Ku’ Michelle ha’ reddet efterladt baby?
foto: Privat
Der er overskrifter, man bare ikke har lyst til at læse. Nyheder man helst vil glemme, men som alligevel skylles ned med aftenkaffen. Vi kan jo alligevel ikke gøre noget ved det. Eller kan vi? Michelle Birkballe prøver. For børnenes skyld, selvfølgelig. Men også for sin egen. Og så fordi hun for længst har indgået en hemmelig pagt med Vor Herre... For selvom det heldigvis ikke er hverdagskost, at små babyer efterlades, sker det alligevel alt for tit. At små liv - i værste fald - slutter, før de overhovedet er begyndt. Efterladt i afmagt af desperate mødre, der ikke magter at beholde barnet eller indvie familien i realiteterne. Kvinder, for hvem graviditeten for enhver pris må holdes hemmelig. I Danmark sker det omkring en enkelt gang om året. Såvidt vi ved. Som da liget af en lille dreng blev fundet i en pose i Odense Å. Med et 'undskyld' fra mor og far, skrevet på en sten. Og som spædbarnet i Maribo, der blev efterladt i en indkøbspose, men dog overlevede. Og som barnet, der blev fundet i dag ... efterladt i en sportstaske. Men i live.
Hit med de babyluger!
Det er historier som disse, der gav århusianske Michelle Birkballe idéen til at skabe hjemmesiden GivDitBarnEtLiv.dk som en slags erstatning for de såkaldte babyluger, en stor del af verden tilbyder, mens Danmark tilsyneladende halter håbløst bagefter. Luger, hvor fortvivlede mødre anonymt kan aflevere deres barn, når tanken om at skulle være mor er langt mere uoverskuelig end det sørgelige alternativ.
"Jeg aner absolut ingenting om politik, men jeg kunne - og kan ikke - forstå, at der ikke bliver gjort noget ved et problem, der umiddelbart virker som både billigt og nemt at løse," fortæller Michelle Birkballe fra hjemmet i Aarhus, hvor lysten til at 'gøre noget' dukkede op og blev en realitet på en enkelt eftermiddag. Michelle havde med egne ord fået nok. Efter igen at være stødt på artikler om efterladte eller døde børn, tog hun initiativet, der kort og godt tilbyder mødrene dén hjælp, de ikke kan få på de danske hospitaler. Ved at tilbyde kvinderne, anonymt, at hente deres nyfødte barn og bringe det til sygehuset uden at løfte sløret for moderens identitet.
"Måske er det lidt naivt, men altså... hvor svært kan det egentlig være, tænkte jeg? Så længe politikerne ikke kan finde ud af at gøre det muligt for kvinderne anonymt at aflevere deres nyfødte på sygehuset, gør jeg det gerne for dem," fortæller hun.
Michelle insisterer på at gøre en forskel
Og det er faktisk 'bare' dét, Michelle Birkballe tilbyder fra sin hjemmeside. Et initiativ hun først for nyligt har tilstået at stå bag. Af flere årsager. For det første var hun nervøs for, at hendes egen aktive rolle i projektet ville være ulovlig og dermed kunne risikere at koste hende en tids ufrivillig adskillelse fra sine egne børn. En risiko, hun egentlig var villig til at tage, men som vakte lidt forargelse blandt venner og familie.
"Jeg har mødt folk, også nære venner, der synes, jeg skal holde mig langt væk fra emnet, fordi de mener, projektet enten er håbløst eller uvigtigt. Det provokerer mig grænseløst, når folk skal sammenligne antallet af efterladte spædbørn med store sultkatastrofer, trafikuheld og alt mulig andet, og dét gør mange," fortæller hun.
"I den store sammenhæng forstår jeg selvfølgelig, hvad de mener, og jeg ville da også gerne redde alle sultne og ulykkelige børn i hele verden, men her er der faktisk et område, hvor det måske er muligt at gøre bare en lille forskel for nogle børn og deres mødre. Dét synes jeg er værd at tage med, og det er sgu da helt vildt vigtigt," småråber Michelle og fortæller, at hun har forsøgt at få flere aviser til at skrive om emnet i håb om at skabe en debat, der i det mindste kunne øge opmærksomheden omkring problemet. Dét lykkedes, i begrænset omfang, da en avis endelig bragte en artikel om emnet og kontaktede sundhedsministeren, der afviste at undersøge mulighederne for behovet for babyluger i Danmark.
"Jeg fatter det simpelthen ikke, og jeg skal nok minde politikerne om det, hver gang det sker, at et barn efterlades på den måde. Det virker som om, de lægger låg på sagen, men sådan er det måske bare med de små fisk i havet," lyder det med undren fra Michelle.
"Der sker i hvert fald ikke noget, hvis vi alle sammen bare tier stille."
Hånden på hjertet ...
"Det er typisk dig," lød det fra en del af Michelles omgangskreds, der tit har oplevet den handlekraftige kvinde forvandle en hurtig tanke til virkelighed. Af og til måske lidt for hurtigt og ikke nødvendigvis altid lige vellykket, lyder det grinende fra hestens egen mund.
"Jeg er nok lidt hurtig på aftrækkeren, når noget gør mig sur eller ked af det," erkender den hurtigtsnakkende kvinde. Men der er også en anden forklaring.
