Margrethe Vestager: "Det bedste ved min alder er – ikke at være ung"
Foto: Andreas Houmann
Margrethe Vestagers lejlighed i Bruxelles ligger, så hun kan se solen stå op, som hun gjorde det lige denne her morgen.
Det var sådan en morgen, hvor solen lyste et sæt flyspor op, der var tegnet som et kryds hen over himlen og fik krydset til at changere i lyserødt. Det var et smukt syn.
Og selv om flyspor kunne have fået hendes tanker til at dreje i alle mulige andre og mere problematiserende retninger, var det ikke det, der skete.
Det var et syn, hun blev glad af.
Og lige netop dagligt at være bevidst om at have øje for det, der gør glad, når en del af ens arbejde er at have øje for det, der er galt og skal laves om, det fortæller hun blandt andet om, da vi møder hende med alle vores spørgsmål.
Beskriv dig selv med tre ord:
– Det første, der falder mig ind, er faktisk: kvinde. Fordi det betyder noget for mig. Jeg kan godt lide at være kvinde. Jeg synes, det er fedt. Vi er ikke hjemme med ligestilling, jeg ved det. Der er masser at gøre stadigvæk.
– Men når jeg tænker på alt det, de har kæmpet for, de kvinder, der er gået forud, og ser på alt det, der er vundet, synes jeg, det er fantastisk at være kvinde.
– To andre ord: Smil og glæde. Dem vælger jeg, fordi vi lever i en megabesværlig verden, hvor der sker ubeskriveligt mange onde ting.
– Derfor er det væsentligt for mig at kunne glæde sig over det, der kommer godt til en, og kunne få øje på de ting, som er gode, og give et smil videre. Det tænker jeg over hver eneste dag.
Margrethe Vestager
Margrethe Vestager er uddannet cand.polit., tidligere politisk leder for Det Radikale Venstre og har haft adskillige ministerposter.
Er konkurrencekommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen frem til 2024.
Hun er gift med Thomas Jensen og er mor til døtrene Maria, Rebecca og Ella.
Hvad er det største eller bedste, der er sket for dig i år?
– Den augustdag, da vores ældste datter blev gift. Det var ikke alene det, at hun blev gift. Det var fantastisk, selvfølgelig, og vi kan virkelig godt lide vores svigersøn og hans familie i øvrigt.
– Men det var også sådan en dag af den slags, hvor alting bare stråler. Alle gæster havde gjort sig umage. Vielsen var smuk.
Hvad er det bedste ved den alder, du har, og det værste?
– Det bedste ved min alder er egentlig, ikke at være ung. Fordi det er så svært at være ung. Man har ikke den store erfaring at sparre sin usikkerhed med, og på den anden side står man med masser af ungdommens frygtløshed.
– Lige den side af ungdommen, frygtløsheden, kunne jeg godt savne lidt. Men jeg synes helt ærligt, at 50’erne er en dejlig alder.
– Man har prøvet meget og lært meget, og samtidig har man stadigvæk en hel masse liv foran sig – bank under bordet – hvor man kan blive ved med at lære og opleve. Er det den bedste alder mon?
– Når jeg synes, det er svært at svare på, er det, fordi jeg nægter at gå rundt og føle et tab i forbindelse med alder. For det synes jeg, man skal reservere til de virkelig sørgelige ting i ens liv, som når man mister nogen, der står en nær for eksempel.
– Jeg gider ikke føle et tab over noget, der var engang, og som jeg ikke kan få tilbage.
Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget?
– Det er svært ikke at blive banal her, fordi det vigtigste er jo dem, man elsker i sit liv. Derfor, dét at sige ja, da jeg blev friet til, og at vi besluttede at få børn og gjorde det, det bliver simpelthen ikke større.
– Jeg er så taknemmelig for at have nogen i mit liv på den måde. Jeg føler mig så utrolig heldig med det liv, jeg har.
Hvad drømmer du om?
– For mit eget vedkommende drømmer jeg om at kunne blive ved med at leve et aktivt liv. At kunne blive ved med at gøre noget, være med i noget, være del af et team, der flytter noget.
– Det er vigtigt for mig som livsperspektiv. Og så har jeg simpelthen så mange drømme på omverdenens vegne. Og allermest om, at vi lykkes med at bekæmpe klimaforandringerne.
Hvem tænker du på som kvindelige forbilleder?
– Der er godt nok mange! Jeg er ved at læse bogen ”Kvinde kend din historie” af Gry Jexen. En bog med små, korte biografier af kvinder, som ikke har fået skrevet deres biografier før, men har betydet kolossalt meget.
– Jeg er i grænseløs beundring over, hvad de turde, og hvad de udrettede. Og ja, vi har brug for den slags forbilleder.
Caroline ønskede brændende at blive mor: "Jeg bad min kollega om børn"
– Det er sådan noget, der giver os andre blod på tanden og får os til at tænke: “Okay, det var svært dengang. Så kan vi også godt give det et nøk mere nu”.