Stå af præstations-ræset: Hvem er du på Facebook?

Da Nanna åbner Facebook, bliver hun mødt af den ene lykkelige opdatering efter den anden: Veninden Amalie har lagt et billede op af hende og kæresten, der storsmilende er tjekket ind i Københavns Lufthavn. Om lidt flyver de en uge til Kreta.

Nanna kører længere ned ad sin startside og ser to par, der er blevet gift lørdag, og en kusine, der er stået tidligt op og har bagt pandekager med ungerne. Nanna var end ikke stået op på det tidspunkt. Den dårlige samvittighed over ikke at have fået mere ud af dagen niver allerede i maven.

Nogle minutter senere tjekker hun opdateringerne på Instagram på sin telefon. Det første billede viser et par løbesko solidt plantet i en bund af røde og gule efterårsblade med teksten ”God start på dagen! 10 km. done!” De næste billeder viser veninder, der spiser skyr med friske bær, mens andre allerede står i fitnesscentret og smilende viser et stramt maveskind frem efter en gang spinning.

Videre er der en stribe billeder fra lørdag aften med stramme kjoler, romantiske dates og fede koncerter. 10 minutter senere lægger Nanna sin telefon fra sig og stikker lidt til sin kedelige havregrød. Hun kan ikke lade være med at føle sig en smule trist. Hvorfor har hun ikke lige så meget styr på livet som de andre? Hvor er hendes hverdagsglamour? Den dårlige selvfølelse fortsætter med at nage. Nanna er langtfra alene.

Læs også: Overraskende mange vil hellere droppe sex end at undvære deres smartphone

Rene glansbilleder

Sociale medier som Facebook, Instagram, Snapchat, YouTube med flere giver en hyggelig fornemmelse af at være med hos éns venner og familie. Men de er også med til at skabe nogle urealistiske forventninger til dagligdagen, os selv, og hvordan vores kroppe skal se ud. For der er en tendens til, at vi generelt tager billeder – og deler dem – på de ”rigtige” tidspunkter. Tidspunkter, hvor vi netop spiser det korrekte, eller i øjeblikke, hvor der sker noget positivt i vores liv. Oven i hatten kommer det tykke lag af fotofiltre, som får huden til at være fejlfri og solnedgangen ekstra farverig. Det er disse glansbilleder af økologiske avocadomadder og perfekte overskudskvinder, som dagligt oversvømmer profilen på de sociale medier. Og det kan være svært ikke at føle sig mangelfuld, når man står hjemme i joggingbukser med babygylp på blusen og ikke har løbet den obligatoriske morgentur. Det forklarer coach og foredragsholder Pernille Melsted.

”Der er selvfølgelig nogle, der er ligeglade. Men for mange kan det være hårdt, at alting ser så perfekt og poleret ud. Det forstærker følelsen af, at deres liv står på brune leverpostejsmadder og er mindre spændende end andres,” fortæller hun.

Læs også: Bliver du federe af Facebook?

At man tager billeder på tidspunkter i livet, hvor det går godt, eller hvor der er glade begivenheder, er der sådan set ikke noget nyt i. Det kender vi fra eksempelvis forældrenes fotosamlinger. Men i dag bliver fotosamlingerne større og delt med alle i vores omgangskreds. Hver eneste dag. Det kan være med til at skævvride, hvordan hverdagen egentlig ser ud.

Sammenligningspres

Det er ikke nødvendigvis, fordi vi i dag går mere op i livsstil og udseende end tidligere. Og der er ikke tvivl om, at vi en gang imellem også deler billeder af hyggelige ting i hverdagen af den simple årsag, at det er rart at dele. Ikke desto mindre opstår problemet, fordi der i dag er uendelige muligheder for at dele, følge med og sammenligne én selv med andre, fortæller Pernille Melsted.

>> Sæt dig selv fri af presset og præstationsræset - køb Pernille Melsteds bog lige her!

”Der er noget ekstremt i, at vi kan spejle os i alle andre hele tiden. Det er ikke bare et Vi Unge-magasin en gang om måneden, som da jeg var ung. I dag kan vi følge med i, hvad andre spiser til morgenmad, frokost, aftensmad, og hvad de laver derimellem. For nogle kan det være motiverende. Men det kan også give et stort pres at kunne sammenligne sig med andre hele tiden.”

Læs også: Har du flashet dine børns karakterer på Facebook?

Hun bliver bakket op af lektor og kønsforsker Karen Sjørup, som forklarer, at det hænger sammen med den tankegang, der er i vores samfund i dag.

”Vi har nok overskud – åbenbart – til at rette på dét, som måske ikke falder inden for kategorien perfekt. Vi kan træne, løbe, få nye bryster, påsat negle, hår eller øjenvipper, få Botox eller ansigtsløftning og dermed modellere vores kroppe i retning af det perfekte, som samtidig også får alle til at komme til at se ens ud,” fortæller hun.