To, faktisk. Den vigtigste hedder Gorm og er Michelles seksårige hjertesyge søn, som flere gange i sit korte liv har været afhængig af livsfarlige operationer. Stemmen bliver sjældent stille og alvorlig, men der bliver ledt efter ordene, når snakken falder på sønnen, der er medicinfri, men resten af livet skal gennemgå hjerteoperationer.
"Det lyder nok underligt, men... for hver hjerteoperation, min søn har gennemgået - og overlevet - vil jeg redde et andet barns liv. Den aftale har jeg bare lavet med Vor Herre, og den stikker man vel ikke lige af fra," siger Michelle og virker lidt genert over indrømmelsen.
"Og så har jeg, helt ærligt, truffet forkerte og underlige beslutninger i mit liv, men det her er altså en af de bedre, og selvom det måske er egotistisk at have et behov for at gøre noget, der føles rigtigt, så er det altså sådan, jeg har det. Man bliver bare glad i låget af at gøre noget godt."
Kvinderne forbliver stille
Det ønske er der tilsyneladende en del, der deler. I hvert fald strømmer det ind med kommentarer på hjemmesiden. Fra velmenende, opbakkende kvinder, mødre og især mormødre, der selv har tænkt samme tanke, og som sætter pris på Michelles initiativ og gerne selv vil give en hånd. Men den virkelige målgruppe - de fortvivlede, gravide kvinder - har kvinden bag hjemmesiden endnu ikke hørt fra.
"Jeg håber virkelig i mit stille sind at høre fra bare én af dem lige pludselig," siger Michelle.
"Men hvis ikke, er jeg tilfreds med at kunne skabe bare en lille smule opmærksomhed om et emne, jeg synes, man sylter. Og alene med dette interview kommer jeg ud til endnu flere kvinder, der også gerne vil være med til at gøre noget ved problemet. Så mangler vi bare politikerne," siger hun.
Hvis det stod til Michelle stod hun gerne i spidsen for en række foredrag på skoler, hvor de potentielle fremtidige mødre og deres netværk ville kunne oplyses om muligheden for at søge hjælp.
"Men lige nu efterlyser jeg bare lidt handling fra politikerne, og det glæder mig, hvis der endelig sker noget. Jeg har i hvert fald tænkt mig at blive ved med at råbe op indtil da. Tænk, hvis man bare kunne gøre en lille forskel. Alle børn skal da have en chance..."
Handling? Måske...
Dét får de måske nu, hvor politikerne (igen) drøfter, om babyluger i Danmark kunne være en mulighed. SF melder sig på banen, ligesom DF's Liselott Blixt hele tiden har været lun på tanken om babyluger, som man har det i Tyskland, hvor moderen har ret til at fortryde sit valg i otte uger.
"For det sker faktisk, at de gør dét, og det er vigtigt at hjælpe hele familien i den situation. Derfor skal vi have ordnede forhold, udtalte hun tidligere på året. Hun har netop oprettet en facebook-side, hvor hun forsøger at få folk fra hele danmark til at melde sig med det formål at finde de organisationer, der ønsker at lave en babyluge i deres organisation og bakke op om det samt sikre en god løsning, hun kan tage med til forhandlinger i Folketinget.
"Det lyder til, at andre partier er ved at nærme sig lidt, og øget fokus kan sikre, at vi engang i fremtiden får babyluger i Danmark," siger Liselott Blixt til Oestrogen.
I Aarhus sidder Michelle Birkballe og følger debatten. Med lettere hovedrysten og krydsede fingre.
"Det er jo typisk, at der lige sker lidt nu, hvor man igen har fundet et efterladt barn," siger hun.
"Politikerne har hele tiden kendt til problemet, og vi er flere, der har råbt op om det i årevis, men så sent som for et halvt år siden sagde sundhedsministeren blankt nej til babyluger, så jeg tror ikke på noget som helst, før jeg ser det. Men jeg krydser da fingrene ..."
Vi krydser med ...
Hvad er babyluger?
En babyluge er en slags postkasse, hvor man anonymt kan aflevere sit uønskede barn i en lille seng i en varm skuffe. Når barnet er afleveret, går alarmen på sygehuset, og personalet kan omgående hente barnet, mens moderen får tid til at forlade området.
I lugen findes en brochure, som moderen kan tage med sig. I den står der blandt nyttige oplysninger som f.eks. telefonnumre, hvor hun kan henvende sig, og så bliver hun i brevet garanteret retten til - ustraffet - at fortryde og hente sit barn i løbet af otte uger.
Alene i Tyskland findes der ca. 100 babyluger på sygehuse og institutioner. Omkring 500 børn er afleveret i tyske babyluger, siden man for 15 år siden gjorde det muligt. I Danmark har man talt om at indføre babyluger siden 2007.
Babyluger - en gammel historie...
Babyluger er oprindeligt en gammel klostertradition. Den første kendte babyluge fandtes i Marseille i Frankrig og har mere end 800 år på bagen.
I løbet af de næste århundreder bredte ordningen sig til England, Tyskland, Italien og resten af Europa, hvor de eksisterede frem til begyndelsen af 1900-tallet.
I England kaldtes det "turning wheel", I Italien "Scafetta", og man kunne finde dem ved indgangen til børnehjem, hvor de repræsenterede et sted, børnene kunne få beskyttelse. Nu findes babylugerne i f.eks. Norge, Tyskland, England og Japan.