Mad
9. april 2014

Kyllingefrikadeller med stuvet spidskål

Spidskål har en blid smag af forår og sommer og så er det perfekt tilbehør til både kød og fisk. Her får du spidskål serveret med lækre kyllingefrikadeller
Af: Susanne Palmqvist
kyllingefrikadeller

Foto:Henrik Freek

Kyllingefrikadeller med stuvet spidskål til 4 personer

Kyllingefrikadeller er en nem og sund ret, også smager den rigtig godt. Med stuvet spidskål bliver dine kyllingefrikadeller kun endnu bedre

INGREDIENSER til kyllingefrikadeller

400-450 g hakket kylling 1 fed hvidløg ½ bundt purløg 1½ spsk. hakkede soltørrede tomater (evt. i olie) 1 æg 2 spsk. hvedemel ½-1 dl mælk salt og friskkværnet peber evt. 2 spsk. pinjekerner olie eller smør til stegning STUVET SPIDSKÅL 1-2 spidskål 2½ dl mælk 2 tsk. majsstivelse 1 bæger rygeost (170 g), f.eks. økologisk fynsk rygeost 10 % salt og friskkværnet peber 1 bundt purløg TILBEHØR til kyllingefirkadeller små kogte kartofler eller rugbrød

Opskrift - sådan laver du kyllingefrikadeller med stuvet spidskål

1. Rør kødet godt sammen med presset hvidløg, klippet purløg, soltørrede tomater, æg, mel og mælk. Krydr farsen med salt og peber, og rør evt. pinjekerner i. Lad farsen hvile ½ time på køl. Form farsen til kyllingefrikadeller, og steg dem sprøde i lidt olie eller smør på en pande i ca. 5 minutter på hver side. 2. Stuvet spidskål: Pil de yderste blade af kålen, flæk kålhovedet, og skær den faste del af stokken væk. Skyl kålen, og snit den i 1 cm brede strimler. Læg dem i en skål, og hæld kogende vand over. Lad det stå, til kålen lige bliver blød. Pisk mælk og majsstivelse sammen i en gryde. Bring det langsomt i kog, mens du pisker. Tag gryden fra varmen, når saucen er tyk, og lad den køle lidt af. Pisk rygeost i lidt ad gangen, til du har en cremet sauce (er mælken for varm, skiller saucen!). Smag til med salt og peber. Dryp kålen godt af, og hæld saucen over. Drys med masser af klippet purløg, og servér som tilbehør til dine kyllingefrikadeller sammen med kogte kartofler eller rugbrød. PRØV OGSÅ: Har du lyst en at prøve en mere alternativ version af kyllingefrikadeller, så kan du med fordel prøve vores vietnamesiske kyllingefrikadeller. Få opskriften her PRØV OGSÅ: Lynstegt svinekød med spidskål

Læs også