Graviditetstest: Hvornår er det helt rigtige tidspunkt at tage testen på?

Uanset om du aktivt forsøger at blive gravid, eller du blot har mistanke om, at du er gravid, er noget af det første, du tænker på, sikkert at tage en graviditetstest for at få vished.

Men det kan være en god idé at væbne sig lidt med tålmodighed, hvis du endnu ikke har misset din menstruation. I så fald er det nemlig ikke sikkert, at de ellers så sikre graviditetstest kan aflæse, om du er gravid eller ej.

Hvornår kan man tage en graviditetstest?

Der findes graviditettests, som kan give udslag fire, fem eller seks dage før den forventede menstruation. Men det er ikke sikkert, at hormonniveauet er højt nok til at give to streger på testen allerede dér. Det fortæller Stine Roswall, der har været jordemoder på Hvidovre Hospital, men siden 2017 har drevet privat jordemoderklinik.

– Jo højere hormonniveauet er, jo større er sandsynligheden for, at graviditetstesten rammer rigtigt. Kroppen producerer først graviditetshormonet, som kan måles, når ægget har sat sig fast.

Efter ægløsning, og efter æg og sædcelle har mødt hinanden, vandrer det befrugtede æg op gennem æggelederen og ind i livmoderhulen, hvor det sætter sig fast.

– Men eftersom alle kvinder er forskellige, kan den vandring tage alt mellem et døgn og en uge, siger hun.
Derfor kan man godt opleve, at man ikke er lige så langt henne i sin graviditet, som man troede, fordi ægget har brugt langt tid på at sætte sig fast. Og så tester man måske først positiv nogle dage efter udebleven menstruation.

Hvordan fungerer en graviditetstest?

Graviditetshormonet, der kan måles i en graviditetstest, hedder hCG. Gravide kvinder producerer hormonet i blod og urin, og det er derfor, det kan afgøres, om man er gravid, ved at man tisser på testen.

hCG er dog ikke det eneste hormon, der spiller ind på en graviditet. Progesteron spiller en lige så afgørende rolle og kaldes det graviditetsbevarende hormon.

– Man kan tale om graviditetshormoner og graviditetsbevarende hormoner. Progesteron er et graviditetsbevarende hormon, og det produceres i det, der kaldes det gule legeme, siger Stine Roswall.

Det gule legeme er en kirtel, der dannes i kvindens æggestok ved ægløsning. Hormonerne, der dannes i det gule legeme, sørger for at slimhinden vokser sig tykkere, så det befrugtede æg kan sætte sig fast i livmoderen.

Hvis det frigivne æg ikke bliver befrugtet, sætter det sig dog ikke fast i livmoderslimhinden, og så forsvinder det gule legeme igen i løbet af to uger, hvorefter man får menstruation på ny.

– Hvis man eksempelvis er i fertilitetsbehandling, kan man opleve at blive behandlet med progesteron-stikpiller, fordi det er med til at bremse menstruationen, siger Stine Roswall.

– På den måde kan man give kroppen en chance for at nå at producere hCG-hormonet, der så bremser menstruationen yderligere. Det gule legeme, der ligger tilbage efter ægløsning, er altså med til at holde menstruationen tilbage, så ægget kan nå at sætte sig fast, lave moderkagen og starte hCG-produktionen.

Bør man tage mere end én graviditetstest?

Ifølge Stine Roswall bør man altså væbne sig med tålmodighed, da det befrugtede æg kan være flere dage om at sætte sig fast i livmoderslimhinden.

Men har man først taget en positiv graviditetstest, er der ingen grund til at tage flere for at være helt sikker.

– En positiv test er en positiv test. Men man skal selvfølgelig gøre, hvad man føler for, understreger hun.

– Hvis det ikke føles virkeligt, at testen var positiv, så synes jeg, at man skal unde sig selv at få lov at se de to streger én gang mere, så man mentalt kan vænne sig til tanken om at være gravid.

– Men hvis man har mistanke om, at man er gravid, og man får en negativ test, er det en god idé at teste igen. I så fald skal man bare vente ét til to døgn, før man tager en ny graviditetstest.