Du kender sikkert ikke Pernille Ørum fra Randers. Men hun er lidt af en verdensstjerne

I 90’ernes Randers var det ikke let at samle på tegneserier, og slet ikke, hvis man var pige og gik i folkeskolen.

Byens eneste tegneseriebiks var nemlig primært en pornobiks. Der var én reol med brugte superhelteblade, som stod gemt bag Katja Kean-VHS’erne og aflagte Ugens Rapport-blade.

Men den unge, tegneglade Pernille Ørum var trofast kunde, selvom hun ikke lignede resten af klientellet. Hun kunne bruge timer ved den reol. De bedste tegneserier kom efter nøje udvælgelse med hjem på pigeværelset, hvor hun sirligt tegnede efter dem.

– Jeg startede med at tegne efter Anders And-blade, men det blev meget hurtigt for nemt. Så gik jeg over til superhelte i stedet, fortæller den nu 35-årige illustrator.

Og godt nok var det Batman og Spiderman, der var på forsiden af bladene, men Pernille Ørum interesserede sig mest for deres kvindelige sidekicks, Catwoman og Mary Jane - hendes superhelte.

Sådan er det stadig i dag. Hun vil helst ikke tegne mænd, hvis hun kan undgå det.

– Det appellerer bare ikke til mig, og det er sværere for mig at tegne, fordi mandekroppen fungerer på en anden måde end kvindekroppen.

– Kvinden har det der schwung, som jeg godt kan lide, og det er også de karakterer, jeg har været fascineret af, siden jeg var lille. Altså Prins Erik var fin nok, men det var jo Ariel, der var den fede, konstaterer hun om sin første, store kærlighed: Disney-prinsesserne.

Begejstringen for at tegne pige- og kvindefigurer skulle senere vise sig at blive Pernille Ørums levevej. For i dag kan hun skrive både Disney, Warner Brothers og Dreamworks på CV’et, og nu er det hendes tegninger, som piger efterligner, når de øver sig hjemme på værelset.

”Se, hvor god jeg er”

Måske har du ikke hørt om Pernille Ørum fra Randers før, men hun er faktisk lidt af en verdensstjerne.

På Instagram har hun mere end 950.000 følgere - det er flere end både MØ, Lukas Graham og Simon Kjær.

Hun poster sjældent selfies, men næsten hver dag lægger hun en tegning op af nogen, som har inspireret hende. Det kan være Billie Eilish, Serena Williams, en kvinde hun har set på gaden eller Ariel – endnu en gang.

Allerede i børnehaven var hun kendt som ”Pernille, der er god til at tegne”. Det var det, der var særligt ved hende, og som hun fik anerkendelse for. Men selvom hun havde et usædvanligt talent, var der ikke rigtig andre, hun kunne dyrke det sammen med.

Det ændrede sig, da hun som 14-årig fik et fritidsjob i den lokale biograf. På væggene hang der malerier af store filmstjerner, blandt andet Kate Winslet, husker hun. Og en dag viste hun sine tegninger til ejeren af biografen.

– Jeg havde altid min mappe med tegninger med, så jeg kunne sige: "Se, hvor god jeg er". Og så fortalte min chef, at det var hans søn, der har lavet malerierne til biografen, og at ham skulle jeg møde.

Chefens søn kunne også se Pernilles talent, da hun blev inviteret hjem til ham og hans kone. Og så aftalte de, at hver tirsdag, skulle de male sammen.

– Jeg skylder ham så meget i forhold til at holde fast i at tegne i de der teenageår, hvor mange forsømmer deres interesser. Han lærte mig meget at det, jeg kan med farver, og så åbnede han også mine øjne for filmverdenen.

– Jeg er jo vokset op med 90'er film, men han viste mig 70'er og 80'er film som ”The Thing” og ”Jaws”, som også blev en del af min popkultur-mytologi. Det gav mig lidt mere kant.

Hende med prinsesserne

Amerikansk popkultur har altid præget Pernille Ørum i højere grad end de europæiske tegnere, som hun kalder mere artsy.

Når man scroller igennem hendes tegninger, er inspirationen da heller ikke til at tage fejl af. Alle der er vokset op med 90’ernes Disney-klassikere vil kunne genkende stilen.

Det er dén streg – den feminine og Disney-inspirerede med et nordisk, minimalistisk touch – der har gjort hende så populær i tegneverdenen. Men inden hun fik sit navn slået fast i branchen, var det også grunden til, at hun følte sig udenfor.

– Da jeg startede på animationsskolen herhjemme, var det stadig ret svært at være pige, for vi var ikke særligt mange. Det kunne godt være, at der var mange, som var gode til at tegne, men vi var slet ikke repræsenteret på samme måde som i dag. Jeg var ret alene.

– På skolen var trenden, at enten skulle man tegne i japansk stil eller også var det noget med robotter. Så da jeg kom og sagde: "Hej jeg hedder Pernille, og jeg kan godt lide Disney-prinsesser”, så turde jeg egentlig ikke rigtig at stå ved det, for jeg ville jo gerne passe ind og være cool.

På skolen blev Pernille også mødt af en fordom, som ramte hende i maven: Du er kun kommet ind, fordi du er en pige.

