Hun havde siddet fast længe. Men så drømte hun en drøm. En stemme gav hende en besked

Karen Pallisgaard er journalist, forfatter og familierådgiver. Kommentaren er udtryk for skribentens holdning.

”Men sådan blev det ikke”.

Det er en sætning, jeg som ung bed mærke i, at ældre mennesker (altså, voksne på min egen alder i fyrrerne) ytrede.

Den blev ytret med et lille suk, når de snakkede om det parforhold, der ikke lykkedes, uddannelser, de ikke havde gennemført, livsdrømme, der ikke var blevet realiseret.

Jeg husker, hvordan jeg afskyede sætningen. Den repræsenterede en opgivenhed, ja, sådan en ulidelig håbløshed, som jeg slet ikke kunne identificere mig med, da jeg var ung og på vej ud i livet med alle døre åbne foran mig.

Nu, plus tyve år senere og (muligvis) midtvejs i livet, skete det så simpelthen for mig selv.

Jeg sad den anden aften med nogle veninder og sukkede lidt over livet, og pludselig hørte jeg ordene komme ud af munden på mig: ”Men sådan blev det ikke”. Oh my god! Jeg var i den stund lige blevet hende, jeg ikke ville være.

Sådan blev det åbenbart. Og det blev, lige der en helt almindelig onsdag aften i Danmark på planeten jorden, et lille wakeupcall for mig.

For det er sandt nok – livet er ikke blevet, som jeg havde troet, det ville blive. Jeg troede engang, at jeg skulle være Madonna eller Kylie Minogue. Sådan blev det ikke.

Så troede jeg, at jeg skulle være rejseguide. Sådan blev det ikke. Så troede jeg, at jeg skulle have et reklamejob i New York, ligesom Helen Hunt i filmen ”What Women Want”, og jeg tror også, at jeg troede, at Mel Gibson skulle være del af den pakke. Sådan blev det ikke.

Så troede jeg, at jeg skulle færdiguddanne mig på CBS som noget med noget marketing. Sådan blev det ikke. Så troede jeg, at jeg skulle bo på Rådhuspladsen og køre kæmpe mediekarriere. Sådan blev det ikke.

Så troede jeg, at jeg skulle være yogavagabond med base på Bali. Sådan blev det ikke. Så troede jeg, at jeg skulle være en slags hjemmegående, selvforsynende bonderøvsmor. Sådan blev det ikke.

Så troede jeg, at jeg skulle kreere en kernesund kernefamilie og leve lykkeligt gift til mine dages ende. Sådan blev det heller ikke.

Det og jeg og livet blev alt muligt andet. På godt og på ondt.

Mine veninder viste sig at have det på samme måde. Ingen af os havde kunnet forestille os, hvordan det ville være at være her i eksistensen lige nu med al den lagkage, leverpostej og lort, som livet har serveret gennem årene.

Jeg læste engang i en bog om sorg, at man sørger over mange tab i livet. Åbenlyst tab af elskede mennesker.

Men sorg gælder også tabet af frihed, når man bliver forælder, tabet af sin ungdommelighed eller tabet af livsdrømme. Så at livet ikke blev, som man havde håbet eller drømt om, er en reel sorg.

Jeg har grædt og sørget over tabene i mit liv. Det, der aldrig blev, det, jeg aldrig fik, og alle de døre, der har lukket sig, jo ældre, jeg er blevet.

Jeg har siddet fast i en offerposition og en mangeltilstand. Her kan man sidde fast længe, hvis man ikke accepterer virkeligheden og bevæger sig.

Men så drømte jeg en nat, at jeg gik på en lang vej. I drømmen sagde en stemme: At gå på vejen er vejen.

Vi skal ikke gå i stå i livet, vi skal gå med det. Bevæge os med dét, der kommer på vores vej og bare følge vejen. Et skridt ad gangen. Og så pludselig en dag fører vejen til nye veje. Det er vores eksistentielle valg og vores ansvar, om vi vil gå i stå eller blive ved med at gå.

Der er ingen garantier i livet. Alt kan ske – også en masse gode ting. Så kan det godt være, at det ikke blev, som vi havde troet, men så blev det noget andet, og det er spændende at se, hvad det så kan blive til.

Lige nu ved jeg ikke, hvad jeg tror, forventer eller drømmer om, at der skal ske, og jeg har heller ikke lyst til at planlægge det. Jeg vil lade mig overraske.

Det kalder på at citere John Lennon, man er vel lidt midaldrende, host host, men jeg tror, jeg vitterligt nu har erkendt, at livet er, hvad der sker, mens man har travlt med at lave andre planer.

Vil du lytte til femina update? Så lyt til vores podcast, hvor vi en gang om ugen dykker ned i en af de største historier fra vores verden og folder den ud for dig. Du kan lytte til podcasten i appen Ally, i Apples podcast-app eller på Spotify: