast i.

Det er ifølge Sophie Fjellvang Sølling ikke det samme, som at man ikke forholder sig til sine følelser.

– Jeg tror på, at det er sindssygt vigtigt at være tro mod de følelser, vi har. Hvis man ikke forholder sig til dem, sætter de sig i kroppen, så man bliver syg eller martyr. Men jeg prøver samtidig at minde mig selv om, at alt er i faser.

– Når jeg er sur eller ked af det, tænker jeg på, at det er en fase, der går over. Nogle gange føles den fase som en istid, men den vil gå over.

Selv når der er tale om livsomvæltende begivenheder eller stor sorg som et dødsfald og en skilsmisse medfører, er det stadig den tilgang, hun har.

– Jeg var jo virkelig ked af det og chokeret, da jeg mistede Nikolaj. Jeg syntes, det var så uretfærdigt og trist – for alle. For ham, fordi han ikke fik lov til at leve sit liv og se sin søn vokse op, for Maximillian, som ikke nåede at lære sin biologiske far at kende og for alle os andre tæt på ham, som ikke fik lov til at være sammen med ham.

– Det var okay, at det var trist og uretfærdigt. Det er kun tiden, der gør, at man kan regulere de følelser, og først derefter kan man relatere til dem, siger hun.

Når hun tænker tilbage på tiden omkring Nikolajs død, husker hun også mere følelsen af chok end af egentlig vrede.

– Jeg var jo helt afkræftet og i choktilstand. Det var frygteligt. Jeg kan godt efterfølgende tænke, at det var lidt utilstedeligt, som det blev omtalt, og at folk burde skamme sig lidt, fordi de ikke lod os være i fred. Men det er bare ikke noget, jeg har holdt fast i.

Sophie Fjellvang Sølling har et mantra, der handler om, at hun fokuserer på det, hun kan ændre og ikke på det, hun ikke kan ændre.

– Hvis jeg gerne vil styre en situation, kan jeg kun gøre noget selv. Hvis jeg brugte rigtig meget krudt på at få et andet menneske til at gøre noget bestemt eller føle noget bestemt, ville jeg være rettet væk fra mig selv.

– I stedet retter jeg blikket ind mod sig selv, og hvordan jeg selv kan være i en situation, så jeg bidrager bedst muligt, slipper de negative følelser og så bare får ro på. Man får aldrig ro, hvis man bliver ved med at beholde bitterheden.

Fokuserer på mental sundhed

Sophie Fjellvang Sølling er opvokset i Hellerup i et tofamiliers hus, hvor hendes bedsteforældre boede ovenpå.

Moren var pædagog, og faren arkitekt. Ingen af dem havde nogen særlig tilknytning til sport. Men når familien fra tid til anden tog på skiture, fandt Sophie Fjellvang Sølling hurtigt ud af, at langrend gik for langsomt, og hun begyndte derfor at stå på alpinski i en skiklub.

Den åbenlyse mangel på sneklædte bjergtoppe i Danmark sende hende på mange ugers træningsture til udlandet. Forældrene bakkede hende op, men jo ældre hun blev, jo mere stod det klart, at hun var nødt til at være selvstændig i en ung alder.

– Jeg har tidligt lært at klare mig selv og rejse rundt alene, arrangere mine egne rejser, sørge for udstyr og snakke med sponsorer.

– Jeg har flere gange stået på en bjergtop klokken fire om natten i snevejr, hvor der var lukket for adgang der, hvor jeg skulle hen, og hvor jeg selv måtte sætte snekæder på bilen og ikke bare lige kunne ringe til nogen, fortæller hun og tilføjer:

– Men så lærer man jo at løse det og tænker: “Gud, jeg kan jo godt!” Det har udviklet noget selvtillid, men også meget selvstændighed at lære, at jeg godt kan klare tingene, når jeg bliver tvunget til det.

Det er også skisporten, der gør, at Sophie Fjellvang Sølling stadig spiser fornuftigt og træner regelmæssigt, men i dag er det ikke med fokus på at holde vægten nede eller se ud på en bestemt måde, som det var, da hun var yngre.

Dengang eksperimenterede hun ofte med kosttilskud og slankekure, både for at tabe sig, men også, fordi der gik sport i at følge et streng regime.

– Sundhed er for mig i dag mental sundhed. Der er stadig mange, der har den her forståelse af sundhed som noget fysiologisk, men man kan godt være fysisk sund uden at have den mentale sundhed med sig, siger hun.

Det er ikke sådan, at Sophie Fjellvang Sølling bare giver los og lever hver dag som den sidste, for hun sørger stadig for at spise det, der giver hende bedst energi og få motion.

Det handler mere om, at hun samtidig omgiver sig med gode, sociale relationer, som giver hende positiv energi.

Når hun dyrker motion i dag, er det også på en anden måde, end da hun var yngre

. Det skyldes ikke mindst, hun har tre børn og udover sit arbejde som børnetandlæge er ved at tage en diplomuddannelse i Ledelse.

– Jeg har været meget bevidst om at bosætte mig tæt på børnenes skole og børnehave og arbejde tæt på mit hjem. Det gør det nemmere at nå de ting, jeg gerne vil, siger Sophie Fjellvang Sølling.

Hun har derfor håndvægte og vægtstænger placeret rundt omkring i huset, så hun bliver motiveret til lige at klemme lidt træning ind hist og pist i hverdagen.

– Mennesker er jo sygt dovne af natur. Vi er skabt til at foretage os mindst muligt. Det er logisk rent energimæssigt, at vi skal sørge for ikke at forbrænde mere, end vi får ind. Derfor går jeg meget op i at integrere træning i de andre ting, jeg laver, siger hun.

Da hun trænede op til Korpset, kunne hun derfor finde på at hente børn med en rygsæk fyldt med 40 kilo håndvægte og så lige gå en ekstra tur med børnene med rygsækken på.

Og skal hun til et arrangement i byen i fin kjole, kan hun finde på at tage løbesko på og løbe turen derind fra Gentofte vel vidende, at hun møder lettere svedig op.

– Jeg elsker, når jeg kan optimere. Ellers ville jeg først skulle hente børn hurtigt i bil, så få dem passet og så gå til træning.

– Når jeg tidsoptimerer, gør jeg flere ting på én gang. Jeg bliver aldrig træt af at udfordre mig selv til at tænke, hvordan jeg kan gøre ting på nye måder, som er smartere eller måske endda sjovere, siger hun.

Derfor er det også atypisk for hende, at vi sidder stille og taler på en café. Vi burde være gået en tur om søerne.

Når Sophie Fjellvang Sølling har sociale aftaler, sidder de nemlig sjældent stille sammen.

Et af få tidspunkter, hvor hun sidder stille, er i sit arbejde som børnetandlæge.

En uddannelse, hun har taget, efter hun stoppede som professionel sportsudøver. Men her er den mentale sundhed til gengæld i fokus.

– Når man er tandlæge, arbejder man med sine hænder. Det er et håndværk, som gør, at du er meget i flow. Det er meget afstressende. Når jeg laver tandarbejde, kan jeg ikke lave andet imens. Jeg er nødt til at være fuldt til stede lige dér, siger Sophie Fjellvang Sølling.