Der er 95 ledige jordemoderstillinger i Region H, og det er højsæson for fødsler: ”Vi er desperate”

95 ledige jordemoderstillinger.

Det er status i Region Hovedstaden, mens det er sommer, og fødeafdelingerne har allermest travlt.

– Lige nu er vi desperate på fødeafdelingerne. Ledelserne forsøger at få jordemødrene til at tage flere vagter med tilbud om ekstra tillæg og med is. For hvad skal de gøre?

Sådan spørger Sus Hartung, som her udtaler sig som kredsformand for Jordemoderforeningen i Hovedstaden.

Hun har arbejdet som jordemoder på Rigshospitalet siden 2007, hvor hun også er tillidsrepræsentant.

– Det er en alvorlig situation. Vores arbejde handler både om patientsikkerhed og kvalitet, og det er en uhyre vanskelig opgave at løse, når man hele tiden mangler personale.

Sus Hartung fortæller, at der på regionens fødeafdelinger sommetider møder seks-syv jordemødre ind på vagter, hvor der bør være 11.

Nattevagterne er den største udfordring.

Men selv om der mangler fire-fem jordemødre, nedjusterer antallet af fødende sig jo ikke derefter.

Sus Hartung minder om, at jordemødrenes arbejde er akut.

– Vi kan ikke ”udsætte” fødslerne, til vi har det nødvendige personale, som man kan inden for andre planlagte områder i sundhedssektoren.

Femina har løbende beskrevet, hvor mange ledige stillinger der har været i regionen.

Ved nytår nåede antallet sin hidtidige tinde: 100 ledige stillinger. I løbet af foråret faldt antallet, og i marts var der ”kun” 64.

Ifølge Sus Hartung arbejder en jordemoder i gennemsnit fire-fem vagter om ugen, så når der mangler 95 jordemødre, efterlader det cirka 380-475 ledige vagter pr. uge, som enten dækkes af vikarer eller med regionens egne jordemødre.

Ellers må fødeafdelingerne mangle jordemødre.

Den menneskelige side

Femina har også beskrevet, hvordan mange regionalt ansatte jordemødre i løbet af det seneste år har sendt deres opsigelse til regionen for i stedet at arbejde som jordemoder gennem vikarbureau.

Her er lønnen næsten det dobbelte, og det står dem frit for at holde tre ugers ferie i juli – mens deres børn, kærester og venner holder ferie.

Sommerhalvåret er nemlig den travleste periode på fødegangene, fordi mange par lykkes med at planlægge at bringe et barn til verden i løbet af disse måneder, og fordi jordemødrene samtidig skal afvikle ferie.

På grund af de mange fødsler får de dog ikke lov til at afholde tre ugers sammenhængende ferie.

Hvad betyder det for det de fødende?

– Vi forsøger at gøre alt, hvad vi kan for at opfylde den fødende kvindes behov, men vi har kun de ressourcer, vi har. Vi gør ikke noget, som er uforsvarligt, men den menneskelige side af vores faglighed bliver sat på en hård prøve under de vilkår, vi arbejder under.

Travlheden resulterer for eksempel i, at igangsættelser af kvinders fødsler bliver udsat, fordi der ikke er en ledig jordemoder.

Jordemødrenes tillid

I december indgik Region Hovedstaden og Jordemoderforeningen en aftale om et belastningstillæg på 4.000 kroner pr. måned, som gælder til og med august.

Der er helt klart mange jordemødre, der har været glade for det, fortæller Sus Hartung.

Hun konstaterer bare også, at de i samme periode i snit har manglet 77 jordemødre.

Tillægget er ikke nok til, at de nyuddannede har ladet sig ansætte nu – i stedet tager de sommerferien med, før de begynder. Og de fastansatte?

– Nogle af dem vælger at sige: ”4.000 kroner? Ej, jeg foretrækker at holde ferie med min familie, så jeg siger min stilling op. Jeg har alligevel ikke noget at miste. Min løn og arbejdsvilkår er alt for dårlige.”

Da belastningstillægget blev en realitet i december, lød det også fra Region Hovedstaden, at man ville forhandle et løft af lokallønnen, som skulle være færdigforhandlet i marts.

Altså for fire måneder siden.

Men der er ikke forhandlet noget på plads, fortæller Sus Hartung.

– Desværre går det stærkt ud over jordemødrenes tillid til de regionale arbejdspladser. Hvis de ikke handler ud fra den situation, vi står i nu, hvor vi mangler knapt 100 jordemødre, hvornår vil de så handle?

”Hvad som helst kan bruges”

Hos Jordemødre for Ligeløn, der siden sidste forår har arbejdet for bedre arbejdsvilkår og ikke mindst løn til jordemødrene, er medstifter og jordemoder Sofie Korsgaard ikke overrasket over de 95 ledige stillinger.

– Det er et godt bevis på, at belastningstillægget ikke har været tilstrækkeligt. I stedet er der brug for et helt grundlæggende nyt syn på, hvordan arbejdsforholdene og lønnen skal være for jordemødre, siger hun.

Hun er selv lige blevet færdiguddannet og er begyndt som vikar.

– Der er så mange vagter i udbud, at jeg reelt selv kan lægge mit skema. Vi bliver spammet med tilbud om vagter, siger hun.

For eksempel skriver et af regionens hospitaler gennem vikarbureau, at de har ”AKUT” brug for hjælp i alle vagter, og at hvad som helst – bare nogle timer – kan bruges, ifølge Sofie Korsgaard.

– Der er stort set ingen fordele tilbage ved at være fastansat udover ekstra sikkerhed ved sygdom og barsel. På de fleste andre parametre er det mere attraktivt at være vikar.

Tidligere havde jordemødrene ikke alternativer til de offentlige fødegange: Det var der, de kunne tage job. Det har de nu.

femina ville gerne have forholdt Region Hovedstaden kritikken. femina har været i dialog med regionen, som ikke vil kommentere sagen.