Træning og kost
26. januar 2011

Er raw food noget for dig?

Tidens mest hotte madkoncept udmærker sig ved, netop ikke at være hot. Vi afprøver det.
Af: af Trine Thorendal
https://imgix.femina.dk/media/e9b25a6ef72e4430bfb975e483b45cfa.jpg

Foto: The Raw Tribe

Tanken bag Raw Food er, at for at få en levende krop, må man fylde den med levende mad.

Intet kommer derfor over 42 grader i tilberedningen, da dette anses for at være det skelsættende varmeniveau, der gør hele forskellen mellem vital vitaminrig mad og så død mad. Hvis det altså overhoved tilberedes.

Selvom jeg i nytårsforsættets lys på alle måder anstrenger mig for at gøre mig selv sundere, må jeg indrømme, at jeg er skeptisk over for konceptet.

Læs også: Kvinders rygning sender Danmark til tops

Brænder for den kolde mad
Der skal dog ikke mange minutter til at gennemskue, at raw food folkene virkelig brænder for deres sag. Fælles for rigtig mange af raw food caféerne er, at de også danner rammen om et utal af både sociale og faglige arrangementer.


Trine afprøver Raw Food

Alene her i januar har man kunne komme til foredrag om spiredyrknings hemmeligheder, arrangement om selvhelbredelse og naturmedicin, og i dag kan man komme til Raw-talk et drop-in arrangement, hvor man frit kan spørge til raw food og udstyr.

Hvorfor?
Men det er jo ikke helt råt. Hvis du ikke kan forstå, hvorfor man kalder ting noget, det ikke er, så vil du også undres. Som når man laver små smuller af soja og overhælder det med bacon-smag og sælger det som et veganer-bacon-produkt.

Altså enten kan du lide smagen af røget svin eller også kan du ikke! På samme måde kan man mene, at raw food ideologien skyder sig selv lidt i foden, når de sælger pizza-slices bestående af dehydreret hørfrøsbund, med nøddecreme, squash, toppet med svampe og basilikum. For det er fandme ikke pizza! Det er stadig lækkert og en kulinarisk oplevelse, men pizza er det ikke.

FAKTA

RAW FOOD

  • Café Raw Tribe på Nørrebro, med masser af sociale arrangementer. Læs mere på hjemmesiden her
  • 42ºRaw i Pilestræde. Besøg hjemmesiden her
  • simpleRAW i Oehlenschlægersgade. Se hjemmeside her

  • Foredrag om raw food i Jylland læs mere her

Læs også: Når kvinder er i overtal er vi sundere

Stik mig en smoothie
Smoothies og grønne juicer er en fantastisk opfindelse, og her kan raw food folkene virkelig en ting eller to. Det er ganske enkelt himmelsk at kunne hælde sundhed på sin krop på den måde.

Og udbuddet på raw food caféerne er meget inspirerende og nytænkende (i hvert fald for en landbo som mig). Min favorit er Green Ginger bestående af; spinat, æble og ingefær. Det er kærlighed til min krop!

Lidt til den søde tand
Når det kommer til kagerne, er det tydeligt, hvad vores traditionelle forarbejdning af fødevarerne gør ved farverne i frugten.



Raw food kager
Af Caroline Fibæk

Der findes næppe noget så farvefattigt som en bagt æblekage vel. Raw cake er en fryd for øjet og skulle efter sigende være sunde, da de også laves uden fedt og sukker.

Jeg fik en chokoladekage. Og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige. Den smagte ikke dårligt, men det smagte på en eller anden måde bare ligegyldigt. Jeg ærgrede mig voldsomt over, at jeg faldt i, og naivt troede, at jeg nu skulle til at smæske mig i rig, intens og luftig chokoladefudge.

Så helt i tråd med ovenstående om ikke at kalde ting det ikke er, var min skuffelse stor, da jeg sad og kæmpede mig gennem tung, fedtet daddelmasse rørt med kakaosmør. Næste gang tager jeg noget med frugt, for det ser det ud til, at de kan finde ud af.

Jeg er ikke helt overbevist, men jeg er bestemt ikke afvisende for en endnu en frokost på en raw food café.

Din mening?

Har du prøvet Raw Food, og hvad synes du? Skriv i kommentarfeltet herunder.

Læs også:

Kend dit år med
clairvoyance


Snyd dig tynd
med taljeformer

Udsalg i
shoppen

.

Læs også