– Jeg følte, jeg skulle bevise, at jeg var kommet ind, fordi jeg var god. Så det var først, da jeg blev færdiguddannet, jeg turde give den fuld skrue med min egen stil, fortæller hun.

Og det viste sig, at der faktisk var en plads i branchen til sådan en som hende. I Los Angeles fandt hun et fællesskab med en gruppe kvinder, der tegnede for Disney og dyrkede det feminine ligesom hende selv.

Dengang blev det ikke set som en styrke, men noget man kunne opveje for ved at være god nok. Sådan er det ikke i dag.

– Nu har branchen jo fundet ud af, at piger også godt kan lide tegnefilm, og pludselig har alle fået meget travlt med at lave noget til dem.

– ”Vi vil gerne lave en tv-serie med en stærk, kvindelig karakter, som ikke er hvid,” er en sætning, jeg har hørt rigtig mange gange, siger Pernille med et halvt smil. For efterspørgslen har nok altid været der, selvom branchen først har opdaget det nu.

Superhelte i flade sko

Når hun skal beskrive sin jobtitel, bliver det tit en lang forklaring. Karakterdesigner for animationsfilm og digital kunstner er det mest rammende.

Hvis et studie får en idé til en ny film, serie eller bog, ringer de til Pernille Ørum og får hende til at tegne et bud på, hvordan figurerne skal se ud.

Da hun bliver stillet det mest trivielle spørgsmål, en kunstner kan få: ”Hvad er du mest stolt af i din karriere”, peger hun på ”DC Super Hero Girls”.

Hun designede hovedkaraktererne til serien for Warner Brothers tidligt i sin karriere, og det blev en blåstempling af hendes arbejde, der førte til flere store jobs. I starten var hun og studiet dog ikke enige om, hvor ”voksne” teenage-superheltene skulle se ud.

– Jeg var helt ny, og de ville gerne have dem i små kjoler med glimmer, høje hæle og tasker, men det synes jeg bare ikke passede. Så vi splittede veje, fordi det ikke lige var mig.

– Senere kontaktede de mig igen, fordi de ville i en ny retning. Så fik de flade sko på og tøj, som børn kunne gå i, hvis de ville klæde sig ud som dem. Det er jeg egentlig ret stolt af, fortæller hun.

Siden har hun udgivet tegneserien ”Hit-Girl” sammen med filminstruktør Kevin Smith, samlet over en million kroner ind på Kickstarter til at udgive sine egne kunstbøger og udviklet karakterer til mange animationsfilm, senest den nye ”Spirit”-film fra Dreamworks.

Og så har hun siden 2012 opbygget sin Instagram sideløbende, der nu kravler mod en million følgere.

#girlsinanimation

Antallet af følgere er ikke det eneste imponerende ved Pernille Ørums Instagram. For hun har også startet et hashtag, der i skrivende stund er blevet brugt 252.000 gange: #girlsinanimation.

– Jeg brugte hashtagget, fordi jeg var meget opmærksom på, at jeg var en kvinde i den her branche, og jeg ville ikke undskylde for det eller lade som om, jeg var en anden. Jeg behøvede ikke at tegne robotter, når jeg nu syntes, at havfruer var det fedeste i verden, siger hun.

Men #girlsinanimation var ikke udtænkt som starten på en slags Disney-prinsesse-protestbevægelse.

Dengang havde hun ikke nær så mange følgere, og det var først senere, det gik op for hende, at hun var den første, der havde brugt hashtagget. Det levede bare sit eget liv, efter hun havde sendt det ud i verden.

– Det har været virkelig surrealistisk at se, hvor meget det er eksploderet. Det har i det hele taget været surrealistisk at lægge mine tegninger på sociale medier og få så meget respons, fortæller Pernille, som selv er lidt overrasket over, at omkring en fjerdedel af hendes følgere faktisk er mænd.

Med så stor en platform får hun også mange henvendelser fra unge, der ønsker at skabe en karriere i animationsbranchen ligesom hende.

Hendes bedste råd er: Hvis du kan lide at tegne, så hold fast og øv dig. Man kan ikke slippe afsted med bare at synes, det er sjovt en gang imellem.

– Og så skriver jeg også, at jeg ikke var tilfreds med mine tegninger, før jeg var i midt-tyverne. Man er altid kritisk over for sig selv, og når 13-årige skriver til mig, at de ikke har en iPad eller computer, så tænker jeg: Okay, da jeg var 13, sad jeg også og tegnede på kladepapir.

På mange måder er Pernille Ørum den rollemodel, hun selv manglede som ung i Randers. Når hun fortæller sin historie, kan man godt mærke, at hun ikke altid har følt sig retfærdigt behandlet i mødet med en mandsdomineret branche.

– Det kan stadig irritere mig at se tilbage på, hvor meget jeg har skulle bevise mit værd, før jeg blev taget alvorligt som feminin kunstner. Jeg kunne kun slippe afsted med det, fordi jeg var talentfuld nok. Man sagde: "Det kan godt være, det er piget, men hun er dygtig".

Skulle du have haft mindre talent, hvis du havde været en mand?

– Ja, der er helt klart gange, hvor jeg har tænkt, at tegnebranchen var en drengeklub, hvor talentniveauet ikke skulle være lige så højt for at blive anerkendt.