Eksperter i iscenesættelse

I dag er der et større pres på, at kvinder skal være perfekte, mener Karen Sjørup. Om det kommer fra samfundet eller os selv, er dog svært at sige. Det er måske især de socialt usikre mennesker, som påvirkes stærkest af de perfektionskrav til det ydre, som kan dække over et indre kaos, påpeger hun.

”Generelt er det da hårdt og ret ærgerligt. Det er en meget ensformig idé om, hvordan en krop skal se ud. Det perfekte lyse hår ogbrysternes størrelse. Det gør da verden kedeligere,” siger hun.

En anden skyggeside af de glansbilleder, der vælter ind på startsiden, er, at især usikre og sårbare kvinder føler, at de skal skamme sig over, hvordan de ser ud. At maven ikke er hel stram. At de får bumser i panden hver eneste måned. Det har Pernille Melsted hørt flere gange fra kvinder, når hun har holdt sine foredrag.

”Ingen har lyst til at føle sig grim. Vi vil hellere skjule de dele af os, vi føler er klamme eller defekte. Det er derfor, vi er så glade for Facebook og Instagram. Her kan vi lægge alle mulige filtre på, så vi forskønner virkeligheden. Problemet opstår, når vi rent faktisk møder folk og pludselig ikke kan pynte på virkeligheden. Det kan gøre mange utroligt usikre,” fortæller hun.

Det handler alt sammen om, at kvinder er blevet eksperter i at iscenesætte sig selv og deres liv. De tager billeder af alt det rigtige, der skaber den fortælling, de ønsker, om deres liv.

Læs også: Er du gift med Facebook?

Log af presset

”Uanset hvor ærlige og ægte vi forsøger at fremstå, så er det konstrueret ud fra en særlig vinkel om eksempelvis at ville se heltnaturlig ud. Det er stadig en nøje iscenesat situation. Det er vi nødt til at erkende, for ellers kan det nemlig give det her store pres,” lyder det fra Pernille Melsted.

Hun foreslår, at når vi deler de her glansbilleder af os selv eller en situation i hverdagen, så bør vi reflektere lidt over det.

”Spørg dig selv, om det virkelig er nødvendigt at dele det her billede af en skål med skyr og blåbær. For hvad er det – helt ærligt – du fisker efter? Er det komplimenter? Bekræftelse?” Og så fastslår Pernille Melsted, at det er vigtigt at holde pauser fra de sociale medier.

”Især hvis man har det svært med perfektionisme, kan det være godt at tage en detox – det vil sige en periode uden sociale medier eller uden filtre.”

6 tips til dit liv på de sociale medier

1. Der er ikke noget galt i at ville vise sig fra sin bedste side. Det er meget menneskeligt. Men prøv, om du kan have lidt humor i forhold til det hele. Grin af, hvor latterligt mange selfies du tager, indtil du finder din bedste vinkel. Grin af dig selv, når du flytter alt rodet fra dit skrivebord ud af kameraets vinkel for at få det perfekte shot. Fang dig selv i behovet for at pynte på virkeligheden. Vid, at det er det, du gør.

2. Der er heller ikke noget galt i at ville dele éns liv med andre, fra du står op, til du går i seng. Så længe det er drevet af lyst og ægte deleglæde. Men det er altid godt at spørge én selv: ”Hvorfor deler jeg det her?”

”Hvad vil jeg med det her billede?” ”Vil jeg bare dele noget sjovt eller smukt?” Tag en pause, hvis du føler, du skal lægge billeder op hver dag.

3. Vær ærlig over for dig selv, i forhold til hvem du gerne vil have skal se dine billeder. Nogle gange er det en enkelt persons opmærksomhed, vi ønsker at fange. Læg mærke til det. ”Hvilke kommentarer håber jeg på?” ”Hvad håber jeg, at folk tænker om mig, når de ser det her billede?” At du er smuk, at du bor smukt, at du har et sjovt liv, at du har mange venner, at du har styr på det, at du er klog …? Vær ærlig.

4. Når du begynder at blive opmærksom på, hvad du reelt gerne vil have, andre tænker om dig, kan du se dine skyggesider. Altså dét, du ikke vil have, at andre opdager eller tænker om dig. Eksempelvis at du er morgengrim, at du er utjekket, ensom, usikker,tyk, overfladisk eller kedelig.

5. Det er ikke nødvendigvis sjovt at se éns skyggesider, men det er vigtig indsigt. Stemmer det billede, du viser udadtil, overens med den følelse, du har indeni? Du kan sætte dig selv fri af perfektionsfælden ved at begynde at vise nogle flere nuancer af dig selv. Hvis du er meget ironisk, så prøv at vise sårbarhed. Hvis alt er meget æstetisk, så prøv at vise noget utjekket. Hvis alt handler om at være smuk, så vis noget uredigeret.

6. Den klassiske detox: Hold en pause fra sociale medier en gang om året. Hop af. Bare en uge. Se, hvad det gør ved dig. Hvilke følelser bringer det frem?