Smoothiebowl med spinat og avocado
Drinks & cocktails

Smoothiebowl med spinat og avocado

6. januar 2020(Opdateret 06.01.20)
Af: Timm Vladimir
Foto: Columbus Leth
En skål fyldt med farver, smag og energi! Dyk ned i denne sunde og cremede drøm med spinat og avocado toppet med frø, kerner og bær
4 personer
Tid i alt 10 min

Det skal du bruge

  • 350 g ananas
  • 1 avocado
  • 1½ dl kokosmælk
  • 250 g hakket spinat fra frost
  • 2 skrællede, frosne bananer (helt modne)
  • 2 stilke frisk mynte

Pynt

  • 2 spsk. chiafrø
  • 2 spsk. græskarkerner
  • 50 g hasselnøddekerner
  • 125 g friske blandede bær, f.eks. blåbær

Sådan laver du smoothiebowl med spinat og avocado

  1. Skær skrællen af ananas, og skær den i grove tern.
  2. Halvér avocado, fjern stenen, og pil kødet ud af skallen.
  3. Hæld alle ingredienserne til smoothien i en blender, og blend til en glat konsistens.
  4. Pynt: Fordel smoothien i skåle, og pynt med frø, nødder, kerner og bær.

Velbekomme!

Se flere opskrifter på juice og smoothies her.

3 tips til din smoothiebowl

  1. Det kræver en blender med lidt hestekræfter at få smoothien helt fin og glat.
  2. Du kan sagtens udskifte ingredienserne med andre frugtfavoritter.
  3. Selvom det er fristende, er det vigtigt ikke at tilsætte for meget væske, da det vil have betydning for konsistensen.

Flere opskrifter på morgenfavoritter

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_1.png

Læs også