Vitaminer fra A-Z
Vi ved, de er vigtige for os - vitaminerne. Men hvordan pokker skal vi navigere rundt i vitamin-junglen for at finde dem, der er bedst os? Og skal vi bruge andet and A, B-, C- og D- vitaminer .. Og i så fald, kan vi så finde de vitaminer i grøntsager, frugt, dyr, piller eller lignende?
Ja vitaminer er i al sandhed lidt af en jungle, og vi har forsøgt at gøre det lidt lettere for dig at finde rundt i dem, i denne her vitamin guide. Vi giver dig vitaminer fra A til Z, fortæller hvad de gør godt for og samtidig hvad du du muligvis lider af hvis du mangler en bestemt slags vitamin.
Læs også : Sæsonens råvarer der holder dig sund
A-vitamin
Findes i: Rå gulerødder, spinat og andre grønne grøntsager, fiskeleverolie.
Godt for: Synet, vækst, appetit
Mangeltegn: Natteblindhed
B6
Findes i : Bønner, kylling, bananer, kål, mælk, æg, ølgær, oksekød.
Godt for: Forebygger hud og nerve-problemer og kramper
Mangeltegn: Hudforandringer
B12
Findes i: Fisk, yoghurt, kød, mælk, ost (vegetarer mangler ofte B12)
Godt for: Produktion af røde blodceller og nervernes nydannelse
Mangeltegn: Træthed, nervøsitet
C-vitamin
Findes i: Rød peber, citrusfrugter, tomater, kiwi, bær og grønne bladgrønsager
Godt for: Har betydning for immunforsvar og beskytter mod virus og bakterier
Mangeltegn: Træthed, blødende tandkød, manglende heling
D-vitamin
Findes i : Sollys (15 min. dagligt), mælk, sardiner, fiskeleverolie, laks, tun
Godt for: Kroppens omsætning af kalk og fosfat, så du har stærke knogler og tænder
Mangeltegn: Tandforfald, knogleskørhed
E-vitamin
Findes i : Mandler, olivenolie, æg, sojabønner, vegetabilske olier, broccoli
Godt for: Huden da den mindsker cellernes forældelsesproces
b Svage muskler, manglende frugtbarhed
Download en gratis kalorietabel over de mest spiste fødevarer
Folinsyre
Findes i: Special K, spinat, bønner, appelsinjuice
Godt for: Produktion af røde blodceller
Mangeltegn: Svære at spore
Jern
Findes i : Lever, oksekød, æg, broccoli, tørrede frugter
Godt for: Livsvigtig og ansvarlig for at ilten transporteres rundt i kroppen
Mangeltegn: Træthed, hovedpine
Zink
Findes i : Kød, mælk, ost, fuldkornsprodukter
Godt for: Stofskiftets omsætning, cellernes arveanlæg
Mangeltegn: Ses sjældent i Danmark - men kan være hårtab, nedsat vækst og nedsat appetit
Anvendte kilder: levnedsmiddelstyrelsens bekendtgørelse nr. 482 samt www.netdoktor.dk.
Læs også artiklen : Indarbejd nemt de 600g grøntsager om dagen