Kræmmerhuse med jordbær og flødeskum
Desserter

Kræmmerhuse med jordbær og flødeskum

15. februar 2022(Opdateret 15.02.22)
Af: Annemette Voss fra bogen "Bagelyst"
foto: Sif Meincke
Det kræver lidt fingerfærdighed at forme de varme kager til kræmmerhuse, men det er sjovt, og man bliver så glad, når det lykkes!
16 stk

Det skal du bruge

  • 3 æg
  • 150 g sukker
  • 125 g hvedemel
  • ½ dl vand
  • lidt smør til bagepladen

Fyld til kræmmerhuse

  • 1 bakke friske jordbær
  • skal og saft af 2 usprøjtede limefrugter
  • 4 dl piskefløde

Sådan laver du kræmmerhuse med jordbær og flødeskum

  1. Pisk æg og sukker godt sammen i en skål, og rør mel og vand i.
  2. Smør en bageplade med smør, og form ovale kager af dejen smurt tyndt ud med en ske – højst 4 kager på samme plade.
  3. Bag kagerne i ovnen ved 200° i ca. 8 minutter, til de er meget let gyldne.
  4. Form kagerne til kræmmerhuse, mens de er varme. Lad kræmmerhusene køle af.
  5. Fyld til kræmmerhuse: Rens jordbærrene; skær dem i mindre tern, og vend dem i limesaft.
  6. Riv limeskallen, eller skær den i strimler.
  7. Pisk fløden til let skum.
  8. Fyld kræmmerhusene med flødeskum, og top med jordbær og limeskal.

Få flere opskrifter på is her.

Læs mere om:

Læs også