Løb, kvinde! Løb!

Veninderne træner til halvmarathon-løb, mens du selv okser svedende af sted med hjertet ud af halsen og har det lige så hårdt på din korte løbetur, som veninderne har det på deres lange, semi-proffe ruter. Og hvad så?
For bare fordi din vante løbetur strækker sig over to kilometer, så er det ikke spild af tid, lyder det fra Hanna Thómasdottir, der er Ugebladet Søndags faste ekspert på krops- og træningsområdet.
"Al motion tæller i sundhedsregnskabet, også selv om du ikke løber i det samme tempo, eller lige så langt, som andre", lyder det fra hende.

Det er puls og pandesved, der tæller!
Og selvom du lige gået i gang med at løbe og kaster lange og misundelige blikke efter de andre, der tydeligvis løber både længere, hurtigere og bedre, end du selv gør, er din løbetræning rigtig god motion for dig.
Træningseksperten understreger, at så længe pulsen kommer op, og du bliver forpustet og sveder, så er det dét, der skal til for at nå en konditionsforbedrende effekt. På den sunde måde, endda.
"Der er ingen grund til at presse sig selv ud over sine grænser. Gør man det, er der øget risiko for overbelastningsskader, som gør, at du kan blive tvunget til helt at droppe din træning i en længere periode", siger hun.

Interval-træning er bedst!
I stedet for at gøre din løberute længere, anbefaler Hanna Thómasdottir at begynde på intervaltræning efter fire til otte uger. Det er simpelt. Og effektivt. Prøv med 4-6 intervaller midt i din rute, hvor du løber hurtigt i 20 sekunder og løber i moderat tempo i 10 sekunder. På den måde ændrer du nemlig din træning, så du stadig opnår en konditionsforbedrende effekt, samtidig med at du får en større muskelopbyggende effekt, da du bliver presset yderligere i intervallerne.
"Høj intensitets-intervaltræning har flere sundhedsfremmede effekter end konditionstræning i jævnt moderat tempo, og du kan til og med også nøjes med kortere træningstid", forklarer hun.