Brev til Anna: Hvordan finder vi en rimelig økonomisk løsning?

Kære Anna

Jeg er en ung kvinde på 26 år, der snart skal flytte til USA i tre år med kæreste pga. hans arbejde. Vi har været sammen i lidt over to år og bliver proforma-gift inden afrejse, for at jeg kan få arbejdstilladelse.

Min kæreste har et godt betalt job og bliver forfremmet i forbindelse med flytningen. Han kommer til at få ca. 39.000 kr. udbetalt pr. mdr. efter skat.

Jeg bliver færdiguddannet jurist lige inden afrejse, og jeg skal finde et job i USA.

Vi forventer ikke, at jeg kan få arbejdstilladelse de første seks måneder, og efterfølgende kan jeg formentlig ikke arbejde som jurist, da USA har andre krav hertil.

eg er derfor indstillet på at sætte min karriere “på pause” og beskæftige mig med noget andet i de tre år. Hvad jeg vil få udbetalt, er meget usikkert, men en hurtig lønsøgning i området viser ca. 1/4 af min kæreste.

Hvordan skal vi forholde os til den økonomiske situation, og hvad kan jeg forvente af ham?

Han foreslår fuldstændigt særeje, således at vi intet deler, men at han vil betale for mig, indtil jeg kan få arbejde, og at vi derefter vil lægge et passende budget efter vores økonomi.

Jeg foreslår fuldstændigt særeje for det, vi ejer inden ægteskab, og herefter deler alt, der tjenes under vores ophold

For mig at se, så opgiver jeg en høj startløn i Danmark samt karriereopbygning mv. for at følge hans karriere til den anden side af jorden, og selvfølgelig for en spændende oplevelse sammen.

Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, at jeg efter de tre år kommer til Danmark til et voksenliv uden opsparing og skal starte forfra karrieremæssigt, mens han har fået lov til at knokle løs på sin karriere og er den eneste, som “bærer frugt” heraf.

Jeg føler, at jeg opgiver en masse for hans skyld, uden at han vil dele fortjenesterne med mig, og samtidig føler jeg mig smålig ved at bringe samtalen op med ham. Er jeg urimelig?

Kh

Den økonomi-bevidste

Kære økonomi-bevidste

Spørgsmålet er, hvem der er den smålige her. I min optik er det nemlig ikke dig. Urimelig er du heller ikke.

Lige meget hvor grundigt jeg vender og drejer det, du her fortæller, kan jeg ikke med min bedste vilje se noget mærkeligt i, at du og din kæreste lægger jeres indtægt i samme kurv og deler, hvad I har, med hinanden.

De næste tre år går du glip af god løn og anciennitet inden for dit juridiske speciale. Selvfølgelig får I uden tvivl også en uforglemmelig oplevelse sammen, men hvorfor skal du betale den højeste pris for den?

Nu skriver du ganske vist ”proforma” om det ægteskab, I indgår inden afrejse. Men jeg går ud fra, at du netop følger med din kæreste, fordi I gerne vil dele livet med hinanden også efterfølgende?

Derfor er det vigtigt, at I får talt det her igennem, for det handler langtfra kun om økonomi, men også om respekt og værdier. Især hvad angår, hvordan man indretter sig i et kærligheds-fællesskab.

I min optik skal de brede skuldre bære mest. Ligegyldigt hvilket køn de har. Jeg er ikke i tvivl om, at du selv, hvis situationen var omvendt, ville dele solidarisk med din kæreste.

Det er vel ikke urimeligt, at den i et forhold, som har råd til champagne, deler med den anden, som ellers kun ville have råd til et glas vand?

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk.

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.