Er alt ultraforarbejdet mad usundt? Forsker forklarer, hvorfor det ikke er så simpelt

I den seneste tid har ultraforarbejdet mad og dens sundhedsmæssige konsekvenser fået stor opmærksomhed herhjemme og i udlandet.

Begrebet ”ultraforarbejdet” blev dog allerede introduceret i 2010 af den brasilianske forsker Carlos A. Monteiro, da han undersøgte hvorfor fedme og type 2 diabetes steg markant i Brasilien.

Ved at analysere ændringer i landets kost opdagede han, at traditionelle retter som ris og bønner var blevet erstattet af fødevareindustriprodukter, hvor råvarernes struktur blev væsentligt ændret og ofte tilsat ekstra ingredienser som olie, salt eller fedt.

Samtidig udviklede Monterio NOVA-klassifikationssystemet, som også bruges i dag til at kategorisere uforarbejdet, forarbejdet og ultraforarbejdet mad.

Inddelingen af fødevarer har dog også mødt kritik af bl.a. danske forskere for at være for enkel.

Professor og kræftforsker Anne Tjønneland påpeger, at NOVA-systemet ikke er 100 procent tilpasset danske fødevarer. F.eks. klassificeres rugbrød som ultraforarbejdet, selvom det generelt betragtes som et sundere valg.

Anne Tjønneland understreger, at det er vigtigt at se på de enkelte fødevarers specifikke indhold, i stedet for at skære alle madvarer over én kam.

- Det er langt sundere at spise industrifremstillet rugbrød end mange andre produkter, selvom det er ultraforarbejdet.

- Derfor kan man ikke bare smide det hele i en stor gruppe og sige, at alt sammen er lige farligt. Klassificeringen er for grov, siger Anne Tjønneland.

Hun tilføjer, at der arbejdes på en mere præcis klassifikation, der er bedre tilpasset danske forhold.

Indtil da bør forbrugerne bruge deres sunde fornuft, når de handler ind.

- Lige nu kan vi ikke gøre andet end at tjekke ingredienserne, og se om der er nogle ingredienser, som man ikke kan genkende.

- Og så kan vi gå udenom de værste produkter som sodavand, chips og industrifremstillet kage, afslutter Anne Tjønneland.